Spring hovednavigationen over
Tilbage

Overskridelse af frist var i strid med god advokatskik

Dato: 26. april 2024
Type: Kendelse
Sagsnr: 2023-3720
SAGSRESUMÉ
Indklagede havde på klagers vegne påtaget sig at kontakte et anpartsselskab med anmodning om en uvildig revisorgennemgang af selskabets regnskaber i henhold til en kontrakt mellem klager og anpartsselskabet. Trods adskillige rykkere fra klager undlod indklagede at kontakte anpartsselskabet inden for fristen fastsat i kontrakten. Advokatnævnet fandt, at indklagede herved havde tilsidesat god advokatskik. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en klar faglig fejl, som var i strid med grundlæggende krav til, hvad en klient kunne forvente, og som muligvis kunne have påført klager et retstab.
Tilknyttet emnerne
10.1 Fejl og pligter
10. Advokatens forhold til klienten

                                     K E N D E L S E

 

 

Sagens parter:

I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [by].

 

Klagens tema:

[Klager] har klaget over, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved ikke at overholde en frist i henhold til en kontrakt.

 

Datoen for klagen:

Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 18. november 2023.

 

Sagsfremstilling:

[Indklagede] repræsenterede [klagers] holdingselskab, [anpartsselskab A], i forbindelse med forhandlinger om selskabets udtræden som kapitalejer i selskabet [anpartsselskab B].

 

Efter forhandlinger i foråret og sommeren 2020 lykkedes det de tre ultimative ejere af [anpartsselskab B] at nå frem til en forligsmæssig løsning, og den 25. august 2020 indgik de tre kapitalejere, herunder [anpartsselskab A], en aftale om overdragelse af anparter og fratrædelse.

 

Det fremgik af aftalen, at [anpartsselskab A] afstod sine kapitalandele for 265.000 kr. i fast købesum foruden en variabel købesum svarende til 15 % af [anpartsselskab B’s] omsætning på en specifik kunde, [X], i en periode på to år fra endelig indgåelse af aftale med denne kunde, hvilket forventedes at ske efter overdragelsen. Af aftalens pkt. 5.3.3. og 5.3.4 fremgik bl.a. følgende:

 

"5.3.3. Sælger har i op til 3 måneder efter udløbet af den i punkt 5.3 nævnte periode for egen regning ret til at en få uvildig og tavshedspålagt revisor til at gennemgå dokumenter, fakturaer samt regnskabsmateriale med henblik på at få bekræftet korrekt opgørelse af omsætningstal.

 

5.3.4. Såfremt en regnskabsmæssig kontrol og efterfølgende retslig afgørelse og/eller forlig medfører mere end 5 % afvigelse i Sælgers favør for en kvartalsvis afregning af Den Variable Købesum, er Køberne forpligtet til at dække Sælgers omkostninger forbundet med kontrol af den pågældende afregning."

 

Kontrakten mellem [anpartsselskab B] og [X] blev indgået den 2. oktober 2020.

 

I foråret 2021 efter to udbetalinger i henhold til aftalen for 4. kvartal 2020 og 1. kvartal 2021 blev [klager] skeptisk i forhold til købernes intentioner og retmæssigheden af den opgjorte omsætning og udbetalte variable købesum.

 

[Indklagede] rettede på den baggrund på [anpartsselskab A’s] vegne den 19. marts 2021 henvendelse til de tilbageværende kapitalejere i [anpartsselskab B] og udbad sig en udspecificeret omsætningsopgørelse.

 

Kapitalejerne besvarede henvendelsen den 15. april 2021. Af e-mailen fremgik bl.a. følgende:

 

"Da vi udelukkende forholder os til hvad der aftalt i forliget, fremsender vi – som aftalt og også fremadrettet - en omsætningsopgørelse for aftalen omfattet af punkt 5.3 for kunden [X], som tilsvarer fremsendte for Q4 2020. Såfremt din klient ikke har tillid til de oplyste tal, er der fint beskrevet i forliget, at hun har ret til, for egen regning, at iværksætte en uvildig gennemgang for at få bekræftet opgørelsen af omsætningstallet.”

 

[Anpartsselskab A] valgte at undlade at forfølge denne mulighed i foråret 2021.

 

Den 17. august 2022 blev der afholdt et møde mellem [indklagede], [klager] og [revisor] med henblik på drøftelse af muligheden for en revisorgennemgang af [anpartsselskab B’s] omsætning på [X]-aftalen.

 

[Klager] har oplyst, at [revisor] forud for mødet havde lavet et estimeret regnskab for, om de otte udbetalinger stemte overens med forliget, årsregnskab på [hjemmeside] og antal ansatte samt viden om, at [anpartsselskab B] ikke havde andre kunder. Der var på den baggrund en formodning om, at forliget ikke var opfyldt. [Indklagede] kunne godt se dette og var enig i, at man skulle anmode om at få regnskabet udleveret, når sidste udbetaling forelå.

