K E N D E L S E
Ved anklageskrift af 25. juni 2025 har Advokatrådet indklaget
[Indklagede]
for Advokatnævnet, jf. retsplejelovens § 143, stk. 2, for
Forhold 1
tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. hvidvasklovens kapital 3,
ved som advokat under tilsyn den 1. juli 2024 ikke at have gennemført tilstrækkelige risikovurderinger i seks ud af seks sager, ikke at have dokumenteret rettidig indhentelse af identitetsoplysninger i én ud af seks sager, samt ikke at have dokumenteret og gennemført tilstrækkelig kontrol af om klienten er en politisk eksponeret person i seks ud af seks sager, selvom sagerne, der blev udtaget til kontrol af Advokatrådets sekretariat, var omfattet af hvidvaskloven.
Forhold 2
tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. 127, jf. klientkontovedtægten § 19, jf. § 2, stk. 5, jf. § 9, stk. 1,
ved som advokat i perioden fra den 20. august 2019 til den 14. september 2022 at have stillet [advokatfirma 1]’s klientkonto til rådighed som driftskonto for [selskab 1] og i perioden fra den 22. april 2020 til den 14. september 2022 at have stillet [advokatfirma 1]’s klientkonto til rådighed som driftskonto for [selskab 2].
Parternes påstande:
Advokatrådet
Advokatrådet har nedlagt påstand om, at [indklagede] frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 8.
Indklagede
[Indklagede] har taget bekræftende til genmæle overfor den nedlagte påstand om frakendelse.
Sagsfremstilling:
[Indklagede] er født i 1975, og han opnåede advokatbeskikkelse den 19. februar 1992. Han driver advokatvirksomhed fra enkeltmandsvirksomheden [advokatfirma 1].
Ved Retten i Koldings dom af 26. februar 2025 blev [indklagede] frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre, jf. straffelovens § 79, stk. 3. [indklagede] har efter det oplyste anket dommen, der er tillagt opsættende virkning.
-o0o-
Den 1. juli 2024 gennemførte Advokatrådets sekretariat et tilsyn med [indklagede] og hans advokatfirma [advokatfirma 1]. Genstanden for tilsynet var bl.a. en gennemgang af [indklagede]s sager omfattet af hvidvaskloven og advokatvirksomhedens klientkontoforhold.
Forhold 1
Advokatrådets sekretariat gennemgik på tilsynet kundekendskabsprocedure i seks sager i kategorien: ”Køb og salg af fast ejendom eller virksomheder”, og som dermed var omfattet af hvidvaskloven.
Af den udarbejdede tilsynsrapport fremgår bl.a., der blev konstateret mangler i alle sagerne. Om de enkelte sager fremgik bl.a.:
”Sagsnr. 63670:
[…] Aftalen om bistand blev indgået den 27-05-2024.
Der er foretaget en konkret risikovurdering af sagen den 29-05-2024 med resultatet: Lav.
Tilsynets bemærkninger vedr. risikovurderingen: risikovurderingen er et afkrydsningsskema. Advokaten noterer ikke sine konkrete overvejelser. Datoen for foretagelse af risikovurderingen kan ikke dokumenteres. Advokaten har forklaret, at risikovurderingen bliver lavet når sagerne oprettes, eller at ”der påbegyndes de i hvert fald”. Risikovurderingen indeholder ikke en egentlig vurdering af risikoen, men advokaten har forklaret, at han har vurderet risikoen til at være lav. Risikovurderingerne er eftersendt af advokaten.
[…]
Det er undersøgt om klienten er en politisk eksponeret person således: Klienten er spurgt. Der er ikke foretaget yderligere undersøgelser. Det er undersøgt om klienten er nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person således: Klienten er spurgt.
Tilsynets bemærkninger: Advokaten har forklaret, at han på et tidligere tilsyn har fået at vide, at det var tilstrækkeligt at spørge klienten, om denne er en politisk eksponeret person.
