K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [by].
Klagens tema:
[Klager] har klaget over, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved at true hende til at fjerne en anmeldelse af ham på Google.
[Klager] har endvidere klaget over [indklagede]s salær på 20.000 kr. inkl. moms.
Datoen for klagen:
Salærklagen er modtaget i Advokatnævnet den 12. september 2023. Sagen er udvidet med en adfærdsklage, der er modtaget den 5. december 2023.
Sagsfremstilling:
Der verserede mellem [klager] og hendes mor og bror en tvist relateret til en lejlighed i [by], som de ejede ligeligt. Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt [klager] havde krav på tilbagebetaling af beløb vedrørende regnskaber fra en udlejningslejlighed, og om hvorvidt modparten (moren) havde krav på betaling i henhold til et gældsbrev, indfrielse af gæld i ejendommen samt overtaget regreskrav i forbindelse med brorens indfrielse af kautionsforpligtelse over for [bank].
[Klager] havde under retssagen fået advokatpålæg og var repræsenteret af [advokat A]. Modpartens advokat havde den 14. august 2023 indleveret processkrift B, og retten havde bestemt, at [klager] senest den 26. september 2023 skulle indlevere et processkrift med et bestemt indhold.
[Klager] har oplyst, at hun i sommeren 2023 ønskede at skifte advokat, og at hun derfor rettede henvendelse til [indklagede] med anmodning om bistand. Den 14. august 2023 sendte hun modpartens processkrift B og korrespondancen med [advokat A] til [indklagede].
Der var samme dag, den 14. august 2023, en telefonsamtale mellem [klager] og [indklagede]. [Klager] har oplyst, at de talte om sagens problemstillinger, at [indklagede] oplyste, at han ville ansøge om retshjælpsdækning, og at prisen for enten at føre eller afslutte sagen var 20.000 kr. [Klager] har endvidere oplyst, at [indklagede] lod hende forstå, at han indtrådte i sagen i stedet for [advokat A].
I en e-mail senere samme dag sendte [klager] police vedrørende retshjælpsforsikring til [indklagede], og hun anførte bl.a.:
"Jeg har 20 t. kr. som du kan få til at køre sagen, starte sagen på - helst i Fogedretten. Jeg tænker rationelt - hvad kan jeg få ud af at køre retssagen i civilretten? jeg har mine 150 t. kr. i lejligheden i Fogedretten. Er det værd at køre den sag?
Jeg tænker, hvis jeg lukker sagen (jeg har talt med retten i [by] og det vil ikke koste mig noget) - og du så kan køre sagen i Fogedretten. Jeg synes hun er ret large i Fogedsagen - og jeg tror faktisk at jeg vil stå ok der.....Jeg ønsker deres krav totalt afvist.
Min påstand er at dommeren i fogedretten lavede en fejl da hun skilte fælleskonto og lejligheden af - det hænger sammen.
Jeg kan selv lave et processkrift og modsvare [X]’s løgne - inden jeg lukker den evt. ??? Det kan også noget at tale dansk - og jeg kan være ganske klar."
Ved e-mail af 15. august 2023 til [klager] anførte [indklagede] bl.a.:
"det koster 20.000,00 kroner at få mig til se på sagen."
[Klager] overførte herefter 20.000 kr. inkl. moms til [indklagede], og hun efterspurgte faktura.
Den 1. september 2023 udstedte [indklagede] en faktura til [klager], hvori han opkrævede et salær på 20.000 kr. inkl. moms. Salæret omfattede arbejde med udkast til aftale.
[Klager] har oplyst, at hun havde en telefonsamtale med [indklagede] og [Y], som hun oplevede som meget ubehagelig, hvorfor hun ved e-mail af 1. september 2023 skrev til ham bl.a., at hun ikke ville betale 20.000 kr. for at "blive svinet til." Hun bad om at få pengene tilbagebetalt, så hun kunne lade sig bistå af en anden advokat.
[Indklagede] svarede samme dag, at [klager] ikke fik pengene tilbage, og at han havde udført arbejde for det indbetalte beløb, som han dermed var fuldt ud berettiget til. Han anførte endvidere, at aftalen var, at han skulle vurdere, hvad der skulle gøres, men at [klager] ikke havde lyttet til, hvad han sagde. Han afviste endvidere, at han havde svinet hende til.
Der pågik primo september 2023 fortsat korrespondance mellem [indklagede] og [klager], som bl.a. redegjorde for sin forståelse af deres aftale om, hvilken bistand der skulle ydes i sagen, og hun efterspurgte oplysninger på skrift, hvilket [indklagede] imidlertid afviste.
[Klager] har oplyst, at hun den 6. september 2023 blev ringet op af [indklagede], som bl.a. oplyste, at han havde set på sagen, at kravene var forældede, og at han ville kontakte modpartens advokat med henblik på at indgå forlig.
