K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].
Klagens tema:
[Klager] har klaget over, at advokat [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved at fungere som retsmægler i en sag, hvor hun var inhabil.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 21. august 2020.
Sagsfremstilling:
I forbindelse med en familieretlig sag mellem [klager] og moren til hans børn, blev advokat [indklagede] udpeget som retsmægler af [Retten]. [Indklagede] er formand for [X].
Under sagen var [klager]s modpart repræsenteret af advokat [A], der er medlem af bestyrelsen for [X].
[Indklagede] skrev den 24. marts 2020 til parternes advokater med datoforslag til gennemførelse af retsmægling, og efter e-mailkorrespondance mellem disse blev det aftalt, at retsmæglingen skulle finde sted den 24. april 2020 uden deltagelse af advokater, men med deltagelse af en børnesagkyndig.
Ved e-mail af 24. april 2020 skrev [indklagede] til parternes advokater, idet hun anførte:
”Jeg kan oplyse at vi i dag havde rets mægling fra kl. 13 til kl. 16.
Parterne blev enige om, at flytte skiftedagen fra søndag til mandag, således at de fra og med på mandag skifter i institution, i stedet for hjemme hos hinanden.
Derudover drøftede parterne muligheden for, at deres samarbejde skal forbedres, inden de endeligt laver aftaler. Konkret har de aftalt, at de vil videre med et Kif kursus hos Center for familieudvikling. […] melder dem til hurtigst muligt. Hun betaler og [klager] overfører halvdelen til hende. De vil begynde med et almindeligt kursus, men er begge åbne for at tilkøbe individuel rådgivning hos Center for familieudvikling, hvis der er behov derfor.
De overvejer at udsætte retssagen på at se om samarbejdet bliver bedre. Dvs. de overvejer om vi skal meddele retten, at de ønsker endnu et møde hos retsmægler sammen med [Z], når deres forløb hos Center for familieudvikling er færdigt. Vi blev enige om, at det var godt at drøfte med jer. Så vi har aftalt, I skal vende tilbage til mig senest torsdag kl. 12.00 med oplysning om, om jeres klient vil have sagen udsat på en ny retsmægling, der foretages efter Kif kurset, eller om jeres klient foretrækker, at sagen fortsætter med en hovedforhandling i Retten.”
Parterne meddelte efterfølgende [indklagede], at de ønskede at udsætte retssagen på gennemførelse af kursus og ny retsmægling, og det blev aftalt, at næste retsmægling skulle finde sted den 8. oktober 2020.
Retten ønskede imidlertid ikke, at sagen blev udsat, og [indklagede] afsluttede på den baggrund sagen.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
[Klager] har påstået, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved at være inhabil i sit hverv som retsmægler i sagen mellem ham og hans ekskone.
[Klager] har til støtte herfor særligt gjort gældende, at [indklagede] sidder i bestyrelsen for [X] sammen med modpartens advokat, og at [indklagede] af egen drift burde have trukket sig fra sagen. [Indklagede] oplyste heller ikke [klager] om samarbejdet med modpartens advokat, men hvis hun havde oplyst herom, ville han have ønsket en anden retsmægler.
Det er endvidere gjort gældende, at [klager] ikke oplevede [indklagede] som neutral under mæglingsmødet, idet hun bl.a. stillede spørgsmålstegn ved hans beslutninger som far og var
negativt stemt imod ham. Under mødet fremsatte [klager] desuden flere forslag om mægling, hvilket [indklagede] imidlertid ikke forsøgte at få gennemført.
Indklagede:
[Indklagede] har påstået frifindelse og har til støtte herfor særligt gjort gældende, at hun ikke er inhabil, og derfor ikke burde have trukket sig fra sagen. Der bestrides i øvrigt, at hun ikke udviste neutralitet under sagen.
[Indklagede] har endvidere anført, at hun har været familieretsadvokat i 20 år, og at der kun er en mindre flok kolleger, der beskæftiger sig med samme retsområde, hvorfor man ofte møder de samme advokater i disse sager. [Indklagede] har gentagne gange mødt advokat [A] som modpart. Hun kender desuden advokat [A] gennem bestyrelsesarbejdet i [X], men hun kender hende ikke personligt, og hun har derfor ikke som sådan nogen habilitetsudfordring i forhold til hende.
Det er videre anført, at der ikke er grundlag for at antage, at deltagelse i bestyrelsesarbejde i en kollegial forening i sig selv indebærer, at der foreligger en interessekonflikt efter de advokatetiske regler. Det er i forarbejderne og efterfølgende i retspraksis og litteratur anerkendt, at den brede generalklausul i retsplejelovens § 61, hvorefter ingen må handle som dommer i en sag, hvis der i øvrigt foreligger oplysninger, der er egnede til at rejse tvivl om den pågældendes fuldstændige upartiskhed, må underkastes en rimelig begrænsning. Bestemmelsen, der også gælder for retsmæglere, bør således reserveres til de tilfælde, hvor de involverede personer eller offentligheden har en reel grund til at rejse tvivl om partiskheden hos den pågældende dommer
m.v. Denne tvivl skal efter den foreliggende righoldige retspraksis på området være rimeligt begrundet i objektive omstændigheder.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Advokatnævnet finder, at det ikke er godtgjort, at [indklagede] har befundet sig i en interessekonflikt eller i nærliggende risiko herfor ved at fungere som retsmægler i sagen mellem [klager] og hans modpart.
Nævnet har herved lagt vægt på, at den omstændighed, at [indklagede] og advokat [A] begge sidder i bestyrelsen for [X], ikke i sig selv medfører, at [indklagede] er inhabil som retsmægler i sager, hvor en af parterne er repræsenteret af advokat [A].
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke foreligger konkrete oplysninger, der er egnede til at rejse tvivl om [indklagede]s fuldstændige upartiskhed, ligesom det ikke er godtgjort, at [indklagede] ikke udviste neutralitet under retsmæglingen.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at advokat [indklagede] ikke har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og Advokatnævnet frifinder derfor [indklagede].
Herefter bestemmes:
[Indklagede] frifindes.
På nævnets vegne
Kurt Rasmussen