[…]
Sagsnr. 63347
[…] Aftalen om bistand blev indgået den 13-04-2023.
Der er foretaget en konkret risikovurdering af sagen med resultatet: Lav.
Tilsynets bemærkninger: Sagen er oprettet den 13.04.2023. Advokaten har forklaret at der er udfyldt risikovurderingsskema, men at risikovurderingen er blevet slettet. Risikovurderingen kan således ikke dokumenteres. Advokaten har forklaret, at proceduren nu er den, at de tjekker, at det fysiske papir bliver scannet ind på sagen.
[…]
Tilsynets bemærkninger vedr. PEP-undersøgelsen: der henvises i det hele til sag 63670, i det proceduren og udfaldet er den samme.
[…]
Sagsnr. 63561
[…] Aftalen om bistand blev indgået den 17-01-2024.
Der er foretaget en konkret risikovurdering af sagen med resultatet: Lav.
Tilsynets bemærkninger: Risikovurderingsskemaet er eftersendt. Datoen for gennemførelse af risikovurderingen kan ikke dokumenteres. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til risikovurderingen i sag 63670, i det proceduren er den samme.
[…]
Tilsynets bemærkninger: Advokaten forklarede at han har mange sager for klienten, og at han har mange sager for den reelle ejer i øvrigt. CVR er indhentet den 17-01-2024. Datoen for indhentelse af ID kan ikke dokumenteres.
Tilsynets bemærkninger vedr. PEP-undersøgelsen: der henvises i det hele til sag 63670, i det
proceduren og udfaldet er den samme.
[…]
Sagsnr. 63627
[…] Aftalen om bistand blev indgået den 11-04-2024.
Der er foretaget en konkret risikovurdering af sagen med resultatet: Lav.
Tilsynets bemærkninger: Risikovurderingsskemaet er eftersendt. Datoen for gennemførelse af risikovurderingen kan ikke dokumenteres. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til risikovurderingen i sag 63670, i det proceduren er den samme.
[…]
Tilsynets bemærkninger vedr. PEP-undersøgelsen: der henvises i det hele til sag 63670, i det proceduren og udfaldet er den samme.
[…]
Sagsnr. 63629
[…] Aftalen om bistand blev indgået den 16-04-2024.
Der er foretaget konkret risikovurdering af sagen med resultatet: Lav.
Tilsynets bemærkninger: Risikovurderingsskemaet er eftersendt. Datoen for gennemførelse af risikovurderingen kan ikke dokumenteres. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til risikovurderingen i sag 63670, i det proceduren er den samme.
[…]
Tilsynets bemærkninger vedr. PEP-undersøgelsen: der henvises i det hele til sag 63670, i det proceduren og udfaldet er den samme.
[…]
Sagsnr. 63595
[...] Aftalen om bistand blev indgået den 21-02-2024.
Der er foretaget en konkret risikovurdering af sagen med resultatet: Lav.
Tilsynets bemærkninger: Risikovurderingsskemaet er eftersendt. Datoen for gennemførelse af risikovurderingen kan ikke dokumenteres. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til risikovurderingen i sag 63670, i det proceduren er den samme.
[…]
Tilsynets bemærkninger vedr. PEP-undersøgelsen: der henvises i det hele til sag 63670, i det
proceduren og udfaldet er den samme.
[…]”
Forhold 2
Ved e-mail af 10. februar 2025 modtog Advokatrådets sekretariat en indberetning fra [advokat 1], [advokatselskab 1], vedrørende [advokatfirma 1] og [indklagede].
Indberetningen omhandlede selskaberne [selskab 1], der var stiftet den 20. august 2019, og datterselskabet [selskab 2], der var stiftet den 22. april 2020, og som henholdsvis den 5. oktober og 15. november 2022 var taget under konkursbehandling med [advokat 1] som kurator.