Der pågik den 7. og 8. september 2023 yderligere e-mailkorrespondance mellem [indklagede] og [klager], som gav udtryk for utilfredshed, herunder med salæret. [Indklagede] svarede bl.a., at [klager] havde betalt for en gennemgang og vurdering af sagen, hvilket hun havde fået, og at han lukkede sagen.
[Klager] orienterede herefter modpartens advokat om, at [indklagede] ikke længere var hendes advokat.
Modpartens advokat anførte den 8. september 2023 til [klager], at et forlig på 150.000 kr. var irrelevant, og at der ikke var grund til at bruge yderligere tid på forligsforhandlinger.
[Indklagede] har til Advokatnævnet oplyst, at han satte sig grundigt ind i det omfattende sagsmateriale, som [klager] havde tilsendt ham, og at han herefter vurderede, at den bedste løsning for [klager] var, at han tog kontakt til modpartens advokat, hvilket [klager] var enig heri. Forligsforslag angik, at modparten skulle overtage lejligheden, mod at [klager] modtog betaling svarende til sin andel af lejligheden på 150.000 kr. [Indklagede]s vurdering var, at [klager]s modkrav var forældede, ligesom de var umulige at dokumentere. [Indklagede] har endvidere oplyst, at han ikke nåede at få svar på sit forligsforslag fra modpartens advokat, inden [klager] afsluttede klientforholdet.
[Klager] meddelte den 11. september 2023 til retten, at hun hævede den af hende anlagte retssag.
Ved faktura af 11. september 2023 opkrævede [advokat A] et salær på 5.000 kr. inkl. moms hos [klager]. Det fremgår, at sagen blev afregnet som følge af hendes udtræden, og at salæret omfattede juridisk assistance i forbindelse med retssagen.
Den 18. september 2023 anmodede [klager] på ny [advokat A] om bistand. [Advokat A] svarede den 25. september 2023 bl.a.:
"Da jeg er udtrådt af din sag (efter du selv anmodede herom, og efter du angav over for mig, du rent faktisk havde fundet en anden advokat til at varetage dine interesser fremadrettet, og som jeg kan forstå, har været aktiv på sagen), har jeg taget andre sager ind, som fylder min tid. Og jeg kan derfor desværre ikke tilbyde dig at hjælpe med din sag, da jeg simpelthen ikke har tiden til det. Det beklager jeg, men det er som sagt en sag, som jeg ikke havde regnet ind i programmet. Det er desuden min opfattelse, at din sidste advokat, som du oplyste mig om ville varetage sagen fremadrettet, er forpligtet til at hjælpe dig, ind til du kan engagere en ny advokat, hjælpe dig med at overholde frister osv. (uden jeg dog kender denne advokats opdrag ud over oplysningerne fra dig inden min udtræden om at han ville hjælpe dig færdig med sagen)."
Af Retten i [by]s dom af 4. oktober 2023 fremgår bl.a., at [klager] havde hævet sagen vedrørende det af hende nedlagte krav om, at modparten skulle betale hende 200.000 kr. Dommen angik derfor alene modpartens selvstændige påstand om, at [klager] skulle betale denne 150.000 kr. Det fremgår endvidere, at [klager] ikke inden fristens udløb havde indleveret processkriftet ved advokat. Retten afsagde herefter dom efter modpartens påstand.
I en meddelelse af 6. oktober 2023 til Retten i [by] meddelte [klager], at hun ønskede at anke sagen.
Den 5. december 2023 foretog [klager] en anmeldelse på Google af "[Indklagede]". Hun gav ham én stjerne og skrev følgende:
"Utiltalende person. Løgnagtig og utroværdig.
Jeg har meldt ham til Advokatnævnet og det håber jeg andre med lignende oplevelser også gør, så de kan få ham stoppet."
[…]
"Jeg er blevet truet hvis jeg ikke fjerner anmeldelse om han er utiltalende, men han VAR grov og snød mig.
Sagen er i advokat nævnet
Jeg tænker vi kun ser de anmeldelser som [indklagede] ønsker, men tiden har vist overhalet ham."
Samme dato, den 5. december 2023, skrev [indklagede] til [klager]:
"Fjern omgående den injurierende anmeldelse fra Google.
Ellers kan du imødese et sagsanlæg herfor."
[…]
"Jeg udtager stævning mod dig."
[…]
"Hvis du ikke omgående fjerner det usande i anmeldelsen, så melder jeg dig til politiet for bagvaskelse."
[Klager] har oplyst, at hun herefter fjernede anmeldelsen.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Adfærdsklagen
[Klager] har påstået, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved at true hende til at fjerne en anmeldelse af ham på Google.
