K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har klager klaget over indklagede.
Klagens tema:
Klager har klaget over, at indklagede har tilsidesat god advokatskik ved at have befundet sig i en interessekonflikt og ved at have rettet direkte henvendelse, selv om klager er repræsenteret af Københavns Retshjælp.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 11. maj 2015.
Sagsfremstilling:
Klagers far afgik ved døden i 2009.
Klager har oplyst, at arvingerne af den lokale præst fik anbefalet indklagede som bobestyrer.
Indklagede har her overfor oplyst, at han i forbindelse med klagers fars død blev kontaktet af (kommune), som anmodede ham om at bistå klagers mor, X, i henhold til sociallovgivningen, idet hun er svært handicappet. Indklagede har endvidere oplyst, at han på intet tidspunkt har været bobestyrer for dødsboet. Indklagede har overfor Advokatnævnet bekræftet, at han ud over kontakten fra (kommune) også var i forbindelse med den tidligere præst i (bynavn) i forbindelse med etableringen af kontakten til X, men han erindrer ikke længere, om det var præsten eller (kommune), som kontaktede ham først, og han kan ikke se det af korrespondancen i sagen.
Indklagede har videre oplyst, at X og klagers far ikke var gift, hvorfor klager og hans søskende arvede ejendommen (adresse), (bynavn), hvor bl.a. X boede.
Af en lejeaftale, som i det eksemplar, der er fremlagt for Advokatnævnet, ikke er underskrevet, mellem klager, Y og Z som udlejer og X som lejer fremgår bl.a.:
”§ 2. Lejeforholdets begyndelse og ophør.
Begyndelse: Lejeforholdet begynder 19. februar 2009 og fortsætter, indtil det opsiges.
[…]
§ 11 Særlige vilkår.
[…]
Da lejer er mor til de 3 udlejere er det aftalt, at lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side sålænge lejer lever.
Udgifter til el, vand, varme, forsikring, ejendomsskat mv. afholdes af udlejer, idet 2 af udlejerne bor i ejendommen sammen med lejer ved denne aftales indgåelse. Såfremt dette forhold ændrer sig, er parterne enige om at genforhandle aftalen.
[…]”.
Indklagede har oplyst, at lejekontrakten er udfærdiget af ham, og at (kommune) har betalt for hans bistand i forbindelse hermed.
Af indklagedes brev af 4. november 2009 til klager fremgår bl.a.:
”Vedr. din fars dødsbo
Din mor X har bedt mig om at fremkomme men en foreløbig redegørelse for økonomien i dødsboet efter din far.
Det kan indtil nu konstateres, at der er følgende værdier i boet : […]
På baggrund af det langvarige samlivsforhold mellem dine forældre vil jeg indstille til, at du og dine søskende anerkende, at jeres mor har ret til et såkaldt vederlagskrav på 25% af nettoformuen, dvs. ca. kr. 320.000.
[…]
Jeg hører gerne dine og dine søskendes kommentarer, idet dette brev er sendt i kopi til Y og Z samt din mor.”
Ved brev af 10. marts 2015 til klager anførte indklagede bl.a. følgende:
”X – lejekontrakt og opsigelse af gældsbreve
Kære klager, Y og Z.
Jeg retter henvendelse til jer i forlængelse af mit brev af 27. januar 2015, idet jeres mor nu har modtaget et brev fra Københavns Retshjælp vedr. genforhandling af lejekontrakten.
Jeg finder anledning til endnu engang at præcisere, at al henvendelse vedr. lejemålet skal ske via mit kontor, uanset om det er jer selv eller en repræsentant på jeres vegne, som vil henvende sig til jeres mor.
Jeg kan oplyse, at jeres mor ikke ønsker at deltage i et møde om lejekontrakten, og at forhandlingerne derfor må foregå skriftligt. Der vil derfor ikke være noget møde den 16. marts 2015 som foreslået af Københavns Retshjælp. […]”
Ved brev af 11. marts 2015 til indklagede anførte Københavns Retshjælp bl.a. følgende:
”Retshjælpen har gennem vores klienter modtaget Deres brev af 10. marts 2015 vedrørende ovennævnte sag.
[…]
Retshjælpen skal samtidigt bede om, at fremtidig korrespondance tilstilles Retshjælpen direkte.
[…]”
Ved brev af 25. marts 2015 til indklagede rykkede Københavns Retshjælp for svar og anmodede om, at dette forelå inden den 7. april 2015. Københavns Retshjælp anførte videre:
”For god ordens skyld skal Retshjælpen bemærke, at vi nu også repræsenterer Z, hvorfor al fremtidig korrespondance i sagen vedrørende hende tillige bedes rettet til Retshjælpen.”
Ved brev af 7. april 2015 rettede indklagede i forlængelse af sit brev af 10. marts 2015 henvendelse til klager, Y og Z.
Ved brev af 8. april 2015 til indklagede rykkede Københavns Retshjælp for svar og oplyste, at manglende tilbagevenden inden den 14. april 2015 ville blive opfattet således, at indklagede var udtrådt af sagen med den følge, at Københavns Retshjælp ville rette direkte henvendelse til X.