Det fremgik bl.a. af indberetningen, at kurator i forbindelse med behandlingen af konkursboerne havde konstateret, at selskaberne ikke havde haft egne bankkonti, men at de havde anvendt klientkonti hos [advokatfirma 1] som driftskonti i perioden fra selskaberne blev stiftet og frem til selskaberne blev begæret tvangsopløst i september 2022. Der var indgået betalinger fra fakturaer samt blevet betalt fakturaer, overført lønninger fra begge konti og foretaget koncerninterne overførsler efter instruktion fra selskabernes de-facto direktør [X].
Det fremgik tillige af indberetningen, at [indklagede] telefonisk over for kurator havde bekræftet, at selskaberne havde klientkonti hos [advokatfirma 1], samt at han i et vist omfang havde ”ageret bank”.
I forbindelse med kurators behandling af konkursboerne havde [indklagede] udleveret to ringbind med selskabernes bogføringsmateriale. I bogføringsmaterialet havde kurator fundet flere udskrifter af e-mails fra [X] til [indklagede] og hans sekretær med betalingsinstrukser af henholdsvis fakturaer og lønninger. [indklagede] havde ifølge kurator foretaget betaling heraf uden at foretage yderligere undersøgelser af betalingerne.
Videre fremgik det af bogføringsmaterialet, at der på [advokatfirma 1]’s klientkonti havde været betydelige pengestrømme, idet der samlet havde været indbetalinger for cirka 25,7 mio. kr. og udbetalinger for cirka 25,6 mio. kr. Differencen mellem indbetalinger og udbetalinger på ca. 145.000 kr. var efterfølgende udbetalt til konkursboerne med 142.935,60 kr. i [selskab 2] under konkurs og 2.422,89 kr. i [selskab 1] under konkurs.
Vedlagt indberetningen var Skattestyrelsens forslag til afgørelse om moms, A-skat, am-bidrag og selskabsskat af 7. februar 2025. Skattestyrelsen havde efter en gennemgang af regnskabsmaterialet for [selskab 1] (herunder datterselskabet [selskab 2]) fundet, at selskabet skulle betale i alt 9.132.816 kr., herunder 3.009.042 kr. i momstilsvar og 6.123.775 kr. i A-skatte/ am-bidragstilsvar for perioden 3. kvartal 2019 – 2. kvartal 2022.
Det var kurators opfattelse, at [indklagede] og [advokatfirma 1] havde overtrådt klientkontovedtægten samt kunne have medvirket til overtrædelser af skattelovgivning, hvidvaskloven og selskabsloven m.v.
På baggrund af indberetningen anmodede Advokatrådets sekretariat den 28. marts 2025 [indklagede] om en redegørelse med beskrivelse af opgavevaretagelsen for de to selskaber, herunder for det forhold, at [advokatfirma 1] havde stillet sin klientkonto til rådighed for selskaberne.
Af [indklagede]’s besvarelse af 9. april 2025 fremgik bl.a., at han i det store hele kunne tiltræde de faktiske omstændigheder, og at han på daværende tidspunkt ikke var opmærksom på, at det var i strid med de advokatetiske regler at stille en klientkonto til rådighed for en klient. [Indklagede] bemærkede, at han hverken før eller siden havde haft lignende forhold i relation til andre klienter, og at han først med artiklen ”Når klientkontoen anvendes til drift” af 1. december 2023, blev opmærksom på problemet. Havde han vidst, at klienten åbenbart ikke drev en sund virksomhed, havde han aldrig gjort som sket. Herudover anførte [indklagede], at sagen efter hans opfattelse ikke var indbragt rettidigt, hvorved han henviste til klagefristen på 1 år, og at han havde fremsendt udskrifter af klientkonti for de pågældende sager til [advokatselskab 1] den 21. februar 2023. Derudover bemærkede han, at der havde været afholdt tilsyn den 31. juli 2019, den 3. august 2022 og den 1. juli 2024, uden at dette havde givet anledning til, at der blev indgivet en klage. [Indklagede] anførte afslutningsvist, at i det tilfælde, at sagen var indbragt rettidigt, så kunne det lægges til grund, at han ønskede sagen behandlet efter principperne i straffelovens § 82 stk. 1, nr. 9, om tilståelse.
