K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [advokat A] på vegne af [klager] klaget over [indklagede], [by].
Klagens tema:
[Advokat A] har på vegne af [klager] klaget over, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved at foretage efterprocedure.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 1. februar 2024.
Sagsfremstilling:
Den 8. november 2022 udtog [klager] stævning mod [X], idet [klager] påstod, at der var et økonomisk mellemværende mellem parterne. [Klager] var under retssagen repræsenteret af [advokat A] og [X] var repræsenteret af [indklagede].
Sagen blev hovedforhandlet den 30. august 2023 ved [byret].
[Indklagede] har oplyst, at retten i forlængelse af hovedforhandlingen tilkendegav, at en dom ville lyde på frifindelse af sagsøgte.
[Advokat A] har oplyst, at ingen af parterne procederede over sagsomkostningerne under hovedforhandlingen.
Sagen blev herefter optaget til dom den 27. september 2023.
[Indklagede] indleverede den 19. september 2023 et processkrift vedrørende sagsomkostninger til retten. Af processkriftet fremgik bl.a. følgende:
”Retten har ved meddelelse af 18. september oplyst, at denne sag, som blev hovedforhandlet i retsmøde den 30. august, er optaget til dom, som afsiges den 27. september.
Retten tilkendegav på retsmødet den 30. august, at en dom vil gå ud på frifindelse af sagsøgte.
Sagsøgte nedlægger herved principalt påstand om, at sagsøger dømmes til at betale sagsomkostninger til sagsøgte på erstatningsretligt grundlag, jf. retsplejelovens § 318, med kr. 59.370,00 inklusive moms.
Subsidiært påstår sagsøgte sig tilkendt sagsomkostninger i overensstemmelse med retsplejelovens hovedprincip (§ 312).
Ad den principale påstand
Det er sagsøgtes opfattelse, at sagsøger har gennemført denne retssag med viden – eller burdeviden – om, at sagsøger ikke ville kunne få medhold. Sagsøger har hermed culpøst påført sagsøgte helt unødvendige omkostninger for at kunne imødegå sagsøgers udsigtsløse og urimelige sagsanlæg.
Retten bør derfor i relation til sagsøgtes principale påstand ved tilkendelse af sagsomkostninger være ubundet af gældende salærtakster.
Den skriftlige forberedelse for [byret] har omfattet fuld skriftveksling, herunder i alt 25 bilag. Hovedforhandlingen tog ½ dag og omfattede partsafhøring af sagsøgte og et vidne fra sagsøger og i alt 4 mundtlige indlæg.
Undertegnede advokat har anvendt i alt 15 timer på forberedelsen og hovedforhandlingen af sagen.
Hertil kommer den tid, som sagsøgte selv har måttet anvende på sagen, i alt 10 timer inklusive hovedforhandlingen. Sagsøgte er selvstændig erhvervsdrivende og bør kompenseres for den tid, som sagsøgte har måttet bruge på forberedelsen og hovedforhandlingen i stedet for at kunne udføre indtægtsgivende arbejde.
En opgørelse af erstatningskravet er givet herunder:
[Indklagede], 15 t à 2.500,00 kr. eksklusive moms: 37.500,00 kr.
Montør [X], 10 t à 996,00 kr. eksklusive moms: 9.996,00 kr.
I alt eksklusive moms: 47.496,00 kr.
I alt inklusive moms: 59.370,00 kr.
Det tilføjes, at ovenstående opgørelse af tidsforbrug for henholdsvis undertegnede og sagsøgte ikke inkluderer et ikke ubetydeligt tidsforbrug på dialog med sagsøger før sagsanlægget, som også bilag D viser.
Ad den subsidiære påstand
Opgørelsen af undertegnedes tidsforbrug er givet ovenfor. Henset til sagens særlige omstændigheder, jf. ovenfor, gør sagsøgte gældende, at de tilkendte sagsomkostninger bør ligge i øverste interval af de vejledende satser for proceduresager i 1. instans (for sager med en sagsværdi som nærværende sag) og på ikke under 25.000 kr. inklusive moms.”
Den 22. september 2023 skrev [advokat A’s] advokatfuldmægtig bl.a. følgende til [indklagede]:
Jeg har netop læst dit seneste processkrift vedrørende fordelingen af sagsomkostninger, hvor du gør gældende, at [X] skal tilkendes sagsomkostninger i medfør af retsplejelovens §§ 318 og 312. Indledningsvist skal jeg gøre dig opmærksom på, at en sådan henvendelse til retten på nuværende tidspunkt, hvor sagen er optaget til dom, strider mod de advokatetiske regler om efterprocedure, som jeg forventer du er bekendt med.
Eventuelle påstande om omkostninger eller anbringender ift. en konkret omkostningsafgørelse, vil skulle være fremført ved hovedforhandlingen, og en påstand, som du nu nedlægger, skal overholde de almindelige gældende principper ift. nova.
Derudover ses din påstand ikke at være indsat på portalen, hvorfor retten ikke kan tage stilling til samtlige anførsler i dit processkrift, da det ikke følger gældende regler herfor.
Jeg skal anmode dig om at tilbagekalde dit processkrift og at du naturligvis beklager, at du for en stund havde glemt at respektere det kontradiktoriske princip, idet du ellers må forvente, at min klient vil indbringe forholdet, da man ikke ønsker at blive behandlet i strid med gældende regler. Meddelelsen skal være uploadet senest mandag den 25. september 2023 kl. 16.”
[Indklagede] svarede samme dag, den 22. september 2023, at han ikke var enig i advokatfuldmægtigens betragtninger.