Ved brev af 15. april 2015 til indklagede anførte Københavns Retshjælp:
”Med henvisning til Deres brev af 7. april 2015 sendt til vores klient, klager, skal Retshjælpen hermed gøre Dem opmærksom på, at vi fortsat ikke har modtaget svar på vores breve af henholdsvis den 11. marts 2015, 25. marts 2015 og 8. april 2015.
Vi skal derfor endnu engang bede om Deres bemærkninger til, hvorvidt De i henhold til god advokatetik kan repræsentere X i nærværende sag. Retshjælpen er fortsat af den opfattelse, at De tidligere har repræsenteret vores klienter i samme retsforhold.
Vores klienter ønsker ikke at gå ind i nærmere drøftelser om hverken gældsforholdet eller lejekontrakten, før dette forhold er afklaret.
Retshjælpen skal derfor endnu engang bede om Deres bemærkninger inden den 21. april 2015 samt anmode om, at al fremtidig korrespondance tilstilles Retshjælpen direkte, idet vi repræsenterer både klager, Y og Z.”
Ved brev af 22. april 2015 til indklagede oplyste Københavns Retshjælp, at indklagedes manglende besvarelse måtte anses for udtryk for, at han ikke længere repræsenterede X, og at Retshjælpen herefter ville kontakte X direkte med henblik på en genforhandling af lejekontrakten.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Klager har påstået, at indklagede har tilsidesat god advokatskik ved at befinde sig i en interessekonflikt og ved at have rettet direkte henvendelse, selv om både han og hans søskende er repræsenteret af Københavns Retshjælp.
Klager har til støtte herfor særligt gjort gældende, at indklagede var bobestyrer i boet efter hans far og således repræsenterede ham og hans søskende ved indgåelsen af lejeaftalen. Indklagede kan herefter ikke repræsentere X i en sag om genforhandling af samme lejeaftale.
Indklagede blev af Københavns Retshjælp orienteret om, at han og hans søskende havde anmodet Københavns Retshjælp om bistand, og selv om Københavns Retshjælp anmodede om, at fremtidig korrespondance blev fremsendt direkte til Københavns Retshjælp, har indklagede rettet direkte henvendelse til klager.
Københavns Retshjælp er at sidestille med en advokat, hvorfor indklagede ikke kan tilsidesætte reglerne om partsrepræsentation, i hvilken forbindelse det bemærkes, at Københavns Retshjælp ikke skal fremlægge dokumentation for fuldmagtsforholdet over for offentlige myndigheder, jf. Forbrugerombudsmandens udtalelse af 25. maj 1993, ligesom Københavns Retshjælp er beskyttet af reglerne om vidnefritagelse efter retsplejelovens § 170, stk. 1, jf. stk. 4, jf. stk. 2, og jf. UfR 1990.413Ø.
Indklagede:
Indklagede har påstået frifindelse og har til støtte herfor særligt gjort gældende, at han på intet tidspunkt har udført arbejde for klager, men derimod alene har repræsenteret X. Han har ikke været ”bobestyrer” i forbindelse med klagers fars dødsbo, men han har bistået X med opgørelse af dødsboet, jf. bl.a. hans brev af 4. november 2009. Han har endvidere på vegne X udfærdiget den for Advokatnævnet fremlagte lejekontrakt.
For så vidt angår klagen om direkte henvendelse er det korrekt, at han valgte at kommunikere direkte med klager og hans søskende, idet det er hans opfattelse, at bestemmelsen i De Advokatetiske Regler pkt. 17.3 alene omfatter advokater og ikke en institution som Københavns Retshjælp. Henvendelsen til klager og hans søskende er derfor ikke i strid med god advokatskik.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 3 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Således som sagen er oplyst for Advokatnævnet, er det ikke dokumenteret, at indklagede har repræsenteret andre end X. Advokatnævnet finder på den baggrund, at det ikke er godtgjort, at indklagede har befundet sig i en interessekonflikt ved at varetage Xs interesser i forbindelse med en genforhandling af lejekontrakten.
Selv om det er hensigtsmæssigt, at en advokat efterkommer en modparts ønske om, at korrespondance sendes til vedkommendes partsrepræsentant, selv om vedkommende ikke er advokat, og selv om det må antages, at et sådant ønske sædvanligvis efterkommes, finder Advokatnævnet, at indklagede ikke har tilsidesat god advokatskik ved at rette direkte henvendelse til klager, selv om Københavns Retshjælp havde meddelt sin repræsentation og anmodet om, at korrespondance fremadrettet blev sendt direkte til Københavns Retshjælp. Advokatnævnet har ved afgørelsen særligt lagt vægt på, at Københavns Retshjælp, uanset institutionens samfundsnyttige formål og aktivitet, ikke kan sidestilles med en advokat, ligesom den omstændighed, at en given adfærd måske kan betegnes som ufleksibel eller uvenlig ikke i sig selv indebærer, at god advokatskik er tilsidesat.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at indklagede ikke har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og Advokatnævnet frifinder derfor indklagede.
Herefter bestemmes:
Indklagede frifindes.
På nævnets vegne
Jørgen Lougart