K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [advokat A] som kurator i [klager] klaget over daværende advokat Nicolai Christen Dyhr.
Klagens tema:
[Advokat A] har som kurator i [klager] klaget over, at Nicolai Christen Dyhr, der tidligere var kurator i konkursboet, har tilsidesat god advokatskik, herunder ved at have forsømt at give skifteretten væsentlige oplysninger i sin habilitetserklæring, ligesom han var både konkret og generelt inhabil i forhold til varetagelsen af hvervet som kurator, jf. konkurslovens § 238, ved at have varetaget uvedkommende interesser i forbindelse med sin konkursbehandling, hvor han skulle varetage konkursboets interesser, jf. konkurslovens § 110, og ved at have repræsenteret konkursboet som kurator i forbindelse med salget af konkursboets driftsmidler og inventar, mens køber var repræsenteret af en nu forhenværende kollega hos [advokatfirma A].
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 31. marts 2025.
Sagsfremstilling:
Kendelsen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, men Advokatnævnet har gengivet centrale dele af denne.
Ifølge udskrift af Erhvervsstyrelsens Centrale Virksomhedsregister blev [klager] (nu under konkurs) stiftet den 20. december 2018. [Klager] var i hele selskabets levetid ejet af [virksomhed A] (nu opløst efter konkurs), som var ejet af [virksomhed B] (nu under konkurs), der bl.a. var ejet af [virksomhed C].
[X] var direktør i [klager] fra den 25. maj 2021 til selskabets konkurs den 31. maj 2023. Han var endvidere direktør i [virksomhed A] og [virksomhed B] frem til den 11. september 2023.
[Y] var registeret som formand i [virksomhed A] og [virksomhed B] fra den 1. februar 2021 til den 31. december 2023. Han var endvidere kommanditist i [virksomhed C] via sit selskab [virksomhed D].
[Klager]s formål var udvikling, salg og markedsføring af virtuelle computerspil, IT-platforme til udvikling af virtuelle spil samt hermed beslægtet virksomhed efter direktionens skøn.
[Advokat B] har på vegne af Nicolai Christen Dyhr oplyst, at [klager] reelt var et driftsselskab, som leverede serviceydelser til [virksomhed A], der ejede alle (immaterielle mv.) rettigheder til de IT- og softwareløsninger mv., som selskabet arbejdede med.
-o0o-
Ved faktura af 10. februar 2023 opkrævede [advokatfirma A] [...] et salær på 232.000 kr. inkl. moms hos [klager]. Fakturaen omfattede ”Fee for legal advice in January 2023 according to fee statement.”
Af salærredegørelsen fremgik bl.a., at [advokat C] og [advokat D], begge partnere hos [advokatfirma A], havde ydet bistand til [klager] i januar 2023 vedrørende ”[klager/virksomhed A/virksomhed B]-platformen”, herunder med at udarbejde nye vilkår og betingelser for selskabets kunders brug af platformen samt med forhandlinger om en distributionsaftale med et [udenlandsk] selskab, [virksomhed E].
[Klager] betalte den 24. februar 2023 [advokatfirma A]s faktura på 232.000 kr. inkl. moms. Betalingen havde posteringsteksten ”DBT.[ADVOKATFIRMA A]”.
[Advokatfirma A]s bistand til [klager] for februar 2023 blev faktureret den 6. marts 2023 med 140.875 kr. inkl. moms. Den 28. marts 2023 rykkede [advokatfirma A] for betaling heraf, men fakturaen blev ikke betalt.
[Klager] indleverede den 31. maj 2023 egenbegæring om konkurs til [skifteretten], hvor [X] samtidig foreslog, at skifteretten udpegede Nicolai Christen Dyhr fra [advokatfirma A] som kurator. Til egenbegæringen var bl.a. vedlagt Nicolai Christen Dyhrs habilitetserklæring samt redegørelse, jf. konkurslovens §§ 238 og 238 a. Endvidere var vedlagt en oversigt over aktiver og passiver og en kreditorliste.
Der er enighed om, at det ikke fremgik af Nicolai Christen Dyhrs habilitetserklæring, at [advokatfirma A] havde repræsenteret [klager] forud for konkursen, og at et salær på 232.000 kr. inkl. moms var betalt den 24. februar 2023. [Advokatfirma A]s udestående fremgik heller ikke af kreditorlisten. [Advokat B] har oplyst, at Nicolai Christen Dyhr ikke var bekendt hermed ved egenbegæringens indlevering.
Ifølge skifterettens retsbog fra den 31. maj 2023 blev [klager] samme dag taget under konkursbehandling, og skifteretten udpegede Nicolai Christen Dyhr som kurator.
[Advokat B] har oplyst, at Nicolai Christen Dyhr var blevet introduceret til [klager] på et møde få dage forud for konkursdekretet ved henvendelse fra [advokat E] på vegne af aktionær og kreditor, [Y] ([virksomhed C]). Selskabet havde ingen likviditet til at betale sine kreditorer, herunder lønninger til de ansatte. Selskabets langt største kreditorer, [virksomhed A], [virksomhed B] og […], der repræsenterede over 88 mio. kr. ud af den samlede kreditormasse, opgjort til ca. 92,38 mio. kr., kendte bl.a. til konkursbegæringen og støttede udpegningen af Nicolai Christen Dyhr som kurator.
Af et udateret notat om ”omstødelsesundersøgelser mv.” udarbejdet af Nicolai Christen Dyhrs medarbejder fra [advokatfirma A] fremgik bl.a., at omstødeligheden af betalingen af fakturaen til [advokatfirma A] var undersøgt, og det fremgik herom:
”[advokatfirma A] Advokatfirma – uden for 3 måneders fristen.”
Om bogføringen fremgik af notatet:
”Bogføringen ajour pånær kort tid op til konkursen?”
Ved e-mail af 1. juni 2023 til [Y] og [X] skrev Nicolai Christen Dyhr bl.a.:
”I skal være opmærksomme på, at bogføringslovgivning er blevet strammet op.
Al bogføring mv er jo ikke ajourført i dette selskab.
Det kan blive et seriøst problem i forhold til de lovpligtige undersøgelser, som vi skal gøre os, bl.a. ift konkurskarantæne.
I givet fald vil det ramme hele ledelsen, og det kan få omfattende konsekvenser for jer.
Jeg foreslår derfor i al høflighed, at I får bragt dette bragt i orden.”
Samme dag svarede [Y] til Nicolai Christen Dyhr bl.a.:
”Jeg har nu talt med [revisor A] fra [virksomhed F].
I flg. [revisor A] er der bogført op til april, så det er kun maj der mangler - i og med at maj var den igangværende måned, og der ikke bogføres dagligt, så vil jeg da mene at selskabet har været så opdateret som muligt. Hun kan færdiggøre frem til 31. maj primo næste uge. Og vil også afstemme debitorer/kreditorer. Derudover plejer hun at aktivere udviklingsomkostninger, men det antager jeg her at hun ikke behøver at gøre (det mangler også for april).”
[Advokat B] har oplyst, at økonomifunktion og bogholderi for [klager] blev varetaget eksternt af [virksomhed F] v/[revisor A]. [Virksomhed F] havde ajourført bogføringen indtil april 2023, men den blev ikke ajourført yderligere.
Nicolai Christen Dyhr anmodede den 1. juni 2023 [virksomhed G] om en vurdering af boets aktiver, og han anførte, at der kunne rettes henvendelse til [Y], der befandt sig på kontorets adresse.
Nicolai Christen Dyhr fremsendte den 7. juni 2023 en orientering med oversigt over boets aktiver og passiver til skifteretten og kreditorerne i medfør af konkurslovens § 124 og 125, stk. 1. Det fremgik bl.a.:
”Driften i selskabet blev indstillet i forbindelse med afsigelse af konkursdekretet, i hvilken
forbindelse selskabets ansatte blev opsagt og fritstillet.
[…]
3. Driftsmidler og -inventar m.m.:
I den ureviderede saldobalance er selskabets materielle anlægsaktiver aktiveret med 11.654 kr. pr. 31. maj 2023.
Selskabet ejer diverse kontorhold, møbler m.v.
Kurator har iværksat indhentelse af vurdering heraf og afventer på nuværende tidspunkt at modtage vurderingsrapport af aktiverne. Herefter igangsættes salgsproces af aktiverne.
Medtages derfor til erindringsværdi kr. 1”
Den 8. juni 2023 skrev Nicolai Christen Dyhr til [Z], [virksomhed H], der efter det oplyste var kreditorrepræsentant, at han arbejdede på at sælge møblerne.
Vurderingsrapport fra [virksomhed G] vedrørende registrering og værdiansættelse af boets aktiver forelå den 9. juni 2023. Det fremgik heraf bl.a., at værdien af aktiverne i form af hardware, driftsmidler, inventar og TV ved fortsat drift var 497.000 kr. ekskl. moms, at værdien ved målrettet salg var 178.025 kr. ekskl. moms, og at værdien ved tvangssalg var 69.098 kr. ekskl. moms.
