K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].
Klagens tema:
[Klager], der var arving i et dødsbo, har klaget over, at [indklagede], der var bobestyrer i dødsboet, har tilsidesat god advokatskik ved i åbningsstatus at videregive oplysninger om [klager]s cpr. nr. og kontooplysninger til boets øvrige arvinger.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 8. november 2017.
Sagsfremstilling:
[Klager]s ægtefælle afgik ved døden den 29. juni 2017. Udover [klager] var arvingerne i boet afdødes særbørn. Et af særbørnene var umyndigt, og særbarnets mor blev beskikket som skifteværge. Boet blev udleveret til [indklagede] til bobestyrerbehandling. Der var i ægteskabet formuefællesskab.
På skifteretsattest i boet om bobestyrerbehandling var [klager]s fødselsdato anført.
[Klager] har oplyst, at hun fra bobehandlingens begyndelse gjorde [indklagede] opmærksom på, at hun ikke ønskede, at hendes personlige oplysninger blev videregivet til afdødes tidligere ægtefælle og børn fra det tidligere ægteskab.
[Indklagede] har oplyst, at det er korrekt, at [klager] meddelte [indklagede]s kontor, at hun ikke ønskede, at de øvrige arvinger skulle have viden om hendes formueforhold.
[Indklagede] udfyldte åbningsstatus på en standardblanket. På forsiden fremgik bl.a. [klager]s cpr. nr. Af åbningsstatus fremgik videre [klager]s bankkontonr. Åbningsstatus blev fremsendt til Skat, Skifteretten og boets arvinger.
[Klager] henvendte sig til [indklagede] og klagede over, at kontoret havde viderebragt hendes cpr. nr. og kontooplysninger.
Ved e-mail af 25. oktober 2017 til [klager] skrev [indklagede] bl.a.:
”Det beklager jeg meget. Vi har udfyldt åbningsstatus, som vi plejer, og der angiver vi de sædvanlige oplysninger om længstlevende og længstlevendes aktiver, når der er fælleseje i ægteskabet.
Jeg mener, at vi er nødsaget til at angive dine kontooplysninger, da vi jo skal oplyse detaljeret om aktiverne i begge ægtefællernes bodele.
Jeg er derimod i tvivl om, hvorvidt der er sket en overtrædelse i forbindelse med dit cpr-nummer, som jo skal opgives i hvert fald til Skat og Skifteretten. Jeg vil undersøge det nærmere og vende tilbage til dig snarest muligt.”
Ved e-mail af 26. oktober 2017 til [klager] skrev [indklagede] bl.a.:
”Jeg har ikke som sådan undersøgt forholdene nærmere, men vi har drøftet det her på kontoret, og jeg er enig med dig i forhold til cpr-nummer.
Vi vil derfor ændre praksis fremover således, at alene længstlevendes fødselsdato fremgår, når dokumenter sendes ud til andre end Skat og Skifteret i både åbningsstatus og boopgørelse og skifteretsattest.”
[Indklagede] har oplyst, at hun efterfølgende fremsendte en fælles e-mail til samtlige kontorets medarbejder om, at være ekstra opmærksom på, at der også i fortrykte skemaer kan forekomme oplysninger, som kontorets medarbejdere skal være særligt opmærksomme på eventuelt at ændre, såfremt sådanne oplysninger sendes til andre end Skat og Skifteretten.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
[Klager] har påstået, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved at videregive oplysninger om [klager]s cpr. nr. og kontooplysninger til boets øvrige arvinger.
[Klager] har til støtte herfor særligt gjort gældende, at [indklagede] ved at videregive oplysning om [klager]s cpr. nr. og bankoplysninger har overtrådt persondatalovens § 6 og § 11 og forvaltningslovens § 27.
[Klager] har videre gjort gældende, at hun ikke har givet samtykke til, at [indklagede] kunne videregive oplysninger om hendes cpr. nr. og kontooplysninger.
[Klager] har endvidere henvist til Domstolsstyrelsens årsberetning fra 2007 – persondataloven, kapitel 4 og 5.
Indklagede:
[Indklagede] har påstået frifindelse og har til støtte herfor særligt gjort gældende, at der i ægteskabet var fælleseje, og at bobestyrer i henhold til dødsboskiftelovens § 76 skal sikre sig, at også længstlevendes bodel i et formuefællesskab oplyses med samtlige aktiver og passiver. [Indklagede] kunne derfor ikke imødekomme [klager]s ønske om, at de øvrige arvinger ikke måtte blive bekendt med hendes formueforhold.
[Indklagede] har videre anført, at efter dødsboskiftelovens § 52 skal en bobestyrer udarbejde åbningsstatus, og af det fortrykte åbningsstatusskema fremgår bl.a. en rubrik til den efterlevende ægtefælles cpr. nr. og rubrik til angivelse af den efterlevendes bankkonti og andre aktiver.
[Indklagede] har endvidere gjort gældende, at hendes kontor altid har sendt en enslydende åbningsstatus til samtlige parter i boet uden at rette i åbningsstatus.
[Indklagede] har henvist til, at skifteretsattest, som fremsendes fra Skifteretten tillige indeholder cpr. nr. på såvel afdøde som længstlevende.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 5 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
[Indklagede] videregav ved oplysning på åbningsstatus [klager]s cpr. nr. og bankkonti til bl.a. boets øvrige arvinger.
Advokatnævnet finder, at [indklagede] ved i det konkrete tilfælde at have videregivet oplysning om [klager]s cpr. nr. til boets arvinger har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Advokatnævnet pålægger derfor i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, [indklagede] en bøde på 10.000 kr.
[Indklagede] kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
[Indklagede] pålægges en bøde til statskassen på 10.000 kr.
På nævnets vegne
Jørgen Lougart