K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [advokat A] som kurator i [klager] klaget over daværende advokat Nicolai Christen Dyhr.
Klagens tema:
[Advokat A] har som kurator i [klager] klaget over, at Nicolai Christen Dyhr, der tidligere var kurator i konkursboet, har tilsidesat god advokatskik ved at have afgivet vildledende og urigtige oplysninger til skifteretten om sikkerhedsstillelsens indbetaling på hans klientkonto, jf. konkurslovens § 27, og ved at have varetaget uvedkommende interesser i forbindelse med sin konkursbehandling, hvor han skulle varetage konkursboets interesser, jf. konkurslovens § 110.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 31. marts 2025.
Sagsfremstilling:
Ifølge udskrift af Erhvervsstyrelsens Centrale Virksomhedsregister blev [klager] stiftet den 20. januar 2021 af [virksomhed A] og [virksomhed B], der var ejet af henholdsvis [X] og [Y], der samtidig blev registreret som direktører. [Y] fratrådte som direktør den 15. februar 2023, hvorefter [X] fortsatte som selskabets eneste direktør frem til den 22. juni 2023, hvor [Z] tillige tiltrådte som direktør. [Z] fratrådte den 6. september 2023, hvorefter [X] fortsatte som selskabets eneste direktør, frem til selskabet blev taget under konkursbehandling den 20. marts 2024. Fra den 1. november 2023 ejede [X] også alle ejerandele i selskabet. Selskabets registrerede formål var at drive handel, herunder handel med byggeri, håndværk og industri, herunder udførelse af byggeopgaver, samt hermed beslægtet virksomhed.
Ifølge udskrift af Erhvervsstyrelsens Centrale Virksomhedsregister var [X] fra den 16. november 2023 til 16. oktober 2025 tillige direktør i [virksomhed C], tidligere [virksomhed D]. Selskabet var stiftet den 9. august 2023 af [virksomhed E], der var ejet af [Z]. [Z] var også direktør i [virksomhed C] fra den 9. august 2023 til den 22. november 2024, hvorefter [X] forsatte som selskabets eneste direktør, og hvor han samtidig overtog alle kapitalandele.
Den 19. marts 2024 modtog Skifteretten i [by 1] en egenbegæring om konkurs fra [klager] v/[X]. Han foreslog, at Nicolai Christen Dyhr fra [advokatfirma A] blev udpeget som kurator. [X] vedlagde som bilag 2 og 3 oversigt over selskabets væsentligste aktiver og passiver og oversigt over selskabets kreditorer, hvoraf fremgik bl.a.:
”Deponering - byggesag - garantikonto i [bank A] - foreløbig 1,00
Igangværende arbejder - medtages til 1,00
Debitorer (udestående tilgodehavender) – [firma A] bestridt 1,00
2 kassebiler (den ene er på værksted) - kørt ca. 250.000 km 40.000,00
Værktøjer, varelager, driftsmidler, driftsinventar 30.000,00
Aktiver i alt 70.003,00
[…]
Gældstyrelsen 343.000,00
Leverandører ([…],[…] [ mfl.) 100.000,00
Lønmodtagerkrav 15.000,00
Verserende retssag vedr mangler ved en afleveret ejendom 500.000,00
[Firma A] (erstatningskrav - vedr tvist entreprisekontrakt bestridt) 1,00
Mellemregninger - ejer har indskudt lån i selskabet med 40.000,00
Leasingaftaler (2 varevogne – […]) medtages til 50.000,00
Passiver i alt 1.048.001,00”
Ifølge skifterettens retsbog fra den 20. marts 2024 blev [klager] samme dag taget under konkursbehandling, og Nicolai Christen Dyhr blev udpeget som kurator. Af retsbogen fremgik bl.a., at ingen var indkaldt eller mødt. Videre fremgik bl.a.:
”Advokat Nicolai Dyhr indestår for en sikkerhedsstillelse på 30.000 kr., jf. konkurslovens § 27, idet beløbet er oplyst indbetalt til klientkontoen.”
Den 22. marts 2024 sendte en medarbejder hos [advokatfirma A], [advokat B], følgende e-mail til [X]:
”Som bekendt blev ovennævnte selskab taget under konkursbehandling i onsdags ved dekret afsagt af Skifteretten i [by 1]. Advokat Nicolai Dyhr er udpeget som kurator.