En advokatfuldmægtig fra [advokatfirma A] (herefter advokatfuldmægtigen) meddelte ved e-mail af 12. juni 2023 til udlejer af selskabets kontorlokaler, at konkursboet ikke ønskede at indtræde i lejekontrakten. Der pågik herefter e-mailkorrespondance med udlejer, som ønskede nøgleudlevering hurtigst muligt.
Den 14. juni 2023 skrev advokatfuldmægtigen til [Z], [virksomhed I], der drev virksomhed med salg/gensalg af møbler, med opfordring til at afgive tilbud på de i registreringsrapporten anførte aktiver, såfremt disse havde hans interesse. [Z] svarede den følgende dag, at han ikke havde mulighed for at byde.
Ved e-mail af 20. juni 2023 til ”unknown” skrev advokatfuldmægtigen bl.a.:
”Konkursboet udbyder aktiver til salg i form af varelager og driftsinventar. Aktiverne fremgår af vedhæftede registreringsrapport.
Aktiverne består bl.a. af kontorhold i form af skriveborde, kontorstole, HP printer- og kopimaskine, sofaer og sofaborde, lamper, whiteboards mm. Dog udbydes laptops og iphone ikke til salg.
Aktiverne sælges som beset og således med fuld ansvarsfraskrivelse for konkursboet, dog ikke for vanhjemmel, idet købers mangelsbeføjelser i så henseende er begrænset til forholdsmæssigt afslag i købesummen.
Køber skal afholde omkostninger forbundet med overdragelsen, herunder flytning af effekterne fra deres nuværende placering. Køber skal endvidere afholde egne omkostninger forbundet med overdragelsen, herunder eventuelle omkostninger til egne rådgivere.
Konkursboet forbeholder sig retten til at forkaste ethvert bud.
Budforløbet vil foregå således:
* 23. juni 2023: Eventuel besigtigelse af aktiverne på adressen […] efter aftale med [advokatfuldmægtigen] – Der er mulighed for besigtigelse i tidsrummet 10 – 11.
* 26. juni 2023: Budfrist kl. 10.00
* Aktiverne skal herefter fjernes hurtigst muligt”
[Advokat B] har oplyst, at ovenstående e-mail bl.a. blev sendt til flere professionelle opkøbere, og at [advokatfirma A] havde en liste over opkøbere, idet [advokatfirma A] igennem en længere årrække havde haft faste medhjælpere inden for såvel konkurs- som dødsbobehandling.
Advokatfuldmægtigen modtog den 20. juni 2023 et bud på 10.000 kr., som efter det oplyste blev afslået. En anden mulig tilbudsgiver, der var en kendt opkøber blandt alle kuratorer i […], afslog at afgive bud med henvisning til, at han ikke havde tid til at besigtige aktiverne.
[X] skrev den 21. juni 2023 til Nicolai Christen Dyhr bl.a.:
”[Virksomhed A] har sagt ja til at sælge IP rettighederne i selskabet til [B], der vil overføre dem til et nyt selskab som hans holding etablerer. Jeg har sagt ja til at være direktør i det nye selskab, og jeg vil gerne tager 9 medarbejdere med og ansætte dem i det nye setup fra den 1. juli 20.
Jeg vil gerne byde på samtlige computere og skærme og telefoner i konkursboet. Mit bud er på Dkk. 30.000.
Jeg finder ud af om vi skal bruge borde, stole og inventar i nyt kontor, eller om vi vælger et kontor hotel løsning. Hvis det er nyt kontor, vil jeg gerne byde et tilsvarende beløb for inventar.
Kontoret få jeg afklaret i løbet af denne uge.”
Samme dag pågik en e-mailkorrespondance mellem [X] og advokatfuldmægtigen, der svarede bl.a.:
”Tak for dit bud. Vi vil gerne sælge al driftsinventar- og midler til dig for en samlet købesum på 60.000 kr.
Jeg går ud fra, at dit bud ikke omfatter de computere og skærme, som har været medarbejdernes egne. Disse er jo udbudt til medarbejderne, som du ved.
Da vi også har øvrige bud på aktiverne, vil vi helst gerne sælge aktiverne samlet.
Hvis ovenstående kan accepteres af dig, fremsender vi bofaktura med det samme.”
Hertil anførte [X]:
”Mit tilbud inkluderer alle de computere og skærme som står på kontoret i øjeblikket.
Jeg vil gerne ansætte samtlige medarbejdere der er opsagt minus tre:
[…].
De andre ni har alle deres computere på kontoret i øjeblikket, og det er primært de arbejdscomputere der kan bruges i det nye setup.
Så jeg har ikke styr på hvor mange der vil købe deres arbejdscomputere, men det kan jeg finde ud af i morgen.
Du har muligvis også en liste?
Vi kunne finde ud af det hele i løbet af i morgen, tænker jeg?”
Der blev herefter afholdt et teams-møde den 22. juni 2023.
Sideløbende havde advokatfuldmægtigen en e-mailkorrespondance med [Y], der ved e-mail af 25. juni 2023 afslog at byde på aktiverne.
Den 3. juli 2023 skrev [X] følgende til advokatfuldmægtigen:
”Så er det lykkes at oprette Selskabet [virksomhed J] i sidste uge. CVR.nr. [...]
Jeg vedhæfter virksomhedsresume her.
Hvis du kunne sende mig regningen på DKK 60.000 for køb af driftsinventar, så vil jeg overføre det ifølge regning.”
Advokatfuldmægtigen spurgte i e-mail af 4. juli 2023 til [X], hvorfor [virksomhed J] havde C/O adresse hos [advokatfirma A]. Samme dag svarede [X] til advokatfuldmægtigen:
”Det nye selskab har [advokat C] fra [advokatfirma A] som advokat. Det er ham, der registrerede selskabet, foreløbigt hos Jer. Vi har fået ny adresse, og jeg skal registrere selskabet nye adresse, så snart jeg har adgang.
Vi arbejder på at få en driftskonto, og imellemtid har [advokat C] overført penge til mig, så jeg kan betale bl.a. Jer.”
Den 5. juli 2023 udstedte konkursboet en bofaktura på 60.000 kr. ekskl. moms til [virksomhed J] for ”Driftsmidler- og inventar iht. registreringsrapport af 9. juni 2023.”
[Virksomhed J] var stiftet den 27. juni 2023 af [virksomhed K], der var ejet af [B]. [X] blev ved stiftelsen registreret som selskabets direktør.
Af Nicolai Christen Dyhrs kreditorredegørelse af 3. oktober 2023 i medfør af konkurslovens § 125, stk. 2 og 3 fremgik bl.a.:
”Årsagerne til konkursen er primært begrundet i, at forretningsmodellen ikke længere var lønsom, idet selskabet havde afholdt store omkostninger til udvikling af en spilplatform, og manglede investorkapital for at kunne opretholde driften i selskabet. Det lykkede imidlertid ikke selskabet at fremskaffe den nødvendige kapital, hvorfor ledelsen så sig nødsaget til at indstille driften.
[…]
Selskabet ejede diverse kontorhold, møbler m.v.
Kurator iværksatte indhentelse af vurdering af selskabets aktiver og faciliterede derefter en budproces. Kurator har solgt samtlige af selskabets driftsmidler - og inventar til højestbydende, på nær en mobiltelefon, som er solgt til en tidligere medarbejder.
Købesummen er indgået til konkursboet med i alt kr. 60.700
[…]
Herudover er modtaget urevideret balance for perioden 1. januar 2022 til 31. december 2022 samt for perioden fra 1. januar 2023 til dekretdagen, 31. maj 2023. De ureviderede balancer er imidlertid ikke retvisende til at kunne danne grundlag for et sammenhold med
boets status.
Bogføringen er ikke ajourført i et par måneder op til konkursen.
[…]
Selskabets materielle anlægsaktiver var i seneste aflagte årsrapport aktiveret med 20.882 kr. og bestod af andet inventar, værktøj og udstyr. I balancen pr. dekretdagen var de materielle aktiver aktiveret med 11.654 kr., og bestod af IT-udstyr.
Kurator har solgt alle driftsmidler- og inventar for en samlet købesum på 60.700 kr.
I selskabets seneste aflagte årsrapport var finansielle anlægsaktiver aktiveret med 331.000 kr. og bestod alene af deposita.”
Det fremgik af Nicolai Christen Dyhrs kreditororientering i medfør af konkurslovens § 125, stk. 4, af 27. marts 2024 bl.a., at boets aktiver skønsmæssigt var opgjort til i alt 79.925 kr.