Ved meddelelse af 22. september 2023 skrev [advokat A] følgende til retten:
”På vegne af sagsøgte skal jeg herved bemærke, at det kan konstateres, at sagsøger har uploadet et processkrift ift. sagsomkostninger, og samtidig nedlagt en påstand. Begge forhold er i strid med principperne om nova, jf. retsplejelovens § 358, hvorfor retten i sin helhed skal se bort fra indlægget.
Dernæst ses de nye påstande ikke at være indtastet på sagsportalen, hvorfor de følgelig ikke kan gøres gældende – specielt ikke på nuværende tidspunkt, hvor sagen er optaget til dom.”
Af dommen af 27. september 2023 fremgår bl.a. følgende vedrørende sagsomkostninger:
” […] Da der ikke er grundlag for at bringe retsplejelovens § 318 i anvendelse, fastsættes sagsomkostningerne i medfør af retsplejelovens § 312, hvorefter den tabende part skal erstatte modparten de udgifter, retssagen har påført ham. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb, herunder hvor hovedforhandlingen har haft en varighed på en halv dag, fastsat til dækning af advokatudgift med 20.000 kr. [X] er ikke momsregistreret. Det, der er anført af [X] i et processkrift indgivet efter, at sagen blev optaget til dom, kan ikke føre til et andet resultat.”
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
[Advokat A] har på vegne af [klager] påstået, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved at foretage efterprocedure.
[Advokat A] har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at det som hovedregel udgør en tilsidesættelse af god advokatskik at kontakte retten vedrørende sagens materielle indhold, når en sag er optaget til dom. Spørgsmålet om sagens omkostninger relaterer sig til sagens materielle indhold, og [indklagede] har derved overtrådt god advokatskik ved at sende meddelelse og processkrift af 19. september 2023 til retten.
Ydermere havde [indklagede] rig mulighed for at redegøre for sin opfattelse vedrørende fordelingen af sagsomkostninger under hovedforhandlingen. Der blev desuden ikke indgået en aftale omkring fremkomst af bemærkninger i forhold til sagsomkostningerne efter den afgivne tilkendegivelse, og retten ses ligeledes ikke at have anmodet om bemærkninger vedrørende sagsomkostningerne efter, at sagen var optaget til dom. Det forhold, at [indklagede] var af den opfattelse, at [X] skulle tilkendes sagsomkostninger på et erstatningsretligt grundlag, ændrer ikke på, at [indklagede] ikke redegjorde herfor under hovedforhandlingen, og således først gjorde retten opmærksom herpå efter sagen var optaget til dom. Det forudgående sagsforløb er således irrelevant for vurderingen af, hvorvidt [indklagede] har overtrådt god advokatskik. Det er derimod en skærpende omstændighed, at [indklagede] har fastholdt sit synspunkt, og ikke ønsket at rette for sig.
Indklagede:
[Indklagede] har påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at processkriftet af 19. september 2023 alene var et omkostningsindlæg i en sag, hvor retten i forlængelse af hovedforhandlingen havde gjort det klart, at en dom ville falde ud til fordel for sagsøgte, og dermed var sagens substans afgjort. Processkriftet af 19. september 2023 er derfor ikke en efterprocedure vedrørende sagens substans, men alene et udtryk for sagsøgtes opfattelse af, hvad konsekvensen af frifindelsen burde være.
[Indklagede] har endvidere anført, at processkiftet efter omstændighederne var nødvendigt for at varetage [X’s] interesser. Ydermere blev indlægget indleveret i god tid således, at [advokat A] kunne nå at svare, hvilket han også gjorde.
Herudover har [indklagede] anført, at retten tog stilling til det indleverede processkrift, uagtet at [advokat A] havde anmodet retten om at se bort fra indlægget som værende i strid med retsplejelovens § 358. Hvis retten havde delt advokat [advokat A's] betragtninger, ville dette være kommet til udtryk i dommen.
[Indklagede] har videre anført, at [klager] i godt 2 år havde chikaneret [X] med et udsigtsløst krav, hvorfor han ønskede rettens stillingtagen til, om han kunne tilkendes sagsomkostninger på et erstatningsretligt grundlag, idet han ville lide et tab, såfremt sagsomkostningerne blev tilkendt takstmæssigt.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Når en sag er optaget til dom, bør henvendelser til retten være begrænset til praktiske bemærkninger, og det udgør som hovedregel en tilsidesættelse af god advokatskik at kontakte retten vedrørende sagens materielle indhold. Det er således som udgangspunkt i strid med god advokatskik at rette henvendelse til retten, efter at sagen er færdigprocederet, bortset fra en neutral stillingtagen til en eventuel tilkendegivelse.
Advokatnævnet finder, at [indklagede] ved at indgive processkrift af 19. september 2023 vedrørende sagsomkostninger, har foretaget skridt, der må anses for efterprocedure.
Advokatnævnet har lagt vægt på, at parterne ikke var meddelt en frist for omkostningsindlæg. Herudover har nævnet lagt vægt på, at processkriftet af 19. september 2023 indeholdt en ny påstand vedrørende udmåling af sagsomkostninger, der ikke tidligere havde været en del af retssagen. Det forhold, at retten ved tilkendegivelse havde truffet afgørelse, ændrer ikke ved vurderingen. Processkriftet var således egnet til at påvirke rettens afgørelse i forhold til udmåling af sagsomkostninger.
På denne baggrund finder Advokatnævnet, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og Advokatnævnet tildeler derfor i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, [indklagede] en irettesættelse. Nævnet har i formildende retning lagt vægt på, at processkriftet angik sagsomkostninger.
[Indklagede] kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
[Indklagede] tildeles en irettesættelse.
På nævnets vegne
Ole Høyer