[Klager] har til støtte herfor særligt gjort gældende, at [indklagede] har truet hende med stævning, fordi han ikke ønsker en dårlig anmeldelse, og at han har misbrugt sin stilling som advokat til at få hende til at rette ind. [Klager] har fjernet anmeldelsen, fordi hun ikke vil sættes i relation med [indklagede], og fordi hun ikke vil trues af ham.
Salærklagen
[Klager] har påstået, at [indklagede]s salær skal bortfalde og har til støtte herfor særligt gjort gældende, at hun betalte 20.000 kr. inkl. moms på baggrund af en mundtlig aftale med [indklagede] om, at han skulle indtræde som hendes advokat i sagen, herunder skulle han vurdere hendes sag, og herefter enten få afsluttet denne eller lave et processkrift til retten. [indklagede] oplyste, at han også ville søge retshjælp.
Salæraftalen blev på ingen måde opfyldt fra [indklagede]s side, og hans håndtering af sagen har haft store konsekvenser for [klager], idet der er afsagt udeblivelsesdom, fordi hun ikke er repræsenteret af en advokat.
[indklagede] endte med at sige, at aftalen var, at salæret på 20.000 kr. inkl. moms alene omfattede en vurdering. Men [klager] ville aldrig betale 20.000 kr. blot for en vurdering af sagen.
[Klager] har kun snakket overfladisk med [indklagede] om sagen, han har lavet ét opkald om forlig, ligesom [klager] er blevet "overfuset" i telefonen.
Indklagede:
Adfærdsklagen
[Indklagede] har påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at [klager] har foretaget en usand anmeldelse på Google af hans advokatvirksomhed og hans virke som advokat.
I følge straffelovens § 275, stk. 2, nr. 2, kan offentlig påtale ske efter forurettedes anmodning, i sager hvor en person beskyldes for et forhold, der kan medføre fortabelse af offentlig stilling eller hverv. [Indklagede] er forsvarsadvokat, hvorfor han er omfattet af denne bestemmelse. Det er særligt skærpende, at der fremsættes beskyldninger om, at han lyver og ikke er til at stole på, henset til hans stilling som forsvarsadvokat, idet han derved kan tabe agtelse generelt, hvilket kan medføre, at hans virksomheds omdømme påvirkes heraf, og med tab af omsætning heri til følge.
[Indklagede] har endvidere anført, at anmeldelsen nu er trukket tilbage, hvorfor der ikke er grundlag for at gå videre med stævningen.
Salærklagen
[Indklagede] har påstået godkendelse af salæret og har til støtte herfor særligt gjort gældende, at salæret for at vurdere sagen omfattede en grundig undersøgelse af sagens omfang, at han satte sig ind i materialet, som [klager] tilsendte ham, samt foretog en vurdering af hvilke muligheder, hun havde i sagen. Han har brugt tid på at gennemlæse samt forstå det fremsendte materiale, at tale i telefon og skrive e-mails med [klager], og i alt har han anvendt over otte timer på sagen. Hans normale timetakst er 3.000 kr. inkl. moms, hvorfor det opkrævende salær på 20.000 kr. står mål med hans arbejde i sagen.
[Indklagede] har endvidere gjort gældende, at han indgik en aftale med [klager] om, at han skulle gennemgå hendes sager, samt foretage en vurdering af, hvad der var hensigtsmæssigt at foretage i disse. Dette fremgår af den e-mailkorrespondance, som [klager] har fremsendt, og hvor hun anførte bl.a.: ”Jeg har 20 t. kr. som du kan få til at køre sagen, starte sagen på”. [Klager] var derfor indforstået med, at salæret på 20.000 kr. ikke udgjorde det endelige salær, hvis hun ønskede, at [indklagede] efterfølgende skulle føre sagen. Der eksisterer ikke nogen generel fortrydelsesret, og det er en udbredt misforståelse at en sådan eksisterer.
[Indklagede] har endvidere anført, at [klager]s sag er meget kompleks, og at han havde brug for oplysninger fra hende, herunder at hun svarede på hans spørgsmål, hvilken hun havde meget svært ved. Han hverken hævede stemmen eller overfusede hende men fortalte, at der skulle svares kort og præcist på spørgsmålene. [Indklagede] har oplyst, at det var [Y], der arbejdede på sagen, hvorfor det var naturligt, at han deltog i mødet over telefonen.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Adfærdsklagen
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik, herunder påhviler det en advokat at undersøge, om der er en rimelig formodning for, at der er begået et strafbart forhold, inden advokaten truer med eller indgiver en anmeldelse herom.
Advokatnævnet finder, at [indklagede] under de foreliggende omstændigheder er gået videre end berettiget til varetagelse af sine interesser ved at true [klager] med sagsanlæg og politianmeldelse, hvis ikke hun fjernede sin anmeldelse af ham på Google.