Ifølge retsbog fra den 6. juni 2024 udpegede skifteretten [advokat A] som ny kurator i konkursboet efter [klager]. Baggrunden herfor var Nicolai Christen Dyhrs involvering i TV2-programmet ”Den Sorte Svane”, og at han havde meddelt skifteretten, at han som følge heraf ønskede at fratræde som kurator i samtlige verserende konkursboer.
[Advokat A] har oplyst, at han herefter anmodede [advokatfirma A] om at udlevere alt materiale vedrørende konkursboet.
I brev af den 6. november 2024 til [advokat A] oplyste [advokatfirma A] bl.a.:
”1. Bistand forud for konkursen
I december 2022 anmodede [klager] [advokat C] om juridisk bistand, idet [klager] oplyste, at selskabet arbejdede med en platform til computerspil, der skulle baseres på brugergenereret indhold, hvorfor selskabet havde behov for juridisk bistand til en række komplekse forhold vedrørende interaktion med brugerne og kommercialisering.
[Advokat C] fik oplyst, at [klager] indgik som porteføljeselskab i en venture capital fund målrettet tech-selskaber, som [virksomhed L] havde rejst, og at [klager] af [virksomhed L] blev anset for at være et af de mest lovende selskaber i porteføljen.
I januar og februar 2023 bistod [advokat C] sammen med en kollega [klager] med kontraktforhandlinger med det [udenlandske] selskab [virksomhed E] samt udvikling af nye brugervilkår til platformen. Disse opgaver blev af selskabet prioriteret højest blandt en række juridiske opgaver, som selskabet ønskede [advokatfirma A]’s bistand til.
Bistanden for januar 2023 blev afregnet den 15. februar 2023 med i alt 232.000 kr. inklusive moms. Den udstedte faktura blev betalt.
[Advokatfirma A] havde ved nævnte afregning ingen indikation fra selskabet eller i øvrigt af, at [klager] var insolvent.
Bistanden for februar 2023 blev afregnet den 6. marts 2023 med 140.875 kr. inklusive moms.
Herefter afventede [advokat C] og hans kollega igangsætning af de næste opgaver fra [klager].
Den 28. marts 2023 blev [klager] rykket for betaling af sidstnævnte faktura.
Den 14. april 2023 modtog [advokat C] en melding fra [klager] om, at selskabets driftsomkostninger skulle sættes på et vågeblus. Det blev oplyst, at investorkredsen i venture capital funden bag [virksomhed L], der som nævnt havde bakket op om finansieringen af selskabet, ikke længere ønskede at holde hånden under flere af porteføljeselskaberne, heriblandt [klager].
Det blev videre oplyst, at der blev arbejdet på at finde en løsning på dette, at der var flere
interesserede investorer, såvel i den eksisterende investorkreds som nye investorer, og at
det ud fra modtagne tilsagn var forventningen, at der ville blive rejst den fornødne finansiering til den fremadrettede drift.
Da [klager] blev taget under konkursbehandling den 31. maj 2023, kom det som en overraskelse for [advokat C]. [Klager] havde ikke oplyst ham om, at det alligevel ikke var lykkedes at rejse den nødvendige finansiering, og han havde endvidere ikke kendskab til, at Nicolai Dyhr på initiativ fra investorside var blevet engageret til at indgive konkursbegæring på vegne af selskabet. Da han erfarede om konkursen fra den daglige interne sagsoprettelsesoversigt, tog han telefonisk kontakt til Nicolai Dyhr for at sikre sig, at Nicolai Dyhr var bekendt med [advokatfirma A]’s bestående klientrelation med selskabet, således at Nicolai Dyhr kunne tage højde herfor i sin stillingtagen til erklæringsafgivelse omkring habilitet.
[Advokat C] havde intet med konkursbehandlingen at gøre.
Som følge af konkursen er ovennævnte, ubetalte fakturakrav anmeldt i konkursboet som
et simpelt og usikret krav.
2. Ingen bistand i forbindelse med salgsproces
I redegørelsen under punkt 6.2.2 har du beskrevet en salgsproces i konkursboet og har ved beskrivelsen på side 9 indikeret, at [advokat C] skulle have bistået køber med køb af aktiver i form af driftsinventar fra konkursboet.
Det er ikke korrekt.
[Advokat C] blev den 26. juni 2023 anmodet om at bistå med [virksomhed K]s stiftelse af [virksomhed J]. Stiftelsen skete som kontantstiftelse med indskud af 6 mio. kr., der blev tegnet af [virksomhed K]. Direktør i selskabet blev [X].
I forbindelse med stiftelsen fik [advokat C] oplyst, at [virksomhed K] havde købt IP-rettighederne til [klager/virksomhed A/virksomhed B]-platformen fra [klager]s moderselskab, [virksomhed A]. [Advokat C] havde derimod da ikke kendskab til, at [X] forinden havde indgået aftale med boet om køb af driftsinventar og har således heller ikke ydet nogen rådgivning herom.”
Ved brev af 12. november 2024 til [advokat A] anførte [advokatfirma A] bl.a.:
”1. GENEREL INHABILITET
Vi henviser til advokat [C]s brev af 6. november 2024.
Supplerende kan det oplyses, at vi med baggrund i jeres seneste kreditorinformation har gennemsøgt materialet på sagen uden at finde dokumentation vedrørende Nicolai Dyhrs habilitetsovervejelser.
[Advokatfirma A]s tilgodehavende ses herunder ikke umiddelbart at være nævnt i oversigten over kreditorer, ligesom klientforholdet ikke er omtalt i hverken retsbogen om afsigelse af konkursdekret eller i Nicolai Dyhrs habilitetserklæring.
Omfanget af [advokatfirma A]s rådgivning til skyldneren er som gengivet i advokat [C]s brev af 6. november 2024. Arbejdet er udført i perioden januar til marts 2023. Der er ikke ydet rådgivning efter marts 2024 til konkursdekretets afsigelse den 31. maj 2024.
Inhabilitet kunne have været håndteret ved udpegelsen af en medkurator eller en ad hoc kurator. Nicolai Dyhr burde således have oplyst om såvel klientrelationen som tilgodehavendet til skifteretten i forbindelse med afsigelsen af konkursdekretet.
2. VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE - MEDARBEJDERSKRIVELSER
Vi har ledt efter de efterspurgte medarbejderskrivelser, men de ligger desværre ikke på sagen.
I første kreditororientering angiver Nicolai Dyhr, at driften blev indstillet i forbindelse med dekretafsigelse, og at medarbejderne samtidig blev opsagt og fritstillet. Meddelelser om opsigelse og fritstilling ses ikke på sagen. Eftersom dekretdagen var sidste dag i måneden, er det imidlertid et sandsynligt hændelsesforløb. Tidsregistreringen på sagen viser da også, at der er arbejdet med medarbejderskrivelser og af en mailstreng af 31. maj 2023 fremgår det, at der straks skal ske fritstilling. I en intern [advokatfirma A] mail kl. 8:04 1. juni 2024 opregnes ydermere de medarbejdere, der har modtaget "medarbejderskrivelse 31/5-23". Nævnte mail indgår i materialet udleveret til kurator.
Det første tilbud om overtagelse af visse driftsmidler fremkommer først den 21. juni – det vil sige 3 uger efter dekretet. Der står, at man vil ansætte et antal tidligere medarbejdere fra 1. juli 2023.
Allerede på den baggrund synes der ikke umiddelbart at være belæg for overvejelser, om overdragelsen af driftsmidler i realiteten også var en virksomhedsoverdragelse.
[…]
5. DE IMMATERIELLE RETTIGHEDER
[…]
I min egenskab af kurator i [virksomhed A] under konkurs har jeg adgang til ovennævnte overdragelsesaftale med [virksomhed K] af 26. juli 2023 og sender vedhæftet en kopi heraf. Aftalen, der fremstår som udarbejdet med bistand fra [advokatfirma B], hvilket efter det for mig oplyste var [klager/virksomhed A/virksomhed B] koncernens hovedadvokatforbindelse, bekræfter, at [virksomhed A] solgte sine IP-rettigheder for et symbolsk beløb og en earn-out. Forholdet undersøges nærmere i [virksomhed A] under konkurs.
[…]
6 . KONKRET INHABILITET
Nicolai Dyhr burde ikke have anmodet en medarbejder om at undersøge skyldnerens betaling til [advokatfirma A]. Problemet kunne have været løst ved at lade skifteretten udpege en ad hoc kurator, men en sådan løsning blev ikke iværksat. Vi er enige i, at der her foreligger konkret inhabilitet.”