 

[Indklagede] har oplyst, at han under mødet påpegede, at en undersøgelse måtte forventes at være bekostelig, og at det ville kræve konstatering af en divergens i den oplyste omsætning på minimum 614.000 kr., hvis [anpartsselskab A] skulle kunne få dækket sine omkostninger til undersøgelsen. Han tilkendegav også tydeligt, at det ikke var hans opfattelse, at køberne havde oplyst væsentligt forkerte tal, herunder under henvisning til, at de tidligere konkret havde meddelt, at de fulgte aftalen og havde fremstået helt trygge herved, og at der i perioden var udbetalt ganske store beløb til [anpartsselskab A] i variabel købesum. Idet [klager] imidlertid var opsat herpå, foreslog han, at man efter sidste betaling i henhold til aftalen i oktober/november 2022 til en start kunne anmode køberne om at sende ”detaljerede oplysninger” vedrørende omsætningen, og på baggrund af deres svar på den anmodning tage stilling til, hvorvidt [revisor] skulle foretage en undersøgelse.

 

Den 14. oktober 2022 modtog [indklagede] fra kapitalejerne i [anpartsselskab B] afregningstal for det sidste kvartal, som han videresendte til [klager] med bemærkning om, at de kunne drøfte nærmere, hvad de skulle gøre videre i sagen.

 

Den 16. november 2022 sendte [klager] en e-mail til [indklagede] med bekræftelse på, at hun havde modtaget den sidste indbetaling. Af e-mailen fremgik bl.a. følgende:

 

"Ville du sende en mail til dem?"

 

[Indklagede] bekræftede ved e-mail af 21. november 2022, at han ville sende en e-mail til modparten, idet han bl.a. anførte:

 

”Men skal jeg skrive den mail, vi drøftede, hvor jeg beder om indsigt?"

 

Ved e-mail af 28. november 2022 til [indklagede] bad [klager] om et overslag for tidsforbruget med at skrive til kapitalejerne i [anpartsselskab B] og spurgte til taktikken, hvis de ikke imødekom henvendelsen.

 

Den 6. december 2022 rykkede [klager] for svar på e-mailen af 28. november 2022.

 

Ved e-mail af 8. december 2022 til [klager] skrev [indklagede] bl.a. følgende:

 

"Jeg forestiller mig, at det vil kunne klares på en time at skrive et brev – men jeg tør jo ikke love noget om tidsforbruget efterfølgende.

 

Måske vi bare skulle lægge ud med at skrive brevet og så tage bestik af situationen!?"

 

[Klager] bekræftede samme dag, at hun ønskede brevet sendt.

 

Den 19. december 2022 rykkede [klager] [indklagede] for, om brevet var blevet sendt til kapitalejerne i [anpartsselskab B].

 

[Indklagede] svarede ved e-mail af 20. december 2022, at han ikke var nået til det, men nok skulle sende brevet inden jul.

 

Den 2. januar 2023 udløb fristen i henhold til aftalen for at få gennemgået regnskabet ved revisor.

 

Ved e-mail af 12. januar 2023 til [indklagede] rykkede [klager] igen for, om han havde sendt brevet til kapitalejerne i [anpartsselskab B], idet det ellers var hendes opfattelse, at fristen i kontrakten var udløbet.

 

Ved e-mail af 25. januar 2023 til [klager] oplyste [indklagede], at han ikke havde fået sendt brevet, og at det formentlig nu var for sent i forhold til kontrakten. Han tilbød dog at forsøge at henvende sig til dem alligevel.

 

Den 30. januar 2023 sendte [indklagede] et brev til kapitalejerne i [anpartsselskab B] med anmodning om udlevering af regnskabsmateriale med henblik på en uvildig revisors gennemgang af dette.

 

Ved brev af 3. februar 2023 til [indklagede] afslog advokat [advokat A] på vegne af kapitalejerne at imødekomme anmodningen med henvisning til, at fristen i kontrakten var overskredet.

 

Ved e-mail af 14. februar 2023 til [klager] oplyste [indklagede] om afslaget. Han tilbød i den forbindelse at afskrive uafregnet tid på sagen, at oplyse køberne og deres advokat om sin fejl, samt anden kompensation ved eventuelt fremtidigt andet arbejde. Af e-mailen fremgik endvidere følgende:

 

"Der er derfor ikke mere at gøre, som jeg ser det. Det er ærgerligt og beklageligt, som jeg tidligere har tilkendegivet udtrykkeligt over for dig. Men som også anført tidligere, så ville en gennemgang skulle afsløre en divergens (skjult omsætning på kunden) på mere end kr. 614.000, for at det ville berettige dig til et krav. Det har jeg fortsat meget svært ved at tro ville blive resultatet af en sådan undersøgelse."