Advokatrådet har oplyst, at sekretariat den 3. august 2022 gennemførte et online tilsyn med [indklagede]. Tilsynet vedrørte ansvarsforsikring og garanti, obligatorisk efteruddannelse, opdrags- og prisoplysning i forbrugersager og hvidvasksager, og tilsynet blev afsluttet med bemærkninger, men uden yderligere disciplinære tiltag.
Advokatrådets sekretariat gennemførte endvidere et tilsyn med [indklagede] den 1. juli 2024. Tilsynet indeholdt en gennemgang af klientkontoforhold for perioden den 13. maj 2023 til den 13. maj 2024.
[…]
Tidligere sanktioner:
Ved Advokatnævnets kendelse af 27. september 2024 (sagsnr. 2023-2410) blev [indklagede] pålagt en bøde på 10.000 kr. for at have befundet sig i en interessekonflikt.
Ved Advokatnævnets kendelse af 27. september 2024 (sagsnr. 2024-563) blev [indklagede] pålagt en bøde på 10.000 kr. for ikke at have givet tilstrækkelig opdrags- og prisoplysning.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 14 medlemmer.
Sagen er efter anmodning fra [indklagede] behandlet uden personligt fremmøde for Advokatnævnet.
Parternes anbringender og procedure:
Advokatrådet
Forhold 1 - hvidvask
Advokatrådet har anført, at når en advokat påtager sig sager omfattet af hvidvaskloven, er advokaten forpligtet til at overholde hvidvasklovens krav.
Det følger af hvidvasklovens § 10, stk. 1, nr. 1, at advokater skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når de etablerer en forretningsforbindelse, hvilket efter Advokatrådets opfattelse må sidestilles med tidspunktet for etableringen af et klientforhold. Kundekendskabsprocedurer skal som følge af de særlige forhold, der er for advokater, hvor kun nogle sagstyper er omfattet af hvidvaskloven, gennemføres, når advokaten påtager sig sådanne sager for en klient.
Det fremgår desuden af hvidvasklovens § 11, stk. 3, at advokater skal gennemføre en risikovurdering af klienten og sagen, og at omfanget af og tidspunktet for kundekendskabsproceduren skal afhænge af resultatet af den gennemførte risikovurdering. I risikovurderingen af den enkelte sag skal der inddrages oplysninger om forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed. Vurderingen skal som minimum inddrage de faktorer, som fremgår af hvidvasklovens bilag 2 og 3.
Hertil følger det af hvidvasklovens § 11, stk. 4, at advokater overfor Advokatrådets sekretariat skal kunne godtgøre, at kendskabet til klienten er tilstrækkeligt i forhold til risikovurderingen og klientens forhold i øvrigt, herunder også at der er foretaget kontrol af, om klienten er en politisk eksponeret person.
I den forbindelse skal advokaten fastlægge, om en klient er en politisk eksponeret person eller en nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person. Dette kan f.eks. undersøges ved opslag i Finanstilsynets liste over politisk eksponerede personer. Endvidere følger det af hvidvasklovens § 30, at advokaten er forpligtet til at opbevare klientens identitetsoplysninger i fem år fra klientforholdets ophør.
Det bemærkes i den forbindelse, at Advokatrådet løbende har skærpet tilsynsindsatsen på hvidvaskområdet, herunder om der foretages tilstrækkelig kontrol og dokumentation i forhold til politisk eksponerede personer. Det kan således ikke udelukkes, at Advokatrådets sekretariat i forbindelse med tilsyn gennemført den 3. august 2022 har vejledt [indklagede] om, at det er tilstrækkeligt at spørge klienten til, om vedkommende er en politisk eksponeret person – således som det er forklaret af [indklagede] i forbindelse med tilsynet den 1. juli 2024.