Af gældsbogsliste pr. 22. januar 2025 fremgår, at Lønmodtagernes Garantifond havde anmeldt krav i konkursboet på i alt 2.829.458,96 kr., mens Skatteforvaltningen havde anmeldt et heraf opstået afledt skattekrav på 1.818.726,98 kr.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
[Advokat A] har som kurator i [klager] påstået, at Nicolai Christen Dyhr har tilsidesat god advokatskik, herunder ved at have forsømt at give skifteretten væsentlige oplysninger i sin habilitetserklæring, ligesom han var både konkret og generelt inhabil i forhold til varetagelsen af hvervet som kurator, jf. konkurslovens § 238, ved at have varetaget uvedkommende interesser i forbindelse med sin konkursbehandling, hvor han skulle varetage konkursboets interesser, jf. konkurslovens § 110, og ved at have repræsenteret konkursboet som kurator i forbindelse med salget af konkursboets driftsmidler og inventar, mens køber var repræsenteret af en nu forhenværende kollega hos [advokatfirma A].
Inhabilitet og utilstrækkelig habilitetserklæring
[Advokat A] har bl.a. gjort gældende, at det følger af konkurslovens § 238, at ”ingen må handle som kurator […], hvis han er en af skyldnerens nærtstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.”
Disse habilitetskrav har til formål at sikre, at kurator alene varetager saglige hensyn, ligesom de har til formål at sikre tilliden til, at kurator alene varetager saglige hensyn. Enhver blot nogenlunde rimelig tvivl bør medføre, at den pågældende ikke kan virke som kurator, jf. Bang-Pedersen, Ulrik Rammeskow m.fl., ”Konkurs” (3. udgave, 2023), side 104.
Skifterettens vurdering af kurators habilitet beror i høj grad på oplysninger fra kurator selv. Kurator skal derfor tilvejebringe relevante oplysninger til skifteretten og kan ved blot nogen form for tvivl ikke nøjes med at afgive en såkaldt »blank« erklæring om habilitet.
Det anføres af Bang-Pedersen, Ulrik Rammeskow m.fl. i ”Konkurs” (3. udgave, 2023), side 104, at ”… eventuelle interessekonflikter – herunder i form af smitte – må den potentielle kurator sørge for at afdække, før valget accepteres. Manglende afgivelse af sådanne oplysninger vil være i strid med god advokatskik, hvis advokaten med sin erklæring ikke i tilstrækkelig grad har sikret sig, at oplysninger, der var af væsentlig betydning for skifterettens beslutning om at beskikke ham som kurator, forelå for skifteretten”.
Kurators inhabilitet opdeles traditionelt i almindelig/generel og speciel/konkret inhabilitet. Den generelle inhabilitet angår det fulde kuratorhverv, mens den specielle inhabilitet kan angå enkeltspørgsmål, hvilket i vidt omfang kan afhjælpes ved at udpege eksempelvis en ad hoc kurator.
Konkret inhabilitet – omstødelseskrav over for [advokatfirma A]
[Advokat A] har oplyst, at en ansat hos [advokatfirma A] i sin egenskab af repræsentant for daværende kurator Nicolai Christen Dyhr har undersøgt omstødeligheden af betalingen af fakturaen til [advokatfirma A]. Det fremgår af et omstødelsesnotat udarbejdet at: ”[advokatfirma A] – uden for 3 måneders fristen. Umiddelbart kan bevisbyrden for insolvens ikke løftes, henset til indestående på bankkontoen mv., hvorfor ikke omstødeligt efter § 74.”
Den ansatte hos [advokatfirma A] har således vurderet, at betalingen til [advokatfirma A] ikke var omstødelig
Det er [advokat A]’s opfattelse, at Nicolai Christen Dyhr var konkret inhabil i forhold til vurderingen af, hvorvidt betalingen af fakturaen på 232.000 kr. til [advokatfirma A] kunne omstødes, idet Nicolai Christen Dyhr selvsagt havde en økonomisk interesse i, at betalingen ikke blev omstødt. [Advokatfirma A] har i øvrigt i brev af 12. november 2024 orienteret kurator om, at de er enige i, at der forelå konkret inhabilitet.
Efter [advokat A]’s opfattelse er det i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, at Nicolai Christen Dyhr vurderede det mulige krav over for [advokatfirma A], hvor han selv var partner, idet der dermed forelå en interessekonflikt, når han havde økonomisk interesse i udfaldet af sin egen vurdering. Han kunne have afhjulpet forholdet ved at have anmodet skifteretten om, at der blev udpeget en ad hoc kurator til at vurdere kravet.
Generel inhabilitet – rådgivning ydet forud for konkursen
Det er herudover [advokat A]’s opfattelse, at Nicolai Christen Dyhr var generelt inhabil, idet der forelå tvivl om hans upartiskhed, da hans daværende kollega [advokat C] havde bistået det konkursramte selskab forud for konkursen.
I forbindelse med konkursprocesreformen anførte retsudvalget i sin betænkning (LFB 1996-04-23 nr. 79), at ”[…] det er udvalgets opfattelse, at det som hovedregel bør være sådan, at man undlader at udpege kuratorer, der har været medlem af bestyrelsen i det konkursramte selskab, har været advokat for det eller på anden måde har haft nær forbindelse med det konkursramte selskab”.
Det betyder, at såfremt der har været tæt kontakt forud for konkursen mellem [advokatfirma A] og skyldner, er risikoen for partiskhed utvivlsomt til stede. Har bistanden været begrænset til blot at bistå skyldner med en enkelt sag, er advokaten ikke nødvendigvis inhabil, medmindre rådgivningen er ydet i den sidste kritiske periode op til konkursen, idet advokaten dermed efterfølgende – som kurator – vil komme til at skulle undersøge dispositioner, han selv har rådgivet om.
Det fremgår af [advokatfirma A]’s brev af 6. november 2024, at [advokat C] sammen med en kollega bistod [klager] med kontraktforhandlinger med det [udenlandske] selskab [virksomhed E] samt med udvikling af nye brugervilkår til platformen. Det fremgår videre af brevet, at rådgivningen blev ydet i januar og februar 2023, og at man afventede igangsætning af de næste opgaver fra [klager].
[Advokatfirma A] bistod dermed [klager] i et ikke ubetydeligt omfang op til konkursen, som i øvrigt skete på baggrund af en egenbegæring, der også blev indgivet af [advokatfirma A] i form af Nicolai Christen Dyhr på vegne af selskabet. Dette bestyrkes også af, at [advokatfirma A], efter konkursen, bistod køber – hvori [X] også var direktør – med at erhverve aktiver fra konkursboet. Det er dermed [advokat A]’s opfattelse, at der også foreligger generel inhabilitet, og at Nicolai Christen Dyhr ikke skulle have påtaget sig hvervet som kurator.
Efter [advokat A]’s opfattelse er det i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, at Nicolai Christen Dyhr lod sig beskikke som kurator, idet der forelå en interessekonflikt, ligesom det er kurators opfattelse, at oplysningerne om rådgivningen ydet forud for konkursen ville have været af væsentlig betydning for skifterettens beslutning om at beskikke Nicolai Christen Dyhr som kurator, hvorfor det er i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, at oplysningerne ikke i det mindste blev nævnt i den habilitetserklæring, som Nicolai Christen Dyhr afgav til skifteretten i forbindelse med indgivelse af egenbegæringen, jf. konkurslovens § 238.
Det er [advokat A]’s opfattelse, at Nicolai Christen Dyhr ikke var blevet udpeget som kurator, såfremt oplysninger var blevet delt med skifteretten, og at oplysningerne under alle omstændigheder burde være delt, således at skifterettens afgørelse kunne træffes på et oplyst grundlag.
Der henvises til Advokatnævnets kendelse af den 31. januar 2022 med sagsnr. 2021-2492, hvor nævnet fandt, at det var i strid med god advokatskik, at advokaten bl.a. ikke havde sikret sig, at oplysninger af væsentlig betydning for skifterettens beslutning om at udpege advokaten som kurator, forelå for skifteretten.
Varetagelse af uvedkommende hensyn
[Advokat A] har gjort gældende, at Nicolai Christen Dyhr ikke har været uafhængig i forbindelse med sin konkursbehandling, idet han ses at have varetaget uvedkommende hensyn til den tidligere ledelse samt forsømt varetagelsen af kreditorernes interesse, i hvilken forbindelse bemærkes, at kurator skal varetage boets interesser, jf. konkurslovens § 110.
Dette er kommet til udtryk ved, at det konkursramte selskabs aktiver blev solgt til et – med bistand fra en anden [advokatfirma A]-advokat – nyoprettet selskab, hvor den tidligere direktør også skulle være direktør. Nicolai Christen Dyhr solgte aktiverne før udløbet af den fastsatte frist for afgivelse af bud, idet det lader til, at aftalen om salget blev indgået allerede den 21. og 22. juni 2023, hvilket var forud for budfristen den 26. juni 2023. Nicolai Christen Dyhr foreslog så vidt ses selv prisen for aktiverne, og disse blev solgt under værdien ved tvangssalg. Hvis der reelt var indgået en aftale om salg til den tidligere direktør allerede forud for konkursen, skulle driftsmidlerne og inventaret i øvrigt have været solgt til værdien ved fortsat drift.