Nævnet har herved lagt vægt på, at der i anmeldelsen, uagtet det anvendte sprogbrug, ikke var beskyldninger eller lignede, som med rette kunne begrunde [indklagede]s reaktion, og at [indklagede] havde mulighed for at svare på anmeldelsen og herved bestride og imødegå denne. Der er endvidere lagt vægt på, at [indklagede] som professionel part måtte tåle [klager]s anmeldelse af ham.
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at [indklagede] oplevede anmeldelsen som skadelige for hans advokatvirksomheds omdømme.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Advokatnævnet har tidligere pålagt [indklagede] flere sanktioner for tilsidesættelse af god advokatskik. Ved Advokatnævnets kendelse af 30. september 2019 blev han pålagt en bøde på 20.000 kr., og ved to kendelser af 6. marts 2020 blev han pålagt tillægsbøder på henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr., herunder for grov tilsidesættelse af god advokatskik. Senest er han ved to kendelser af 30. april 2024 pålagt bøder på henholdsvis 100.000 kr. og 80.000 kr.
Da forholdet er begået forud for Advokatnævnets kendelser af 30. april 2024, fastsættes bøden derfor som en tillægssanktion, jf. princippet i straffelovens § 89. Da Advokatnævnet som udgangspunkt anvender absolut kumulation ved bødefastsættelse – det vil sige absolut sammenlægning af bøderne uden et samlet fradrag – har dette ikke betydning for bødens størrelse, men det betyder, at den her fastsatte bøde ikke vil blive talt med som et selvstændigt gentagelsestilfælde, hvis nævnet i en eventuel senere sag skal fastsætte en bøde i anledning af nye forhold.
Advokatnævnet pålægger efter sagens omstændigheder [indklagede] en tillægsbøde på 20.000 kr. i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1.
[Indklagede] kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Salærklagen
Efter retsplejelovens § 126, stk. 2, må en advokat ikke kræve højere salær for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt.
Det opkrævede salær skal ses i forhold til bl.a. sagens betydning og værdi for klienten, sagens udfald, arten og omfanget af det arbejde, advokaten har udført, og det med sagen forbundne ansvar.
[Klager] var ved henvendelsen til [indklagede] forbruger.
Når klienten er forbruger, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde skriftligt og direkte til klienten oplyse klienten om de vigtigste elementer i den påregnede bistand, om fastsættelsen af salæret og om de med bistanden forbundne omkostninger. Hvis bistanden ydes til et fast salær, skal dette oplyses. Hvis det ikke er muligt på forhånd at beregne salærets størrelse, skal advokaten angive den måde, hvorpå salæret vil blive beregnet, eller give et begrundet overslag. Beløbet skal oplyses inklusive moms.
[Indklagede] har ikke givet opdrags- og prisoplysning, og det påhviler derfor [indklagede] at godtgøre, at der er udført arbejde, som er aftalt med [klager], og at salæret er rimeligt i forhold til det aftalte udførte arbejde og klientens berettigede forventninger.
Advokatnævnet finder, at [indklagede] ikke har godtgjort, at hans bistand har haft nogen værdi for [klager].
Der er herved særligt lagt vægt på, at [klager] på baggrund af den telefoniske drøftelse havde den opfattelse, at [indklagede] var indtrådt i sagen i stedet for [advokat A]. Herefter, og da [klager] havde fået advokatpålæg, burde [indklagede] have rådgivet [klager] om håndtering af fristen for at indlevere processkrift. Den manglende håndtering heraf medførte, at retten afsagde dom efter modpartens påstand. Der er endvidere lagt vægt på, at [indklagede], uagtet om han havde sat sig ind i sagsmaterialet og drøftet sagen telefonisk med [klager], ikke ses at have givet [klager] en anvendelig juridisk vurdering af hendes sag og muligheder.
Det opkrævede salær kan på denne baggrund ikke anses for rimeligt, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2, og Advokatnævnet lader derfor salæret bortfalde i medfør af retsplejelovens § 146, stk. 1.
Advokatnævnet pålægger [indklagede] at betale det eventuelt for meget modtagne salær tilbage til [klager] inden 4 uger. Ud over salæret skal [indklagede] betale renter af beløbet. Renten er sædvanlig procesrente; det vil sige Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 8 %. Udlånsrenten kan oplyses af pengeinstitutterne. Beløbet skal forrentes fra det tidspunkt, hvor [indklagede] modtog beløbet som betaling, til det tidspunkt, hvor [indklagede] betaler beløbet tilbage.
Herefter bestemmes:
[Indklagede] pålægges en bøde til statskassen på 20.000 kr.
[Indklagede]s salær på 20.000 kr. inkl. moms bortfalder.
På nævnets vegne
Ole Høyer