Boet behandles her på kontoret af [medarbejder A] (der er på i kopi) og mig.
Du bedes hurtigst muligt fremsende:
- Kontaktoplysninger til selskabets to ansatte, dvs. navn og mail. Jeg har noteret, at de ikke taler dansk og opsigelserne derfor skal ske på engelsk.
- Oplysning om, hvor selskabets bogføring er ført (f.eks. i economic)
- Kopi af udlægsblad for udlægsforretning i denne uge, som jeg har forstået, at Gældsstyrelsen har gennemført.
- Oplysning om igangværende arbejder. Hvilke projekter er i gang og hvad er værdien her?
- Billeder af selskabets biler
- Oplysning om, hvad selskabets værktøj og varelager består af samt billeder.
- Kreditor- og debitorliste
Jeg skal derudover oplyse dig om følgende:
- Ledelsen er fratrådt
Konkursen indebærer, at selskabets ledelse automatisk fratræder. Du er derfor ikke længere direktør for selskabet.
Du kan derfor ikke længere disponere over selskabets ejendele, modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over selskabets formue med virkning for boet (jf. konkurslovens § 29).
Kurator forestår herefter al kontakt til selskabets kreditorer, tidligere forretningsforbindelser mv. - Oplysningspligt
Du har pligt til at give kurator alle oplysninger, der er relevante for behandlingen af boet (jf. konkurslovens §§ 100-105). - Anmeldelse af eventuelt krav
På lige fod med selskabets øvrige kreditorer opfordrer jeg dig til at opgøre og anmelde dit eventuelle krav mod selskabet, herunder for løn, feriepenge og lign. Du skal medsende dokumentation for kravet.”
I forlængelse heraf skrev Nicolai Christen Dyhr til [X] og [Z] bl.a., at der blev afholdt møde på hans kontor senere samme dag.
Nicolai Christen Dyhr har oplyst, at [X] og [Z] under mødet fremsatte et tilbud om køb af aktiver, jf. nedenfor.
I forlængelse af mødet hos [advokatfirma A], senere samme dag den 22. marts 2024, skrev Nicolai Christen Dyhr en e-mail til [Z] og [X]. Han anførte bl.a.:
”I er nu ude af direktionen. Selskabet er under konkurs, og de aktiver, der er i selskabet tilhører nu konkursboet. I vil modtage en nærmere instruks herfra.
Derudover spærrer vi alle konti tilhørende banken.
Vi skal venligst anmode om:
Adgang til bogføringen: Seneste: - saldobalance - debitorliste (inkl. Fakturakopier af de debitorkrav, der ikke er betalt) – kreditorliste
Evt en kontaktperson i [bank A], […], [by 2]
[Firma A] - aftaler (Entreprisekontrakterne med underbilag)
Information om køretøjer:
- de to kassevogne (reg.nr. mv.) send gerne et billede km – tælleren i hver bil.
Hvor befinder de sig?
- værktøjer, driftsmidler, driftsmidler: send gerne et billede af dette
- de to leasede biler: […], hvem er kontaktperson?
Ansættelsesaftaler for de to ansatte.
[Forsikringsselskab A] : vi kontakter dem .
- leverandører af IT, software, telefoni, website :
Revisor:[…] – […] er kontakt (har alle bilag mv).
Ingen lejekontrakt.
Tilbud på aktiver:
[Virksomhed C] byder på:
CVR nummer […] Selskabsform Anpartsselskab Navn [virksomhed C] Adresse […]
- varevogne - værktøjer, driftsmidler, driftsmateriel - igv arbejder / ordrebeholdning.
- DKK 80.000 kontant (betaling hurtigst muligt).
Klientkonto i [bank B] , [by 3], Reg nr […] , konto nr. […] (henvis til "[klager]")
Og så overtager [virksomhed C] medarbejderne i sin helhed.
Vi laver en overdragelsesaftale til jer hurtigst muligt.”
[Advokat B] rykkede den 25. marts 2024 [X] for svar på hendes e-mail af 22. marts 2024, og hun skrev bl.a.:
”Vil du vende retur på nedenstående, da vi skal bruge oplysninger for at kunne lave et udkast til overdragelsesaftale.