Det er dog samtidig Advokatrådets opfattelse, at en sådan vejledning ikke udelukker en efterfølgende disciplinær reaktion i forbindelse med et efterfølgende tilsyn for utilstrækkelig kontrol og manglende dokumentation vedrørende politisk eksponerede personer. Det bemærkes i den forbindelse, at det altid vil påhvile advokaten at holde sig ajour og sikre, at den anvendte praksis er i overensstemmelse med gældende regler. Uanset om en sådan vejledning har fundet sted, så foreligger der i sagerne gennemgået den 1. juli 2024 ikke dokumentation for, at der er gennemført kontrol i forhold til politisk eksponerede personer, således som det følger af hvidvasklovens § 11, stk. 4.
Advokatrådet bemærker endvidere, at hvidvaskområdet er i konstant udvikling og nye initiativer implementeres og offentliggøres løbende. Advokatrådet offentliggjorde i september 2022 en revideret hvidvaskvejledning til advokater, som erstattede Advokatrådets hvidvaskvejledning fra 2017, og indeholder en mere detaljeret gennemgang af, hvad der skal til for at en advokat lever op til hvidvasklovens bestemmelser. Dette har været kommunikeret i Advokaten 4, som blev udgivet i november 2022, og som ligger tilgængelig på Advokatsamfundets hjemmeside. Advokatrådet har ligeledes igennem nyhedsbreve og artikler, gjort opmærksom på et øget fokus på advokaters efterlevelse af hvidvaskreglerne, ligesom Advokatrådet har skærpet kravene hertil, blandt andet som følge af FATF-evalueringen (Financial Action Task Force). Advokatrådet har hertil oplyst, at der i Advokatsamfundets nyhedsbrev 15 fra 2022 har været orienteret om den nye hvidvaskvejledning fra september 2022. Advokatrådet kommunikerer til Advokatstanden via nyhedsbreve som sendes direkte til alle advokaters e-mailadresse, ligesom der jævnligt udgives artikler om diverse faglige emner, herunder blandet andet nye tiltag på tilsynsområdet, hvilket Advokatrådet vurderer som værende tilstrækkelig kommunikation.
Dette betyder, at selvom Advokatrådets sekretariat har gennemført et tilsyn med gennemgang af advokatfirmaets hvidvaskdokumenter i 2019, er dette ikke ensbetydende med, at de risikovurderinger, der foretages på sagsniveau i henhold til hvidvasklovens kapitel 3, er tilstrækkelige, selvom de bliver foretaget med udgangspunkt i disse hvidvaskdokumenter.
Fem af de sager, som blev udtrukket til tilsyn ved tilsynsbesøget den 1. juli 2024, er sager som er oprettet i 2024, hvorved det ikke kan forventes, at hvidvaskdokumenter som har været underlagt tilsynskontrol i 2019, fortsat kan danne grundlag for fyldestgørende risikovurderinger, ved sager oprettet i 2024.
Det er herefter Advokatrådets vurdering, at [indklagede] har handlet i strid med god advokatskik, ved i seks ud af seks kontrollerede sager omfattet af hvidvaskloven ikke at have efterlevet reglerne i hvidvaskloven.
I alle seks sager er risikovurderingen på sagsniveau utilstrækkelig, og det kan ikke dokumenteres, hvornår risikovurderingen er foretaget. Der er i alle seks sager taget stilling til risikokategoriseringen, idet alle sager er kvalificeret som værende lav-risikosager, men der fremgår ikke en begrundelse, hvorfor lovens krav ikke er opfyldt, idet risikofaktorerne i hvidvasklovens bilag 2 og 3 ikke er inddraget. I en ud af seks sager er det ikke dokumenteret, at der rettidigt er indhentet identitetsoplysninger. I seks ud af seks sager er det ikke dokumenteret, at der er foretaget tilstrækkelig kontrol af, om klienten er en politisk eksponeret person.
Det er samlet set Advokatrådets vurdering, at der er tale om grove overtrædelser af hvidvaskloven.
