K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [klager] klaget over advokat [indklagede], [by 1].
Klagens tema:
[Klager] har klaget over, at advokat [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved uberettiget at indgive en politianmeldelse og ved at fremsætte urigtige beskyldninger.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 21. januar 2021.
Sagsfremstilling:
Idet advokat [indklagede] ikke har svaret i sagen, er sagsfremstillingen udarbejdet på baggrund af [klager]s oplysninger.
[Klager] afgav vidneforklaring i en retssag, der verserede mellem advokat [indklagede] og [X]. Det fremgår, at [klager] og [X] var samarbejdspartnere.
Sagen, der var anlagt af advokat [indklagede], drejede sig om krav opstået i forbindelse med parternes separation og efterfølgende skilsmisse og vedrørte henholdsvis, hvem af ægtefællerne, der ejede 50 % af anparterne i et selskab, hvorvidt advokat [indklagede] havde ydet [X] et lån på […] kr., samt hvorvidt der var et krav på refusion af leasingydelser afholdt af [X] til en bil, advokat [indklagede] havde haft rådighed/brugsretten til.
Af [byret]s dom af 19. juli 2019 fremgår det om [klager]s vidneforklaring:
”Vidnet og hans kone [Y] leasede i december 2015 en bil af mærket Fiat 500. Der blev ikke udarbejdet et bilag til FIAT om, at hans kone havde brugsretten. Det var hendes bil. [X]s leasing af en tilsvarende bil, havde ingen sammenhæng med hans leasing, og det blev ikke givet ”flåderabat”. I december 2018 udløb leasingkontrakten, men de afleverede bilen før.”
Ved e-mail af 17. december 2020 til [politi] anførte advokat [indklagede] bl.a.:
”Hermed indgives anmeldelse af falsk forklaring for retten. Anmeldelsen bedes behandlet sammen med de oplysninger politiet og anklagemyndigheden har modtaget i sagsnummer SAK-2020-2200501-76.
Falsk forklaring for retten – vidnerne [klager] og […]
Falsk forklaring for retten er kriminaliseret i straffelovens § 158. Efter bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., straffes den, som afgiver falsk forklaring for retten, herunder ved anvendelse af telekommunikation, med fængsel indtil 4 år. Angår det falske udsagn alene noget, som er uden betydning for det forhold, der søges oplyst, kan straffen dog gå ned til bøde, jf. § 158, stk. 3.
[…]
Ad [klager] (begrundet mistanke om at vidnet er sigtet i anden straffesag vedrørende underslæb som salgschef)
Vidnet der, er direktør sammen med [X] i selskabet [selskab], har til fordel for gerningsmanden, [X], afgivet falsk forklaring for retten ved at forklare følgende: ”Vidnet og hans kone [Y] leasede i december 2015 en bil af mærket Fiat 500. Der blev ikke udarbejdet et bilag til FIAT om, at hans kone havde brugsretten. Det var hendes bil. [X]s leasing af en tilsvarende bil, havde ingen sammenhæng med hans (red. vidnets) leasing, og der blev ikke givet ”flåderabat”.” (dommen side 13, 3. afsnit, 1.-4. linje). Under ankesagens behandling i landsretten er der fremlagt modbeviser i form af forsikringspolice med forurettede som forsikringstager på bilen sammen med [X] – se bilag, email korrespondance med leverandøren af de to biler til vidnet og [X] – se bilag og indkaldt vidne, [Q] der, som daværende erhvervssælger hos bilfirmaet, modtog bestillingerne og personligt leverede den éne af de to biler hos vidnet [klager] på dennes private bopæl. Vidnet har forklaret, at bilerne blev bestilt af [X] og [klager] som del af en flåderabat, som de to direktører havde opnået via forhandling om en større bestilling af varebiler til erhvervsmæssig brug for en af [selskab] store kunder. Vidnet har videre forklaret, at bilerne blev leveret til [klager] og [X] med mulighed for overdragelse af brugsretten af bilerne til deres respektive hustruer, idet begge mænd havde andre biler (red. BMW og Mercedes). Bilen til [klager] blev ikke leveret til hans kone [Y]. Som det fremgår af byretsdommen af 19. juli 2019 og landsretsdommen af 11. december 2020 (afvisning af realitetsprøvelsen pga. manglende aflevering af ekstrakt) med domsrykker af 14. december 2020 har vidnernes falske forklaringer haft afgørende betydning for forhold, som søgtes oplyst og påført undertegnede (appellanten) tab, der foreløbigt kan opgøres til kr. 31.932,52 + 65.000 eller kr. 96.932,52. Dertil kommer Civilstyrelsens betaling af sagsomkostninger i byretten på kr. 225.000,- tilsammen skader foreløbigt opgjort til kr. 321.932,52,-
Med venlig hilsen
[indklagede]
Advokat”
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
[Klager] har påstået, at advokat [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved uberettiget at indgive en politianmeldelse og fremsætte urigtige beskyldninger.
[Klager] har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at han er meget uenig og vred over advokat [indklagede]s henvendelse til politiet, hvor hun bl.a. skriver, at han er sigtet i anden straffesag vedrørende underslæb som salgschef, hvilket er aldeles usandt og en helt urimelig tilsværtning af hans navn og person.
[Klager] har endvidere anført, at hans vidneforklaring under retssagen var fuldstændig sand og helt i overensstemmelse med hans erindring. Han har derfor ikke løjet for retten, og beskyldningen er igen en tilsværtning af hans person. Politianmeldelsen er alene motiveret af advokat [indklagede]s skilsmissekonflikt med [X], og hun har intet bevis kunnet fremlægge for, at [klager]s forklaringer ikke er i overensstemmelse med sandheden.
Indklagede:
Advokat [indklagede] har ikke besvaret Advokatnævnets henvendelser i sagen.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Det følger endvidere af retsplejelovens § 126, stk. 4, at en advokat ikke uden for sin advokatvirksomhed eller i andre forhold af økonomisk art må udvise en adfærd, der er uværdig for en advokat.
Advokatnævnet finder, at advokat [indklagede]s adfærd omfattet af klagen ikke er sket som led i hendes advokatvirksomhed, og at hendes adfærd herefter skal vurderes i forhold til retsplejelovens § 126, stk. 4. Nævnet har herved særligt lagt vægt på, at den påklagede adfærd udsprang af en bodelingskonflikt, og at advokat [indklagede] således varetog sine egne interesser. Det kan efter nævnets opfattelse i den konkrete sag ikke føre til et andet resultat, at advokat [indklagede] underskrev sig som advokat.
Som sagen er forelagt, og henset til indholdet af politianmeldelsen, finder Advokatnævnet, at advokat [indklagede] ved indgivelse af politianmeldelse til [politi] ikke har handlet på en måde, der kan anses som uværdig for en advokat.
Advokatnævnet frifinder derfor advokat [indklagede], jf. retsplejelovens § 126, stk. 4.
Herefter bestemmes:
Advokat [indklagede] frifindes.
På nævnets vegne
Ole Høyer