K E N D E L S E
Sagens parter:
Advokatrådet har indklaget advokat [A], [bynavn].
Sagsfremstilling:
Ved anklageskrift af 10. juli 2014 har Advokatrådet indklaget advokat [A] for at have til- sidesat god advokatskik i henhold til retsplejelovens § 126, stk. 1, og § 15, stk. 1, § 12, stk. 1, § 4, stk. 1 og § 1, i bekendtgørelse om løbende obligatorisk efteruddannelse for advoka- ter og advokatfuldmægtige,
”ved ikke at have indberettet obligatorisk efteruddannelse for perioden 1. janu- ar 2011 til 31. december 2013 indenfor den af Advokatrådet fastsatte frist den 31. marts 2014, og
ved ikke inden for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013 at have delta- get i 54 lektioners obligatoriske efteruddannelse af betydning for advokaterhvervet.”
Advokatrådet har nedlagt følgende påstande:
- Advokat [A] pålægges en bøde i henhold til retsplejelovens 147 c, stk. 1, og
- advokat [A] pålægges inden 18 måneder efter kendelsesdatoen at deltage i 54 lekti- oners efteruddannelse udover den efteruddannelsesforpligtigelse, der påhviler ad- vokat [A] for indeværende treårige
Advokatsamfundets sekretariat har oplyst, at advokat [A] ved e-mails af 15. januar og 26. marts 2014 blev underrettet om fristen til at foretage indberetning af efteruddannelse.
Det fremgår af sagen, at Advokatsamfundets sekretariat ved e-mail af 8. april 2014 anmodede advokat [A] om at foretage indberetning senest den 22. april 2014, og at Advokatsamfundets sekretariat ved brev af 15. maj 2014 gav advokat [A] en frist på 8 dage til at foretage indberetning.
Advokat [A] har på trods af ovennævnte ikke foretaget indberetning af obligatorisk efteruddannelse.
Advokat [A] har ved brev af 9. september 2014 til Advokatnævnets sekretariat bl.a. anført, at det er korrekt, at han ikke inden fristens udløb har foretaget indberetning af efteruddannelse, men at han i perioden har deltaget i mere end 54 lektioners efteruddannelse.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 5 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Advokatnævnet finder, at advokat [A] ved ikke at have deltaget i efteruddannelse i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om løbende obligatorisk efteruddannelse har overtrådt bekendtgørelsens § 15, og dermed har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Det af advokat [A] anførte kan ikke føre til en ændret vurdering. Advokat [A] har således ikke fremlagt dokumentation for deltagelse i obligatorisk efteruddannelse i den relevante efteruddannelsesperiode.
På baggrund af forholdenes karakter pålægger Advokatnævnet advokat [A] en bøde på 10.000 kr., jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 1.
Endvidere tages påstanden om pålæg om deltagelse i efteruddannelse til følge som anført nedenfor.
Advokat [A] kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
Advokat [A] pålægges en bøde på 10.000 kr.
Advokat [A] pålægges i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 2, inden 18 måneder fra kendelsesdatoen at deltage i 54 lektioners efteruddannelse, udover den efteruddannelsesforpligtelse, der påhviler ham for indeværende treårige efteruddannelsesperiode.
På nævnets vegne
Jørgen Lougart