Forhold 2 - klientkonto
Det følger af retsplejelovens § 127, at Advokatsamfundet udarbejder regler om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler. De af Advokatsamfundet udarbejdede regler findes i klientkontovedtægten. Det følger af klientkontovedtægtens § 19, at tilsidesættelse af vedtægtens regler anses som en tilsidesættelse af advokatpligterne og kan indklages for Advokatnævnet.
Det følger af klientkontovedtægtens § 2, stk. 2, at klienttilsvaret skal indestå på en særlig konto i pengeinstituttet (klientbankkonto).
Det følger af klientkontovedtægtens § 2, stk. 5, at beløb, der ikke er modtaget som led i advokatvirksomhed, ikke indgår i klienttilsvaret og ikke kan indsættes på en klientbankkonto. Af klientkontovedtægtens § 9, stk. 1, følger, at advokaten og advokatselskabet fra en klientbankkonto kun må hæve beløb, som udbetales til en klient eller som led i en klients sag eller beløb, som advokaten eller advokatselskabet har til gode hos en klient i henhold til bogført mellemværende, der berettiger til modregning, og at disse ikke må overstige tilsvaret over for klienten.
Advokatrådet vurderer, at det er en særdeles grov overtrædelse af klientkontovedtægtens § 2, stk. 5, og § 9, stk. 1, nr. 1, at [indklagede] har benyttet sin klientkonto til at føre driften for selskaberne [selskab 1] og [selskab 2], hvor der er indgået betalinger fra fakturaer samt blevet betalt regninger og overført lønninger.
Advokatrådet vurderer, at det ikke kan anses for at være et advokatopdrag, at en advokat i sin egenskab af at være advokat − udenfor rammerne af bobehandling – stiller sin klientkonto til rådighed for to selskaber som driftskonto. I disse tilfælde indsættes pengebeløb på klientbankkontoen, der ikke er modtaget som led i advokatvirksomhed, og udbetales beløb fra klientbankkontoen, der ikke er et led i behandlingen af en klients sag. Ved disse handlinger overtager [indklagede] reelt en banks rolle og står til rådighed for at udføre transaktioner, uden viden om transaktionernes karakter og formål, herunder screeninger i forhold til transaktionernes gennemførelse og overholdelse af hvidvasklovens regler.
Det følger tillige af Advokatnævnets seneste praksis, at drift fra klientkonto anses for at være en særdeles grov overtrædelse af god advokatskik, når der – således som også i denne sag – er det tale om administrering af driftskonti for flere selskaber over en længere periode med et betydeligt antal transaktioner.
Frakendelsespåstanden
Det er Advokatrådets opfattelse, at omfanget af mangler i sagerne omfattet af hvidvaskloven illustrerer et manglende grundlæggende kendskab til hvidvasklovens forpligtelser. Selvom [indklagede] har vist en forståelse for, at der skal foretages en risikovurdering af sagerne, er disse vurderinger ikke begrundede. [Indklagede] har derfor heller ikke overfor tilsynet påvist, at han har foretaget de relevante overvejelser og dermed er i stand til at håndtere risikoen i henhold til hvidvaskloven.
Endvidere har [indklagede] ikke dokumenteret, at han har foretaget risikovurderingerne rettidigt. Når en advokat ikke gennemfører en tilstrækkelig risikovurdering af sagen, eller ikke gennemfører en tilstrækkelig kundekendskabsprocedure, øger dette risikoen for, at advokatens ydelser kan blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering.
Hertil kommer, at overholdelse af de regler, der er fastsat i klientkontovedtægten til sikring af klienters midler – som advokaten opbevarer og disponerer over – er af afgørende betydning for, at advokater kan bevare deres særlige rettigheder med hensyn til at opbevare klientmidler.
[Indklagede] har stillet sin klientkonto til rådighed som driftskonto for to selskaber, hvor der i stort omfang har været transaktioner i form af ind- og udbetalinger i en beløbsstørrelse på mere end 25 mio. kroner.
