K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn].
Klagens tema:
SKAT har klaget over [Advokatfirma A’s] salær på 1.109.875 kr. inkl. moms i forbindelse med bistand til advokat [X] til førelse af en sag ved Landsskatteretten.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 6. juli 2015.
Sagsfremstilling:
Den 11. oktober 2012 afgav SKAT bindende svar på spørgsmålet ”Kan det bekræftes, at advokat [X] generelt er næringsskattepligtig ved køb og salg af fast ejendom?”. Svaret var ”Nej.” I forlængelse heraf blev [Advokatfirma A] af advokat [X] anmodet om at vurdere, om det bindende svar var korrekt, eller som det burde påklages.
Den 3. januar 2013 sendte [Advokatfirma A] på vegne af advokat [X] en foreløbig klage over SKAT’s bindende svar af 11. oktober 2012 til Landsskatteretten. Idet udarbejdelse af klagen krævede omfattende undersøgelser af faktum og juridiske undersøgelser, fremsendte [Advokatfirma A] først den 4. februar 2013 den egentlige klage.
Den 2. april 2013 fremsendte SKAT en udtalelse til [Advokatfirma A’s] klage. Udtalelsen er ikke forelagt Advokatnævnet.
Som svar på SKAT’s udtalelse fremsendte [Advokatfirma A] den 30. september 2013 yderligere bemærkninger til Landsskatteretten med dokumentation for advokat [X’] virke som ejendomsadvokat gennem de sidste ca. 30 år.
[Advokatfirma A] har oplyst, at Skatteankestyrelsen på et møde den 13. marts 2014 anmodede om, at [Advokatfirma A] bl.a. udarbejdede en oversigt over alle ejendomme, som advokat [X] havde solgt i hele sin karriere, og fremsendte både købs- og salgsskøder for ejendommene.
Den 4. april 2014 kom [Advokatfirma A] med bemærkninger til et referat af mødet den 13. marts 2014 og fremsendte i den forbindelse det af Skatteankestyrelsen efterspurgte materiale.
[Advokatfirma A] har oplyst, at Skatteankestyrelsen den 25. april 2014 fremsendte en opstilling over de ejendomme, som advokat [X] havde besiddet, og anmodede [Advokatfirma A] om bemærkninger hertil, hvilket [Advokatfirma A] efterfølgende fremsendte.
Den 18. juli 2014 blev der udarbejdet udkast til afgørelse, og den 4. august 2014 afgav SKAT udtalelse i sagen. Hverken udkastet eller udtalelsen er forelagt Advokatnævnet.
Landsskatteretten traf afgørelse i sagen den 8. september 2014. Modsat SKAT, der den 11. oktober 2012 besvarede spørgsmålet om et bindende svar med ”nej”, besvarede Landsskatteretten spørgsmålet med ”ja”, idet det efter en konkret vurdering var Landsskatterettens opfattelse, at advokat [X] på tidspunktet for anmodningen om det bindende svar måtte anses for at have drevet binæring med køb og salg af fast ejendom.
Ved faktura af 30. september 2014 afregnede [Advokatfirma A] sagen for hele perioden med 1.109.875 kr. inkl. moms over for advokat [X] og ansøgte samme dag om 100 % omkostningsgodtgørelse ved SKAT.
Den 12. december 2014 imødekom SKAT [Advokatfirma A’s] ansøgning om omkostningsgodtgørelse med 100 %, dog med forbehold for eventuel tilbagebetaling efter en rimelighedsvurdering.
I forbindelse med SKAT’s rimelighedsvurdering af den udbetalte omkostningsgodtgørelse til [Advokatfirma A] var der i februar og marts 2015 korrespondance mellem parterne. Korrespondancen er forelagt Advokatnævnet.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
SKAT har påstået, at [Advokatfirma A’s] salær skal nedsættes, og har til støtte herfor særligt anført, at [Advokatfirma A] efter det oplyste har anvendt 209 timer på juridisk assistance ved sagen i Landsskatteretten til advokat [X], og at det fakturerede salær på 1.109.875 kr. inkl. moms dermed svarer til en gennemsnits timesats på ca. 5.310 kr. inkl. moms, mens den gennemsnitlige timesats for advokater i henhold til redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2013 udgjorde 2.817 kr. inkl. moms i sager, hvor der blev givet fuldt eller overvejende medhold.