Herudover lader det til, at [virksomhed J] har ansat 9 ud af 12 af de af konkursboet opsagte medarbejdere, og at der derfor reelt er sket en virksomhedsoverdragelse og en omgåelse af virksomhedsoverdragelsesloven. Det bemærkes også, at Nicolai Christen Dyhr ikke forholdt sig til, at det konkursramte selskabs medarbejdere i vidt omfang fortsatte i det nyoprettede selskab forbindelse med konkursen og samtidig med salget af boets aktiver. Dette kan efter [advokat A]’s opfattelse have medført tab for kreditorerne (Lønmodtagernes Garantifond) og skatteforvaltningen, idet erhverver som udgangspunkt skulle have hæftet for medarbejderforpligtelserne. Køberselskabet var klient hos [advokatfirma A]. Efter [advokat A]’s opfattelse indikerer den manglende undersøgelse heraf, at han varetog uvedkommende hensyn til erhverver og den tidligere direktør.
Nicolai Christen Dyhrs manglende uafhængighed er også kommet til udtryk ved, at han tilskyndede den tidligere ledelse til at ændre selskabets bogføring efter konkursdekretets afsigelse. Ændringer foretaget i bogføringen efter konkursen kan få betydning for de omstødelsesundersøgelser samt undersøgelser af ansvarspådragende forhold, som kurator skal foretage i forbindelse med sin varetagelse af kuratorhvervet. Der er selvsagt risiko for, at det kommer kreditorerne til skade, når Nicolai Christen Dyhr opfordrer til at ændre i bogføringen efter dekret, og navnlig når det sker uden, at kurator fører opsyn med de ændringer, der foretages, ligesom det i øvrigt bemærkes, at det også er et uvedkommende hensyn, når det tilsyneladende sker for at forsøge at undgå at indstille ledelsen til konkurskarantæne.
Det følger af artikel 39 i de advokatetiske regler, at en advokat skal være uafhængig under udøvelsen af sin virksomhed. Det betyder, at klienten (kreditorerne) skal have tillid til kurators arbejde, og at kurator skal være uafhængig af uvedkommende interesser. Det er kurators opfattelse, at Nicolai Christen Dyhrs konkursbehandling illustrerer, at han ikke var uafhængig og varetog uvedkommende interesser i forbindelse med sin konkursbehandling, hvor han skal varetage boets interesser, jf. konkurslovens § 110, hvorfor han handlede i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126.
Rådgivning af køber og sælger i samme handel
Det er konstateret, at [advokat C] fra [advokatfirma A] bistod med stiftelsen af [virksomhed J], ligesom det er konstateret, at han bistod med at facilitere, at [virksomhed J] kunne betale for, at driftsmidler og inventar blev erhvervet fra konkursboet. Endvidere beskrev [X] ham som selskabets advokat. Det er på denne baggrund [advokat A]’s opfattelse, at [advokatfirma A] bistod både køber og sælger i samme handel, idet Nicolai Christen Dyhr repræsenterede sælger i form af konkursboet.
Det følger af artikel 8 i de advokatetiske regler, at en advokat ikke må bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller der er nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår. En sådan situation foreligger bl.a., når en advokat bistår klienter i samme sag, hvis klienterne har modstridende interesser af ikke uvæsentlig karakter. I salget til [virksomhed J] har kreditorerne selvsagt en interesse i, at boets driftsmidler og inventar blev solgt til højest mulige pris, mens [virksomhed J] havde interesse i at købe aktiverne billigst muligt. Der er altså risiko for, at kreditorerne kommer til at lide tab, fordi aktiverne risikerer at blive solgt for billigt.
[Advokat A] er derfor af den opfattelse, at det var i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, at Nicolai Christen Dyhr repræsenterede sælger, når [advokat C] repræsenterede køber. Da Nicolai Christen Dyhr blev bekendt med interessekonflikten, burde han have anmodet skifteretten om at udpege en ad hoc kurator til at forestå salget.
Bevisførelse og afvisningspåstanden
For så vidt angår bevisførelsen bemærkes det, at Nicolai Christen Dyhr ønsker at afhøre [advokat F], [advokatfuldmægtig A] og [advokat C], som alle er tidligere kollegaer med Nicolai Christen Dyhr. Det fremstår som værende uklart, hvad det er for nogle konkrete forhold, som de pågældende skal belyse, og som ikke allerede er tilstrækkeligt oplyst på baggrund af dokumenterne i sagen.
I den forbindelse bemærkes det supplerende, at Nicolai Christen Dyhr var personligt udpeget som kurator i [klager], hvorfor han var ansvarlig for konkursboets behandling, herunder ansattes dispositioner, korrekt habilitetstjek og -erklæring mv., hvorfor eventuel uvidenhed om ansattes dispositioner og kollegaers klienter er underordnet.
Endvidere bemærkes det, at det følger af § 17 i bekendtgørelse om advokatnævnets virksomhed, at vedkommende formand kan bestemme, at vidner skal afhøres ved byretten på det sted, hvor de bor. Selv hvis Advokatnævnet måtte finde, at det er relevant at føre de pågældende vidner, kan det således ske inden for rammerne af den bevisførelse, som kan ske for Advokatnævnet, hvorfor der ikke er grundlag for at afvise klagen på grund af dens beskaffenhed.
Hvad angår udtalelserne fra Advokatrådets formand bemærkes det, at Advokatnævnet er et uafhængigt klagenævn, hvorfor det ikke er relevant, hvorvidt formanden for Advokatrådet måtte anse forhold nævnt i en dokumentar – i det omfang disse forhold overhovedet er overlappende med forholdene i klagen i denne sag – som værende i strid med god advokatskik. Det er hertil et separat spørgsmål, om tilføjelserne til de advokatetiske regler altid har været i strid med de advokatetiske regler. Det er Advokatrådets opfattelse, at dette er tilfældet, og at det følger af Advokatnævnets praksis. Under alle omstændigheder trådte de ændrede regler først i kraft den 1. juli 2025, hvorfor de – i det omfang de ellers måtte ændre noget og er relevante for denne klage – ikke finder anvendelse på de forhold, som kurator har klaget over. Der er således heller ikke af disse grunde grundlag for at afvise klagesagen på baggrund af dens beskaffenhed eller som følge af uskyldsformodningen i EMRK art. 6, stk. 2, og Advokatnævnet må anses for kompetent til at behandle klagesagen.
Indklagede:
[Advokat B] har på vegne af Nicolai Christen Dyhr påstået afvisning, subsidiært frifindelse.
Afvisningspåstanden
Advokatnævnet kan afvise klager, der efter klagens beskaffenhed ikke kan påkendes af nævnet, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1, 2. pkt.
[Advokat B] har gjort gældende, at nærværende sag ikke kan afgøres inden for rammerne af den bevisførelse, der kan ske for Advokatnævnet. Bevisførelsen i klagesagen vil forudsætte parts- og vidneforklaringer, der bør finde sted for domstolene.
Der verserer for nævnet på nuværende tidspunkt flere sager med afsæt i tv-udsendelsen ”Den sorte svane” mod Nicolai Christen Dyhr, herunder spørgsmål, der har relation til sagsbehandlingen og er underlagt Sø- og Handelsrettens kompetence […], der ultimativt henhører under domstolene.
Advokatrådet er indtrådt i nogle af sagerne og har nedlagt frakendelsespåstand.
Der verserer ved domstolene sag om udlevering af råbåndsmateriale fra TV2, og dette materiale kan være af betydning i visse relationer.
En del af de handlinger, der indgår i klagerne, involverer en række partnere og medarbejdere hos [advokatfirma A], der skal bidrage til sagernes oplysning.
Nicolai Christen Dyhr har efter princippet i retsplejelovens § 705, stk. 1, krav på at få sine sager
behandlet under én sag og må gives mulighed for at føre vidner til støtte for hans sag, og der bør gives mulighed for en samlet bedømmelse.
Nærværende sagskompleks kompliceres desuden ved, at Advokatsamfundet ved nyhed af 8. maj 2025 oplyste, at Advokatrådet på baggrund af tv-udsendelsen, ”Den sorte svane”, havde besluttet af udvide de advokatetiske regler. Advokatrådets formand, Martin Lavesen, udtalte i den forbindelse:
”Flere af de forhold, som man så i TV2-dokumentaren Den sorte svane er ikke direkte beskrevet i de advokatetiske regler – muligvis fordi det er evident, at de er i strid med god advokatskik. Det gælder bl.a. det at begå eller medvirke til kriminalitet. Men det vil vi gerne gøre klart for enhver og understrege alvoren i disse situationer, og derfor har vi valgt at tilføje en række bestemmelser til de advokatetiske regler, der indskærper disse forhold” [[advokat B]s understregning]
Udtalelserne blev tillige gentaget over for en bredere kreds ved medlemsmøde i Københavns Advokatforening den 21. maj 2025, hvor Martin Lavesen, holdt oplæg. Her omtalte Martin Lavesen regelændringerne som ”Den sorte svane-pakke”.
