Kendelse af 28. november 2005
Klagen vedrørte advokat X's opkrævning af inkassosalær på 16.570 kr. ekskl. moms i forbindelse med en inkassosag. Den 10/8 2004 anmodede K Kredit A/S advokat X om at inkassere et beløb på 1.707.500 kr. hos A og B. Den 12/8 2004 meddelte advokat X til A, at K Kredit A/S' pantebrev i ejendommen var misligholdt som følge af manglende betaling af en forfalden terminsydelse. Advokat X meddelte A, at K Kredit A/S ville foretage udlæg i ejendommen, med mindre han indbetalte 1.728.312,50 kr. senest den 23/8 2004. Beløbet udgjorde skyldig terminsydelse på 1.707.000 kr., gebyr til K Kredit A/S på 500 kr., inkassoomkostninger på 20.712,50 kr. og gebyr for krævebrev på 100 kr. Samme dag sendte advokat X brev til B og rettede henvendelse til C og D, som havde kautioneret for lånet. Advokat X og hendes sekretær drøftede i perioden fra den 12/8 – 4/10 2004 sagen med A's bank i forbindelse med, at advokat X var stillet en indfrielse af lånet i udsigt. Den 4/10 2004 meddelte A til advokat X, at lånet ville blive indfriet i løbet af meget kort tid. Den 22/10 2004 meddelte A til advokat X, at lånet i K Kredit A/S stod over for indfrielse, og at han til fuld og endelig afgørelse havde overført 4.600 kr. til dækning af de omkostninger, som advokat X måtte have haft i forbindelse med udfærdigelse af hendes brev af 12/8 2004. Den 25/10 2004 meddelte advokat X til A, at hun fastholdt det sædvanlige takstmæssige salær, og at sagen ville blive fremmet ved fogedretten, hvis ikke hun modtog sine restomkostninger. Den 26/10 2004 anmodede A advokat X om at dokumentere sit salærkrav. Ved brev af 27/10 2004 sendte advokat X kopi af bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling, hvoraf det fremgår, at det inkassosalær, som hun havde opkrævet, var i overensstemmelse med gældende lovgivning. Hun gjorde opmærksom på, at pantebrevet ikke kunne kvitteres til aflysning af tingbogen, før samtlige morarenter og omkostninger var betalt. A klagede over inkassosalærets størrelse, idet han bl.a. gjorde gældende, at salæret ikke står i forhold til det udførte arbejde. Advokat X påstod under klagesagen godkendelse af salæret og gjorde bl.a. gældende, at hun har beregnet sig det takstmæssige salær i forhold til kravets hovedstol, hvilket er rimeligt med henvisning til bekendtgørelse nr. 601 af 12/7 2002 henset til sagsgenstandens størrelse, sagens værdi og hendes og hendes medarbejderes arbejde i sagen. Hun oplyste, at hendes tidsforbrug havde været minimum 3 ½ time, og at hendes sekretær skønnes at have anvendt ca. 3 timer. Advokatnævnet behandlede klagen i plenum og afsagde følgende kendelse: ”I rentelovens § 9 a er bestemt, at kreditor over for skyldneren kan kræve betaling af rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen. I bekendtgørelse nr. 601 af 12/7 2002 om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling hedder det i § 3 bl.a.: ”Har fordringshaveren anmodet en anden om at inddrive fordringen på sine vegne, kan fordringshaveren kræve betaling af skyldneren for det hermed forbundne rimelige salærkrav.” Ifølge § 3, stk. 2, kan dette salærkrav dog ikke overstige det beløb, som er fastsat i bekendtgørelsens bilag. Fastsættelsen af størrelsen af et rimeligt salær for udenretlig inkasso skal således efter