 

Ved brev af 22. marts 2023 til [indklagede] tog advokat [advokat B] på vegne af [anpartsselskab A] forbehold om at rejse erstatningskrav mod [advokatfirma], såfremt det måtte blive konstateret, at selskabet havde lidt et økonomisk tab som følge af en fristoverskridelse fra [indklagedes] side.

 

[Advokatfirmas] ansvarsforsikringsselskab, [forsikringsselskab], afviste ved e-mail af 29. marts 2023 kravet, idet [anpartsselskab A] efter en gennemgang af materialet ikke sås at have lidt et tab i sagen.

 

Parternes påstande og anbringender:

Klager:

[Klager] har påstået, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved ikke at overholde fristen i henhold til kontrakten om overdragelse af anparter i [anpartsselskab B].

 

[Klager] har til støtte herfor særligt gjort gældende, at [indklagede] i forbindelse med sin håndtering af sagen har undladt at kontakte modparten rettidigt trods adskillige rykkere. Han var klar over og havde dybt kendskab til, at modparten ikke var samarbejdsvillig, og at de havde forsøgt at forhale og undgå hendes anmodninger i hele forløbet. Dette har han flere gange erkendt over for hende. Ved sin manglende overholdelse af fristen har [indklagede] forhindret [klager] i at lade en revisor gennemgå regnskabet i henhold til kontraktens ordlyd, og hun har dermed lidt et estimeret økonomisk tab. [Indklagede] beklagede i sit brev af 14. februar 2023 og skrev, at han nu var af den overbevisning, at han ikke troede, at der var uoverensstemmelser i regnskabet - det modsatte af, hvad han tidligere havde skrevet og sagt til mødet den 17. august 2022.

 

Indklagede:

[Indklagede] har principalt påstået afvisning og har til støtte herfor gjort gældende, at klagen er indgivet af [klager] som privatperson. Al bistand i sagen er ydet til [anpartsselskab A], og alle fakturaer er stilet til selskabet. [Klager] var ikke part i sagen og har derfor ikke den fornødne retlige interesse i klagen.

 

[Indklagede] har subsidiært påstået frifindelse, eller at der alene tildeles en irettesættelse, og har til støtte herfor særligt gjort gældende, at det anerkendes, at han har overskredet fristen for anmodning om granskning efter aftalens punkt 5.3, der udløb den 2. januar 2023.

 

Det gøres dog gældende, at han ikke derved har udvist en adfærd, som er i strid med de advokatetiske regler. Herunder må det lægges til grund, at der ikke foreligger et tab, og at et eventuelt tab under alle omstændigheder ikke er konstateret og dokumenteret. Havde der været konstateret et tab, må det formodes, at [anpartsselskab A] – eventuelt med advokat [advokat B’s] bistand – havde rejst et reelt krav mod [advokatfirma]. Dette er ikke sket, og selskabet har slet ikke reageret over for [forsikringsselskabet] eller [advokatfirmaet] siden [forsikringsselskabets] afvisning den 29. marts 2023.

 

Advokatnævnets behandling:

Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.

 

Nævnets afgørelse og begrundelse:

Selskabet [anpartsselskab A] ejes 100 % af [klager], som også er direktør i selskabet. Advokatnævnet finder på den baggrund, at [klager] har den fornødne retlige interesse i klagen.

 

Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Advokaten skal herunder udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klientens tarv tilsiger, og sagerne skal fremmes med fornøden hurtighed.

 

Det fremgår af pkt. 5.3 i aftalen af 25. august 2020 om overdragelse af [anpartsselskab A]' anparter i [anpartsselskab B], at [anpartsselskab A] havde mulighed for at få regnskabet gennemgået af uvildig revisor inden for tre måneder efter, at sidste udbetaling havde fundet sted.

 

Advokatnævnet finder, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved ikke at kontakte kapitalejerne i [anpartsselskab B] inden fristens udløb med anmodning om en uvildig revisorgennemgang trods adskillige rykkere fra [klager]. Nævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om en klar faglig fejl, som er i strid med grundlæggende krav til, hvad en klient kan forvente, og som muligvis kan have påført [anpartsselskab A] et retstab.

 

Advokatnævnet pålægger derfor i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, [indklagede] en bøde på 10.000 kr.

 

[Indklagede] kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.

 

 Herefter bestemmes:

[Indklagede] pålægges en bøde til statskassen på 10.000 kr.

 

                                                               På nævnets vegne

 

                                                                 Ole Hasselgaard