Det fremlagte forslag til afgørelse fra Skattestyrelsen er endvidere efter Advokatrådets opfattelse udtryk for, at [indklagede] indirekte har været medvirkende årsag til, at selskaberne har kunnet indberette forkerte moms- og skatteoplysninger til Skattestyrelsen.
Det er Advokatrådets opfattelse, at den pågåede drift hos [advokatfirma 1] er af væsentlig og grov karakter, idet der på [advokatfirma 1]’s klientkonti har været ind- og udbetalinger for store millionbeløb, ligesom den pågåede drift har været ganske omfattende, idet der ses at være et stort antal transaktioner over en meget lang periode. Endvidere er det Advokatrådets opfattelse, at det er en skærpende omstændighed, at den drift som [indklagede] har forestået for de to selskaber [selskab 1] og datterselskabet [selskab 2], er medvirkende til, at Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse i [selskab 1], hvor det fremgår, at Skattestyrelsen efter kontrol har et krav på over 9. mio. kr.
På baggrund af ovenstående, er det Advokatrådets vurdering, at [indklagede] har gjort sig skyldig i oftere gentagen og særdeles grove overtrædelser af sine pligter som advokat. De udviste forhold giver efter Advokatrådets opfattelse grund til at antage, at [indklagede] ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde.
Henset til det ovenfor anførte, nedlægger Advokatrådet påstand om, at [indklagede] frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre.
Indklagede
[Indklagede] har anført, at han erkender de indbragte forhold i fuldt omfang, og at han ikke protesterer mod den nedlagte påstand om frakendelse.
[Indklagede] har oplyst, at han har anmodet Civilstyrelsen om deponering af sin advokatbeskikkelse med virkning fra 25. marts 2026, hvilket han har orienteret Advokatrådet om.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Forhold 1
Advokater, der yder bistand ved rådgivning om eller ved udførelse af transaktioner for deres klienter i forbindelse med køb og salg af fast ejendom eller oprettelse af virksomheder m.v., er omfattet af hvidvaskloven, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 13. Dette indebærer bl.a., at advokaten i sådanne sager skal
gennemføre en kundekendskabsprocedure i medfør af hvidvasklovens kapitel 3 på det tidspunkt, hvor advokaten og klienten har indgået en aftale om, at advokaten påtager sig et givent opdrag.
Advokaten skal overfor tilsynet kunne dokumentere, at der er foretaget en risikovurdering af den enkelte sag, og at der derefter er gennemført en kundekendskabsprocedure.
Som det er erkendt af [indklagede], finder Advokatnævnet, at [indklagede] groft har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved ikke dokumenterbart ved tilsynet den 1. juli 2024 at have gennemført tilstrækkelig kundekendskabsprocedure efter hvidvasklovens kapitel 3 i de seks sager, der var udtaget til kontrol.
Forhold 2
Det følger af klientkontovedtægtens § 2, stk. 5, at beløb, der ikke er modtaget som led i advokatvirksomhed, ikke indgår i klienttilsvaret og ikke kan indsættes på en klientbankkonto. Videre følger det af klientkontovedtægtens § 9, stk. 1, nr. 1, at advokaten og advokatselskabet på en klientbankkonto kun må hæve beløb, som udbetales til en klient eller som led i behandling af klientens sag.
Overholdelse af de regler, der er fastsat i klientkontovedtægten til sikring af klienters midler, som advokaten opbevarer og disponerer over, er af afgørende betydning for, at advokater kan bevare deres særlige rettigheder med hensyn til at opbevare klientmidler.
Som det er erkendt af [indklagede], og på baggrund af sagens oplysninger, herunder indberetningen med bilag fra [advokat 1], finder Advokatnævnet, at [indklagede] har stillet sin klientbankkonto til rådighed som driftskonto for selskaberne [selskab 1] og [selskab 2], nu under konkurs.