Ændringen af reglerne og udtalelsen fra rådets formand er fremkommet inden, at der er truffet afgørelse i de disciplinære sager. Der er tale om udtalelser, der foregriber en disciplinærsanktion i strid med uskyldsformodningen, jf. princippet i EMRK art. 6, stk. 2.
Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår at ændringerne i de advokatetiske regler falder inden for tre områder: Medvirken til strafbare forhold, trusler mod advokaten og håndtering af klienternes midler (klientkontoen). De anførte ændringer har ingen forbindelse til de af [advokat A] fremførte forhold i nærværende sag.
Det anførte understøtter, at sagen ikke kan behandles i Advokatnævnet.
Habilitetserklæring og habilitet
[Advokat B] har overordnet gjort gældende, at Nicolai Christen Dyhr ikke har handlet i strid med retsplejelovens § 126, stk. 1, ved sin behandling af boet, [klager], og at der hverken forelå almindelig eller speciel inhabilitet.
Nicolai Christen Dyhr havde ikke kendskab til [klager]s begrænsede klientforhold til [advokatfirma A] og [advokat C]’s arbejde for selskabet, da han indleverede sin habilitetserklæring.
Nicolai Christen Dyhr var bragt i forslag af [advokat E], der oplyste, at [advokatfirma B] var selskabets faste advokat.
Den omstændighed, at en advokat har ydet arbejde eller rådgivning for skyldner forud for konkursen, er isoleret set ikke et forhold, der medfører inhabilitet efter konkurslovens § 238, stk. 1, jf. tillige Betænkning nr. 606/1971, side 266.
Hvis advokaten før konkursens indtræden alene har bistået skyldner med enkeltstående forhold, er advokaten habil som kurator, jf. U.2010.43 Ø og FM.2010.198 Ø, samt U.2024.1599 V, hvor kurator ikke kunne anses for inhabil, til trods for, at kurators advokatkontor havde ydet omfattende rådgivning til seks konkursramte selskaber og moderselskabet.
I U.2021.1054 V, blev kurator ikke erklæret inhabil, uagtet at advokaten løbende igennem en periode på ca. 18 måneder forud for konkursen havde udført arbejde for det konkursramte selskab. Arbejdets omfang var omtvistet, men det blev lagt til grund, at kurator havde fungeret som fast advokat for selskabet fra foråret 2019 og indtil konkursen i november 2020. Efter det oplyste om omfanget og karakteren af advokatens arbejde for selskabet, vurderede landsretten, at der ikke var grund til at antage, at der som følge heraf kunne rejses tvivl om hans upartiskhed, og han var derfor ikke inhabil, jf. konkurslovens § 238.
Tilsvarende var kurator ikke inhabil i U.1996.962V, hvor vedkommende tidligere havde taget stilling til en aftale om overdragelse af et datterselskab på vegne af det konkursramte selskab.
[Advokat B] har anført, at det skal tillægges betydning, at selskabets største kreditor pegede på Nicolai Christen Dyhr som kurator, idet skifteretten skal rådføre sig med de tilstedeværende kreditorer før udpegning af kurator, jf. konkurslovens § 107, stk. 1.
[Advokat A] har gjort gældende, at Nicolai Christen Dyhr skulle have antaget en ad hoc kurator til at vurdere betalingen af en faktura af 10. februar 2023 på 185.600 kr. ekskl. moms, der blev betalt den 24. februar 2023.
Der henvises til [advokatfirma A]’s omstødelsesnotat og [advokatfirma A]’s brev af 6. november 2024.
Det fremgår, at bistanden for februar 2023 blev afregnet den 6. marts 2023 med 140.875 kr. inkl. moms, at [advokatfirma A] ikke udførte arbejde for selskabet derefter, og at en faktura fra februar 2023 aldrig blev betalt.
Det anerkendes, at skifteretten burde være orienteret om, at var der sket en betaling af 232.000 kr. inkl. moms til [advokatfirma A], der ses trukket fra bankkonto den 24. februar 2023, hvor saldoen på bankkontoen efter betalingen til [advokatfirma A] var 1.668.143,64 kr.
Det fremgår dog også af den af [advokat A] fremlagte bankkonto, at der skete større betalinger efterfølgende, til lønninger og til andre kreditorer, og at der er modtaget indbetalinger af betydelige beløb fra bl.a. [virksomhed M] på 500.000 kr. den 6. marts 2023, og 1.200.000 kr. den 28. marts 2023. Der er kun fremlagt kontoudtog frem til 1. april 2023, hvorfor der ikke ses kontobevægelser frem til den 31. maj 2023. Omstødelsesnotatet viser imidlertid, at der efter den 24. februar 2023 skete betaling til SKAT den 28. februar 2023 med 445.442 kr., den 31. marts 2023 med 494.701 kr., den 31. marts 2023 og den 28. april 2023 med 447.153 kr., og at der er foretaget en række overførsler via Pleo i samme periode, der overstiger betalingen af 24. februar 2023.
Det bestrides, at Nicolai Christen Dyhr konkret var inhabil. Nicolai Christen Dyhr havde ingen motivation eller hensigt til andet end at få dette forhold undersøgt og belyst som kurator. Uanset dette har konkursboet ikke lidt noget tab ved denne vurdering, idet betalingen fremstår som ordinær, jf. tillige [advokatfirma A]’s breve af 6. og 12. november 2024.
For så vidt angår generel habilitet er det anført, at hvor en advokats forbindelse til skyldneren, kun hidrører fra den aktuelle insolvenssag, foreligger der som udgangspunkt ikke inhabilitet, jf. Lindencrone Petersen og Serring, Udvalgte spørgsmål om habilitet for rekonstruktører og kuratorer, ET.2021.067, side 2 ff.
Tilsvarende medfører rådgivning, der alene er ydet, fordi en skyldner har præsenteret sin situation for en advokat og af denne fået råd om konkurs, ikke inhabilitet for advokaten. jf. Kuld Hansen og Lindencrone Petersen, Insolvensprocesret, 5. udgave, 2023, side 270, og Kim Sommer Jensen i artiklen, Habilitetskravene til kurator, U.1997B.205 ff.
[Advokatfirma B] var [klager]s primære juridiske rådgiver, og selskabet benyttede andre juridiske rådgivere i 2023, herunder […] og [advokat E]. [Advokatfirma B] repræsenterede også [virksomhed A] i forbindelse med overdragelsen af IP-rettigheder til det af [virksomhed K] kontrollerede selskab i juni 2023 efter forhandlinger, der var indledt forud for konkursen.
Den af [advokat C] ydede rådgivning – set i forhold til selskabets samlede omsætning og køb af rådgiverydelser mv. – gjorde ikke Nicolai Christen Dyhr inhabil.
[Advokat B] har oplyst, at [advokat C] er specialiseret advokat med ekspertise indenfor immaterialret. Han blev engageret til en enkeltstående sag, hvor han skulle forestå forhandlingerne med den [udenlandske] køber. [Advokat C] deltog ikke i ledelsesmæssige dispositioner og ydede ikke rådgivning om andre juridiske forhold eller væsentlige anliggender for selskabet i øvrigt. [Advokat C] varetog kreditorinteresser for selskabets samlede og væsentligste kreditorer ved forhandlingerne med den [udenlandske] modpart, idet han blev antaget til at udføre arbejdet af [virksomhed A]’s ejerkreds, og det blev leveret i en begrænset periode på under 2 måneder.
Den af advokat [advokat C] leverede ydelse i februar 2023 var accessorisk og begrænset til kontraktforhandlinger vedrørende en platform med det [udenlandske] selskab [virksomhed E], samt udarbejdelse af brugervilkår til pågældende platform. Dette fremgår tillige af specifikationen til tidsregistreringen.
Der forløb herefter mere end 3 måneder fra afslutningen af det af [advokat C] udførte arbejde og indtil konkursdekretets afsigelse, den 31. maj 2023. Denne periode – sammenholdt med den begrænsede karakter af det udførte arbejde for [klager] vedrørende ”platformen” og [virksomhed E], understøtter, at der var tale om levering af mindre juridiske ydelser i forhold til selskabets samlede størrelse og juridiske behov i øvrigt.
Nicolai Christen Dyhrs varetagelse af konkursboet
[Advokat B] har anført, at Nicolai Christen Dyhr den 21. juni 2023 modtog en e-mail fra [X] med et bud på aktiverne på 30.000 kr., samt orientering om, at han havde i sinde at ansætte en række medarbejdere, der havde været ansat i det konkursramte selskab.
