Spring hovednavigationen over
Tilbage

En advokat i en familieretlig sag, der først havde haft en telefonsamtale med den ene part og efterfølgende repræsenterede den anden part, befandt sig ikke i en interessekonflikt.

Dato: 16. december 2025
Type: Kendelse
Sagsnr: 2025-2481
SAGSRESUMÉ
Moren i en familieretlig sag rettede telefonisk henvendelse til advokaten. Telefonsamtalen varede i 12 min og i forlængelse af samtalen sendte advokaten sine kontaktoplysninger. Advokaten gjorde gældende, at hun ikke havde nogen erindring om samtalen. Moren vendte ikke tilbage, og der blev ikke oprettet en sag. Advokaten repræsenterede efterfølgende faren i sagen og udtrådte af sagen, da klager mente, at der forelå en interessekonflikt. Advokatnævnet bemærkede, at en advokat ved at modtage fortrolige oplysninger efter omstændighederne, også uden at der foreligger et klientforhold, kan bringe sig i en situation, hvor der opstår en interessekonflikt, hvis advokaten efterfølgende påtager sig at repræsentere en modpart. Henset til de foreliggende oplysninger i sagen, og da advokaten i forlængelse af telefonsamtalen ikke fremsendte andet end sine kontaktoplysninger, ligesom hun ikke havde modtaget materiale i sagen, fandt nævnet det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at advokat befandt sig i en interessekonflikt, og advokat blev frifundet.
Tilknyttet emnerne
7.1 Bistand til begge parter

K E N D E L S E

Sagens parter:

I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [by].

Klagens tema:

[Klager] har klaget over, at [indklagede], der repræsenterer modparten i en familieretlig sag, har tilsidesat god advokatskik ved at befinde sig i en interessekonflikt.

Datoen for klagen:

Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 5. september 2025.

Sagsfremstilling:

[Klager] kontaktede den 25. juni 2025 [indklagede] telefonisk i forbindelse med en sag i Familieretshuset, herunder et forestående møde.

[Klager] har i den forbindelse fremlagt et screenshot af et opkald foretaget af hende til [indklagede]s kontor. Det fremgår, at opkaldet varede i alt 12 minutter.

[Klager] har vedrørende samtalen oplyst, at [indklagede] spurgte ind til modpartens fulde navn, og at [klager] detaljeret fortalte om sagen, herunder i forhold til konkrete situationer omkring hende og modpartens forhold, samt hvad hun havde gjort, efter de gik fra hinanden, med henblik på at styrke sin sag, hvis denne skulle komme i Familieretshuset. [Indklagede] oplyste, at sagen sikkert ikke ville komme i familieretten til at starte med, men at det var en god idé, at hun deltog i mødet, så hun kendte sagen, hvis den senere skulle behandles i familieretten. [Indklagede] oplyste ligeledes, at et sådant møde ville tage ca. halvanden time, ligesom der var noget forberedelse inden, samt at prisen var på 7.000-7.500 kr.

[Indklagede] har oplyst, at hun ikke modtog eller registrerede fortrolige oplysninger i forbindelse med henvendelsen eller efterfølgende, og at hun heller ikke har nogen erindring om samtalen.

Senere samme dag, den 25. juni 2025, sendte [indklagede] en e-mail til [klager]. Følgende fremgik:

”Hej [klager]

 

Tak for snakken.

 

Som aftalt, fremsender jeg mine kontaktoplysninger. Du er velkommen til at skrive her eller ringe på et af nedenstående telefonnumre.”

Efter det oplyste, vendte [klager] ikke tilbage, og [indklagede] repræsenterede efterfølgende modparten i sagen.

[Indklagede] har oplyst, at hun udtrådte af sagen, da hun fik kendskab til, at [klager] var af den opfattelse, at der var en interessekonflikt.

Parternes påstande og anbringender:

Klager:

[Klager] har påstået, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved at befinde sig i en interessekonflikt.

[Klager] har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at hun den 25. juni 2025 var i telefonisk kontakt med [indklagede], da hun skulle bruge en advokat i forbindelse med en sag i Familieretshuset. Under samtalen spurgte [indklagede] ind til modpartens fulde navn, da hun ville tjekke, at hverken hun eller en anden på advokatkontoret havde talt med modparten. Da der ikke var nogen, som havde talt med ham, fortsatte samtalen. Videre har [klager] anført, at hun under samtalen detaljeret fortalte om sagen, herunder i forhold til konkrete situationer omkring parternes forhold, og hvad hun havde gjort, efter de gik fra hinanden med henblik på at styrke sin sag, såfremt sagen kom i Familieretshuset. Videre oplyste [indklagede], at sagen sikkert ikke ville komme i familieretten til at starte med, men at det var en god ide, at hun tog med, så hun kendte sagen, såfremt den skulle behandles i familieretten.