Det fremgår nærmere, at [indklagede] har administreret driftskonto for de to selskaber, idet han har modtaget pengebeløb på klientbankkontoen, der ikke var modtaget som led i advokatvirksomhed, ligesom han har udbetalt beløb fra klientbankkontoen, der ikke var udbetalt til en klient eller som led i behandlingen af en klients sag.
Advokatnævnet finder herefter, at [indklagede] har handlet i strid med klientkontovedtægtens § 2, stk. 5, og § 9, stk. 1, og at han herved særdeles groft har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. klientkontovedtægtens § 19.
Konklusion
Det følger af retsplejelovens § 147 c, stk. 8, at hvis en advokat har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af sine pligter som advokat, og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde, kan Advokatnævnet frakende advokaten retten til at udføre sager eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at udøve advokatvirksomhed. Frakendelsen kan ske i et tidsrum fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre.
Advokatnævnet finder, at [indklagede] ved de ovennævnte overtrædelser af hvidvaskloven og klientkontovedtægten har gjort sig skyldig i gentagne og til dels særdeles grove overtrædelser af sine pligter som advokat.
Uanset at [indklagede] kun to gange tidligere er sanktioneret af Advokatnævnet, giver de udviste forhold Advokatnævnet tilstrækkeligt grundlag for at antage, at [indklagede] ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 8. Advokatnævnet finder derfor, at han i medfør af denne bestemmelse skal frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre.
Nævnet har ved vurderingen særligt lagt vægt på perioden på tre år, hvor [indklagede] tilsidesatte klientkontovedtægtens bestemmelser ved at stille sin klientkonto til rådighed for selskaberne, samt at [indklagede] samlet har foranlediget indbetalinger for cirka 25,7 mio. kr. og udbetalinger for cirka 25,6 mio. kr.
Det er en skærpende omstændighed, at [indklagede] efter det oplyste overførte løn og udbetalt penge uden nogen kontrol af overførslerne og betalingerne, og at han herved måtte have indset, at han med sine dispositioner risikerede at medvirke til overtrædelser af bl.a. hvidvaskloven og skattelovgivningen. Det bemærkes i den forbindelse, af selskaberne i den periode, hvor [indklagede] havde stillet sin klientkonto til rådighed, opbyggede en betydelig skattegæld.
Advokatnævnet har den 28. august 2023 truffet beslutning om at ændre sin praksis således, at der i sager, hvor nævnet træffer afgørelse om ubetinget frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed, også kan blive pålagt en samtidig bøde. Det blev i relation hertil besluttet, at praksisændringen finder anvendelse på forhold, der er begået efter den 1. oktober 2023.
Forhold 1 er begået efter den 1. oktober 2023, hvorimod forhold 2 er begået før den 1. oktober 2023. Der fastsættes derfor alene en bøde for forhold 1.
Da forholdet er begået forud for Advokatnævnets kendelser af 27. september 2024, hvor [indklagede] blev pålagt to bøder på 10.000 kr., fastsættes bøden derfor som en tillægssanktion, jf. princippet i straffelovens § 89. Da Advokatnævnet som udgangspunkt anvender absolut kumulation ved bødefastsættelse – det vil sige absolut sammenlægning af bøderne uden et samlet fradrag – har dette ikke betydning for bødens størrelse, men det betyder, at den her fastsatte bøde ikke vil blive talt med som et selvstændigt gentagelsestilfælde, hvis nævnet i en eventuel senere sag skal fastsætte en bøde i anledning af nye forhold.
Advokatnævnet pålægger derfor [indklagede] en tillægsbøde på 20.000 kr. i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, jf. princippet i straffelovens 89.
[Indklagede] kan for så vidt angår frakendelsesspørgsmålet forlange afgørelsen indbragt for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 e. Anmodningen skal fremsættes over for justitsministeren.
For så vidt angår den pålagte bøde kan [indklagede] indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
[Indklagede] frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre.
[Indklagede] pålægges en tillægsbøde til statskassen på 20.000 kr.
På nævnets vegne
Ole Hasselgaard