På daværende tidspunkt havde nogle medarbejdere været opsagt og fritstillede siden 31. maj 2023, dvs. ca. 3 uger, andre i længere tid. [X] havde oplyst, at han ikke havde kapital til at etablere et selskab, og at rettighederne til de computerspil, som de ansatte havde arbejdet med tilhørte [virksomhed A].
Konkursboet ville ikke give rabat eller nedslag ved afhændelsen af aktiverne, uanset om det af [X] beskrevne etablering af et nyt selskab lykkedes eller ej. Hans bud på 30.000 kr. blev derfor afslået, og samtidig valgte konkursboet at fremkomme med et modbud som følge af, at der ikke var nogen køberinteresse fra anden side trods Nicolai Christen Dyhrs bestræbelser på at afhænde aktiverne.
Der forelå ikke omgåelse eller en disposition i strid med virksomhedsoverdragelsesloven, da Nicolai Christen Dyhr valgte at afhænde aktiverne den 5. juli 2023 for 60.000 kr. ekskl. moms, idet enhver tidligere medarbejder havde været opsagt og fritstillet siden 31. maj 2023, og var således fri til at påtage sig arbejde andetsteds. Der var ingen beviser eller indikationer på, at andet skulle være tilfældet. Der har på intet tidspunkt været kontakt mellem Nicolai Christen Dyhr og den af [X] omtalte [B], der så vidt vides ikke har haft forbindelse til [klager], hverken ham eller hans selskaber var kreditor, aktionærer eller på anden vis investor i [klager/virksomhed A/virksomhed B]koncernen: [klager], [virksomhed A] eller [virksomhed B].
Den 4. juli 2023 meddelte [X] pr. e-mail, at køberselskabet havde fået ny adresse og en bankkonto, som han imidlertid ikke disponerede over, hvorfor han ville betale bofakturaen med private midler. Nicolai Christen Dyhr havde intet med dette at gøre.
Salg af aktiver
Efter konkursens indtræden forsøgte Nicolai Christen Dyhr og dennes medarbejdere at afhænde konkursboets aktiver. Der blev afholdt fremvisninger af aktiverne for mulige budgivere, idet aktivernes reelle værdi skulle sammenholdes med, at lejekontrakten var væsentligt misligholdt, og at udlejer rykkede Nicolai Christen Dyhr for at fraflytte lejemålet og aflevere nøglerne – hvis ikke det skete i tide, risikerede konkursboet de facto at påføre sig en hæftelse på § 93 niveau over for udlejer på et betydeligt beløb.
Nicolai Christen Dyhr havde uddelegeret opgaven med at sælge kontorinventar, herunder møbler, til advokatfuldmægtigen. Hun benyttede bl.a. en intern oversigt over mulige køberemner i [advokatfirma A]’s insolvensafdeling til at kontakte en række eksterne køberemner. Der var fremlejetagere i lejemålet, og der skulle sondres i forhold til kontorinventar tilhørende andre. Det viste sig vanskeligt at sælge aktiverne. Lejemålet skulle ryddes, da Nicolai Christen Dyhrs medarbejder den 12. juni 2023 havde meddelt udlejer, at konkursboet ikke indtrådte i lejekontrakten.
Udlejer havde et større tilgodehavende over for konkursboet i henhold til lejekontrakten, og Nicolai Christen Dyhr risikerede at påføre boet forpligtelser på § 93 niveau ved fortsat at råde over et væsentligt misligholdt lejemål fra den 31. maj 2023 og fremefter uden at indtræde i nogen forpligtelser. Det lykkedes at afhænde aktiverne, uden at udlejer begærede konkursboet pålagt hæftelse på § 93-niveau.
Den 9. juni 2023 om aftenen modtog Nicolai Christen Dyhr registerings- og vurderingsrapporten, hvorefter aktiverne bl.a. den 14., 20. og 25. juni 2023 blev tilbudt forskellige seriøse, uafhængige køberemner, hvorefter de blev solgt den 5. juli 2023 efter konkret forhandling med det eneste seriøse køberemne for 60.000 kr. ekskl. moms. Nicolai Christen Dyhr havde tidligere afvist bud på 10.000 kr. og 30.000 kr. for aktiverne. Vurderingsrapporten beror på et skøn. Den er ikke et løfte til kreditorerne om afhændelse til de af vurderingsmanden indikerede værdier. Nicolai Christen Dyhr arbejdede beviseligt på at opnå den bedst mulige pris for aktiverne, og hans håndtering af salgsprocessen stred ikke imod boets interesser.
Nicolai Christen Dyhr har ikke rådgivet [X] og vidste ikke, at der den 26. juni 2023 blev taget kontakt til [advokatfirma A] af [virksomhed K], hvorefter [virksomhed J] blev oprettet den 27. juni 2023 med [X] som direktør.
Nicolai Christen Dyhrs indsats skal vurderes i forhold til, at der blev rettet henvendelse til og tilbudt fremvisninger for køberemner, og at Nicolai Christen Dyhr havde afslået ringere bud forud for aftalens indgåelse, den 5. juli 2023, samtidig med, at konkursboet undgik hæftelse på § 93 niveau over for udlejer. Alternativt ville konkursboet pådrage sig opbevarings- og transportomkostninger ved at flytte aktiverne, og et auktionssalg ville påføre boet omkostninger på ikke under 15-20 % af auktionssummen med tillæg af sædvanlige gebyrer, hvortil kom risikoen for at sælge til en ringere pris.
Nicolai Christen Dyhr varetog således boets interesser behørigt ved salget den 5. juli 2023.
Bogføring
[Advokat B] har bestridt, at Nicolai Christen Dyhr tilskyndede den tidligere ledelse til at ændre selskabets bogføring efter konkursdekretets afsigelse. Tværtimod rettede Nicolai Christen Dyhr en forespørgsel til managing partner i [virksomhed L], [Y], om, hvorvidt [virksomhed A] ville afholde omkostninger til at få ajourført bogholderiet af [virksomhed F]; en uafhængig ekstern bogholderivirksomhed i [by], drevet af [revisor A], idet [virksomhed C] havde en interesse i at bistå loyalt og økonomisk til kurators undersøgelser af konkursboets forhold. Konkursboet var i besiddelse af bogføringen, og [virksomhed C] havde tillige en interesse i at få tilvejebragt et retvisende billede af de økonomiske forhold i [klager].
Bevisførelse
[Advokat B] har anført, at der ønskes afhøring af Nicolai Christen Dyhr, [advokat F], [advokatfuldmægtig A] og [advokat C].
[Advokat F] var partner hos [advokatfirma A] og stod for organiseringen af insolvensafdelingen hos [advokatfirma A]. Hun ønskes afhørt vedrørende den daglige fordeling af arbejdsopgaver og udførelsen af bobehandlingen.
Derudover ønskes afhøring af [advokatfuldmægtig A], der var sagsbehandler på det pågældende bo. Som det fremgår af sagens bilag, drev hun arbejdet med boet, hvortil også projektleder og fast bosekretær hos [advokatfirma A] igennem mere end 15 år [D] bistod.
Endvidere ønskes afhøring af [advokat C] vedrørende relationen til selskabet forud for konkursens indtræden og oprettelsen af [virksomhed J]. [Advokat C] er partner hos [advokatfirma A] og højt specialiseret indenfor immaterialret og ønskes ført som vidne for at forklare om sin relation til selskabet i forbindelse med den enkeltstående sag, som han varetog i forbindelse med forhandlingerne med den [udenlandske] køber, herunder hvilke interesser han varetog, samt omstændighederne omkring konkurstidspunktet, da han blev gjort bekendt med udpegningen af Nicolai Christen Dyhr som kurator.
Det er anført, at [advokat C], [advokatfuldmægtig A] og [advokat F] har nærmeste kendskab til sagens faktiske omstændigheder, og deres forklaringer er afgørende for fastlæggelsen af faktum.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Anmodning om vidneforklaringer
[Advokat B] har på vegne af Nicolai Christen Dyhr anmodet om at føre Nicolai Christen Dyhr, [advokat F], [advokatfuldmægtig A] og [advokat C] som vidner.
Om anmodningen bemærkes, at det er Advokatnævnets almindelige praksis ikke at imødekomme anmodninger om vidneforklaring for nævnet.
Advokatnævnet finder, at der ikke er anledning til at fravige denne almindelige praksis i den foreliggende sag. Anmodningen om vidneforklaringer imødekommes derfor ikke. Dette indebærer, at nævnet i det følgende skal tage stilling til, om det på grundlag af de oplysninger, der indgår i sagen, er godtgjort, at Nicolai Christen Dyhr har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Sagens parter har givet møde for Advokatnævnet og har herved haft mulighed for at afgive forklaring i medfør bekendtgørelse § 20, stk. 2.
Afvisningspåstanden
Advokatnævnet finder, at der ikke er grundlag for at afvise sagen i sin helhed, som påstået af [advokat B].