SKAT har endvidere anført, at det ikke er dokumenteret, at sagens værdi – som anført af [Advokatfirma A] – udgjorde 135 mio. kr., idet der alene var tale om et bindende svar vedrørende påtænkte dispositioner, hvorfor det ikke var muligt at præcisere sagens genstand fuldstændig, ligesom SKAT har anført, at der var tale om en eventuel skattebesparelse for advokat [X] ved fremtidige ejendomssalg, men at advokat [X] dog ikke ejede mange af ejendommene personligt, men indirekte gennem selskaber og kommanditselskaber.
Endvidere har SKAT anført, at SKAT ikke anser sagen for at være principiel og således heller ikke har forelagt anmodningen om et bindende svar for Skatterådet, ligesom SKAT har anført, at man ikke har kendskab til, om advokat [B], der behandlede sagen for [Advokatfirma A], har stor specialviden på området. SKAT har samtidig anført, at [Advokatfirma A] generelt må anses for at være specialister på skatteområdet.
Derudover har SKAT anført, at revisor [Y] i forbindelse med klagesagen ved Landsskatteretten i høj grad har leveret det underliggende materiale til [Advokatfirma A].
Indklagede:
[Advokatfirma A] har påstået godkendelse af salæret og har til støtte herfor særligt anført, at [Advokatfirma A] inden udarbejdelse af fakturaen drøftede salærets størrelse med kollegaer inden for skatteområdet, der har ført lignende sager, og at [Advokatfirma A] på den baggrund finder salæret yderst rimeligt.
[Advokatfirma A] har endvidere anført, at den nævnte skattebesparelse er korrekt og også gælder for skattemæssigt transparente selskaber, herunder kommanditselskaber. [Advokatfirma A] har i forlængelse heraf anført, at advokat [X] efter [Advokatfirma A’s] oplysninger som følge af Landsskatterettens afgørelse allerede har generationsskiftet ejendomme for et trecifret millionbeløb.
Endvidere har [Advokatfirma A] anført, at det ikke er korrekt, at revisor [Y] ”i høj grad” har leveret det underliggende materiale til sagens førelse.
Derudover har [Advokatfirma A] anført, at den opkrævede timepris svarer til den godkendte timepris i Advokatnævnets kendelse gengivet på side 683 i Mads Bryde Andersens ”Advokatretten” 1. udg., 2005. I forlængelse heraf har [Advokatfirma A] anført, at ifølge statistik over salærer over 600.000 kr. i skattesager, hvor der er udbetalt omkostningsgodtgørelse, i 2012 og 2014 spænder timepriserne fra 2.109-8.093 kr.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Efter retsplejelovens § 126, stk. 2, må en advokat ikke kræve højere salær for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt.
Det opkrævede salær skal ses i forhold til bl.a. sagens betydning og værdi for klienten, sagens udfald, arten og omfanget af det arbejde, advokaten har udført, og det med sagen forbundne ansvar.
6 medlemmer udtaler:
Disse 6 medlemmer lægger til grund, at sagen havde en væsentlig betydning og værdi for advokat [X], ligesom det lægges til grund, at arbejdet med sagen var særdeles omfattende. Når hertil kommer, at sagen havde en vis kompleksitet, det med sagens udførelse forbundne ansvar og det opnåede resultat, finder disse medlemmer, at [Advokatfirma A’s] salær på 1.109.875 kr. inkl. moms ikke kan anses for urimeligt, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og at salæret derfor bør godkendes.
1 medlem udtaler:
Dette medlem tilslutter sig de øvrige medlemmers vurdering af bl.a. sagens betydning og resultat, men finder, at det samlede salær efter en skønsmæssig vurdering må anses for for højt, herunder henset til timetaksten. Dette medlem stemmer derfor for, at salæret nedsættes.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
Herefter bestemmes:
[Advokatfirma A’s] salær på 1.109.875 kr. inkl. moms godkendes.
På nævnets vegne
Jørgen Lougart