[Klager] har videre anført, at [indklagede] oplyste, hvad det kostede, hvis hun deltog i mødet, som ville tage ca. halvanden time, ligesom der ville være noget forberedelse. Prisen blev oplyst til 7.000-7.500 kr. Det blev herefter aftalt, at [klager] skulle kontakte [indklagede], når hun havde hørt fra Familieretshuset, og at [indklagede] skulle sende en e-mail med hendes kontaktoplysninger.

[Indklagede] bistod efterfølgende modparten i sagen.

Indklagede:

[Indklagede] har principalt påstået klagen afvist, subsidiært frifindelse, og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at der på intet tidspunkt er etableret et klientforhold mellem [advokatfirma A] og [klager].  Indholdet af den fremlagte e-mail kan heller ikke føre til, at [klager] måtte have fået opfattelsen af, at der er opstået et klientforhold. Der er ikke modtaget eller registreret fortrolige oplysninger i forbindelse med den telefoniske henvendelse eller efterfølgende. [Indklagede] har heller ingen erindring om samtalen.

I relation til det fremlagte screenshot har [indklagede] anført, at det kan konstateres, at [klager] har ringet til kontorets hovednummer, der bliver besvaret af kontorets sekretærer, som visiterer samtalen for at bestemme sagsområdet, finder en ledig advokat og stiller igennem til den pågældende advokat. Ses der bort fra den indledende visitation ved sekretæren og ventetiden i forbindelse med omstillingen, må samtalen mellem [indklagede] og [klager] reelt have varet mindre end 10 minutter.

[Indklagede] har endvidere gjort gældende, at hun i rimeligt omfang har sikret sig, at der ikke forelå en interessekonflikt eller risiko herfor ved repræsentationen af modparten i sagen. [Indklagede] har ligeledes foretaget almindeligt konflikttjek efter kontorets retningslinjer.

Det kan ikke anses for at være i strid med god advokatskik, at der ikke er opbevaret oplysning om eller registrering af klagers henvendelse. Der henvises til U2025.2558Ø og særligt til Østre Landsrets begrundelse og resultat, hvor det bl.a. er anført: ”Det er dog i familieretlige tvister ikke enhver sonderende telefonisk henvendelse fra en part, der kan medføre, at advokaten efterfølgende ikke kan påtage sig at repræsentere modparten, og det kan ikke generelt pålægges advokater at registrere samtlige sådanne henvendelser og opbevare registreringerne med henblik på at sikre sig mod fremtidige interessekonflikter.”

Endelig har [indklagede] anført, at hun, da hun fik kendskab til, at [klager] mente, at der var en interessekonflikt, udtrådte af sagen for at undgå enhver tvivl herom, og at hun ved sin adfærd derfor har forsøgt at afværge enhver risiko for en interessekonflikt.

Advokatnævnets behandling:

Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.

Nævnets afgørelse og begrundelse:

Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.

En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt vil opstå.

Advokatnævnet lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at [klager] den 25. juni 2025 henvendte sig telefonisk til [indklagede] med henblik på eventuel bistand i en familieretlig sag, herunder i forbindelse med et forestående møde i Familieretshuset. Endvidere lægger nævnet til grund, at opkaldet varede i alt 12 minutter, og at [indklagede] gør gældende, at hun ikke har nogen erindring om samtalen. Nævnet lægger dernæst til grund, at [indklagede] i forlængelse af samtalen sendte sine kontaktoplysninger, men at der ikke blev indgået en aftale om bistand. Endelig lægger nævnet til grund, at [indklagede] efterfølgende repræsenterede modparten i sagen, men at hun udtrådte, da [klager] mente, der forelå en interessekonflikt.

Advokatnævnet bemærker, at en advokat ved at modtage fortrolige oplysninger efter omstændighederne, også uden at der foreligger et klientforhold, kan bringe sig i en situation, hvor der opstår en interessekonflikt, hvis advokaten efterfølgende påtager sig at repræsentere en modpart.

Henset til det ovenfor anførte, og idet det bemærkes, at [indklagede]s e-mail af 25. juni 2025, som blev fremsendt i forlængelse af telefonsamtalen, ikke indeholdt andet end hendes kontaktoplysninger, ligesom [indklagede] i øvrigt ikke ses at have modtaget materiale i sagen, finder Advokatnævnet, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at [indklagede] har befundet sig i en interessekonflikt eller nærliggende risiko herfor ved efterfølgende at have repræsenteret [klager]s modpart.

Advokatnævnet finder på den baggrund, at [indklagede] ikke har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og Advokatnævnet frifinder derfor [indklagede].

Herefter bestemmes:

[Indklagede] frifindes.

På nævnets vegne

Ole Hasselgaard