Advokatnævnet finder, at nævnet har kompetence til at behandle klagen. Det bemærkes hertil, at nævnet ikke tager stilling til spørgsmål, der henhører under skifterettens kompetence eller domstolene i øvrigt. Der er herved lagt vægt på, at Nicolai Christen Dyhr er fratrådt som kurator i konkursboet, og at klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt han har tilsidesat god advokatskik, herunder bl.a. ved at befinde sig i en interessekonflikt, og ved ikke at varetage konkursboets interesser, hvilke spørgsmål rækker videre end skifterettens kompetence.
Den omstændighed, at der verserer andre sager mod Nicolai Christen Dyhr, herunder bl.a. en frakendelsessag og sager med afsæt i TV-udsendelsen ”Den sorte svane” kan efter Advokatnævnets opfattelse ikke begrunde, at nærværende sag skal afvises. Nævnet har herved lagt vægt på, at nærværende sag ikke har nogen sammenhæng med andre sager, og at det ikke er nærmere underbygget, hvordan de øvrige sager måtte have relevans for bedømmelse af denne sag.
Nævnet finder endvidere, at der ikke er grundlag for i øvrigt at afvise sagen af andre grunde, herunder Advokatrådets udtalelser i pressen.
Adfærden
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Manglende oplysninger til skifteretten
Advokatnævnet finder, at Nicolai Christen Dyhr groft har handlet i strid med god advokatskik ved i forbindelse med indgivelse af konkursbegæringen den 31. maj 2023 at have afgivet habilitetserklæring i medfør af konkurslovens § 238 uden at have foretaget tilstrækkelige undersøgelser om habilitet samt sikret sig, at oplysninger, der var af væsentlig betydning for skifterettens beslutning om at udpege ham som kurator, forelå for skifteretten.
Der herved lagt vægt på, at Nicolai Christen Dyhr undlod at oplyse skifteretten om, at hans partnerkollega hos [advokatfirma A] fra januar til marts 2023 havde ydet advokatbistand til det konkursramte selskab, ligesom han ikke oplyste, at det konkursramte selskab den 24. februar 2023 havde betalt et salær til [advokatfirma A] på 232.000 kr. inkl. moms, eller at [advokatfirma A] havde et tilgodehavende i boet på 140.875 kr. inkl. moms.
Det påhviler en advokat ved modtagelsen af enhver ny sag i rimeligt omfang sikre at sig mod, at der kan opstå tvivl om advokatens iagttagelse af bestemmelserne om interessekonflikter. Nicolai Christen Dyhr ses ikke at have gjort sig nogen habilitetsovervejelser, hvorfor det af ham anførte om, at han ikke var bekendt med [advokatfirma A]’s klientforhold til det konkursramte selskab, ikke kan føre til en anden vurdering.
Nævnet finder derimod, at det er en skærpende omstændighed, at Nicolai Christen Dyhr, da han faktuelt blev bekendt med ovenstående, ikke oplyste skifteretten herom.
Interessekonflikt
Det følger af reglerne om god advokatskik, at en advokat bl.a. ikke må bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt vil opstå.
Reglerne om interessekonflikter omfatter advokatvirksomheder, der udøves i fællesskab, i aktieselskab og i kontorfællesskaber, ligesom reglerne omfatter andre samarbejder, samvirker og fællesskaber mellem advokatvirksomheder, hvis de i forhold til tredjemand fremtræder som et fællesskab eller en advokatvirksomhed.
Advokatnævnet finder, at Nicolai Christen Dyhr befandt sig i en interessekonflikt ved at lade sig udpege som kurator i [klager], uden at han som minimum anmodede skifteretten om at indsætte en medkurator eller en ad hoc-kurator til at håndtere de opgaver, der havde forbindelse til [advokatfirma A]’s rådgivning af selskabet forud for konkursen. Dette gælder især i forhold til vurderingen af, om konkursboet kunne rejse krav mod [advokatfirma A].
Advokatnævnet har bl.a. lagt vægt på, at Nicolai Christen Dyhr var partnerkollega med [advokat C] fra [advokatfirma A], som i tiden op til konkursen havde ydet juridisk bistand til [klager]. Bistanden omfattede bl.a. rådgivning om ”[klager/virksomhed A/virksomhed B]-platformen”, udarbejdelse af vilkår og betingelser for brugen af platformen samt forhandlinger med et [udenlandsk] selskab. Som følge heraf skulle Nicolai Christen Dyhr, i sin rolle som kurator, bl.a. tage stilling til, om betalingen af en faktura på 232.000 kr. kunne omstødes. Nævnet finder, at Nicolai Christen Dyhr, som partner i [advokatfirma A], havde en direkte økonomisk interesse i udfaldet af denne vurdering. Derudover lægger nævnet vægt på, at Nicolai Christen Dyhrs medarbejder udførte selve vurderingen, som det fremgår af det udaterede omstødelsesnotat.
Det af Nicolai Christen Dyhr anførte om, at konkursboet ikke har lidt noget tab ved vurderingen, idet betalingen fremstår som ordinær, kan ikke føre til et andet resultat.
Som sagen er forelagt, finder nævnet, at det ikke er godtgjort, at [advokat C] bistod køber i forbindelse med køb af driftsmidler og inventar fra konkursboet, hvorfor det ikke er godtgjort, at Nicolai Christen Dyhr i forbindelse med salget af boets aktiver befandt sig i en interessekonflikt.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at Nicolai Christen Dyhr i hvert fald i ovennævnte omfang har tilsidesat god advokatskik.
Varetagelse af konkursboet
Som sagen er forelagt, finder Advokatnævnet, at det ikke i fuldt fornødent omfang er godtgjort, at Nicolai Christen Dyhr, som daværende kurator, har undladt at varetage konkursboets interesser.
Nævnet har herved lagt vægt på, at Nicolai Christen Dyhr indhentede en uvildig vurdering af boets aktiver, og at han på den baggrund ses at have iværksat en salgsproces af aktiverne, herunder ved henvendelse til flere professionelle opkøbere. Uanset at aktiverne blev solgt til en værdi, der var betydelig lavere end ved et målrettet salg i henhold til vurderingsrapporten, og at der var sammenfald mellem direktøren i det konkursramte selskab og køberselskabet, finder nævnet, at der under de konkrete omstændigheder må lægges vægt på det oplyste om, at der var et reelt tidspres i forhold til fraflytning af kontorlokalerne for at undgå yderligere lejeomkostninger, samt at konkursboet ville pådrage sig omkostninger ved at flytte aktiverne eller ved at sælge disse på auktion. Nævnet finder, at det ikke kan afvises, at disse omstændigheder kan have haft betydning for salgsprisen. Det er i den forbindelse ikke godtgjort, at aktiverne blev solgt inden udløbet af fristen for at afgive bud.
Advokatnævnet har endvidere lagt vægt på, at medarbejderne ifølge de for nævnet fremlagte oplysninger blev opsagt og fritstillet i forbindelse med dekretafsigelse den 31. maj 2023, og at det først ved e-mail af 21. juni 2023 fremgik, at man ville ansætte et antal tidligere medarbejdere med tiltrædelse den 1. juli 2023.
Det er på baggrund af de for nævnet fremlagte oplysninger ikke tilstrækkelig godtgjort, at Nicolai Christen Dyhr ved at sælge boets aktiver til [virksomhed J] og ved samtidig at modtage oplysning om, at [virksomhed J] ønskede at ansætte nogle af de personer, der var opsagt eller fritstillet, har varetaget uvedkommende hensyn til [virksomhed J] og dennes direktør.
Nævnet har ikke herved taget stilling til, om der måtte være sket en virksomhedsoverdragelse i strid med virksomhedsoverdragelsesloven, herunder om der i den forbindelse har været et tab for Lønmodtageres Garantifond og Skattestyrelsen. En stillingtagen hertil kræver en bevisførelse, der ikke er egnet til at finde sted for Advokatnævnet, hvorfor denne del af klagen afvises, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1630 af 19. december 2024 om Advokatnævnets virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.
Endelig har Advokatnævnet lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at Nicolai Christen Dyhr ved i e-mail af 1. juni 2023 at foreslå, at bogføringen blev bragt i orden, også herved tilskyndede den tidligere ledelse til at ændre selskabets bogføring efter konkurs dekretets afsigelse. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der efter det oplyste ikke blev foretaget nogen ændring af bogføringen.
Konklusion
Advokatnævnet finder, at Nicolai Christen Dyhr i det ovennævnte omfang har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Advokatnævnet pålægger derfor i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, Nicolai Christen Dyhr en bøde på 30.000 kr., idet der ved bødefastsættelsen er lagt vægt på, at Nicolai Christen Dyhr i to tilfælde, herunder groft, har tilsidesat god advokatskik.
Nicolai Christen Dyhr kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
Nicolai Christen Dyhr pålægges en bøde til statskassen på 30.000 kr.
På nævnets vegne
Steen Mejer