Vi mangler:
- Oplysning om, hvor selskabets bogføring er ført (f.eks. i econimic)
- Kopi af udlægsblad for udlægsforretning i denne uge, som jeg har forstået, at Gældsstyrelsen har gennemført.
- Oplysning om igangværende arbejder. Hvilke projekter er i gang og hvad er værdien her?
- Billeder af selskabets biler
- Oplysning om, hvad selskabets værktøj og varelager består af samt billeder.
- Kreditor- og debitorliste”
[Advokat B] modtog ikke svar på e-mails af 22. og 25. marts 2024.
Af udskrift af [advokatfirma A]s klientkonto pr. den 27. juni 2024, fremgik bl.a., at der den 2. april 2024 blev indbetalt 80.000 kr. med teksten ”Indgået - [virksomhed D].”
Nicolai Christen Dyhr har oplyst, at han ikke kender baggrunden for indbetalingen den 2. april 2024, men at han lægger til grund, at 30.000 kr. heraf var sikkerhedsstillelsen.
Samme dag, den 2. april 2024, skrev en advokatfuldmægtig fra [advokatfirma A] (herefter advokatfuldmægtigen) til [virksomhed F]. Han anførte bl.a.:
”I forbindelse med bobehandlingen, skal vi overdrage selskabet aktiver, hvorfor vi skal have vurderet aktiverne.
Har du mulighed for at udarbejde en vurderings- og registreringsrapport over aktiverne i selskabet? Det skal højest koste 3-4.000 kr.
Selskabets aktiver består navnlig af driftsinventar og driftsmateriel, herunder diverse værktøjer, køretøjer og igangværende arbejder, der formentlig skal besigtiges på selskabet adresse.”
[Virksomhed F] svarede samme dag til advokatfuldmægtigen, at de gerne ville foretage den ønskede vurdering, men at prisen ville være minimum 10.000 kr. ekskl. moms. Såfremt budget på 4.000 kr. blev fastholdt, kunne der foretages en skrivebordsvurdering af op til 15 aktiver på baggrund af fotos med udførlig beskrivelse for beløbet.
Der blev ikke svaret på ovenstående.
Den 3. april 2024 pågik en e-mailkorrespondance mellem [X], [Z] og advokatfuldmægtigen, der anførte bl.a.:
”Hej [Z] og [X]
Vi vedhæfter udkast til overdragelsesaftalen, hvor vi har indsat spørgsmål til jer. Når der er styr på disse, kan vi sende aftalen til digital underskrift.
Vi forstår det sådan, at [Æ] udøver tilbageholdsret i jeres bil, men hvorfor er fakturaen udstedt til [virksomhed G]?
Vi har modtaget en kontant indbetaling på DKK 80.000. Vi mangler dog fortsat DKK 40.000 i sikkerhedsstillelse for konkursbehandlingen, der bedes indbetalt snarest muligt til vores klientkonto i […].”
Samme dag svarede [Z] følgende til advokatfuldmægtigen:
”Ang mercedes, så kan jeg ikke svare på hvorfor den står i det selskab, det har jeg været ude af i et år. Hvad gør vi med bilen så da vi har betalt for overdragelse? Og bilen er købt i [klager], kan sende faktura hvis du ønsker det?
De 40.000 der mangler kommer fredag eller næste uge.”
Ved e-mail af 9. april 2024 med emnefeltet ”Privat - Vedr en sag” til Nicolai Christen Dyhr anførte [X] bl.a.:
”Jeg ville høre om du kunne hjælpe [Z] og jeg.
Som du nok er bekendt med mistede vi vores momsregistering i [klager]. Vi har haft en mindre mureentreprise på en sag i [by 4]. Hvor de afviste vores regning da vi ikke var bekendt med at vi ikke var momsregistreret.
Det var kort tid før vi kom i kontakt med jer.
- De er så nu bekendt med at vi havde lavet en overdragelses aftale til [virksomhed C], og vi har så fået lov til at fortsætte sagen i [virksomhed C].
Problemet er bare at de ikke tør at betale nogle faktura’er før at de har fået noget på skrift fra dig om at konkursboet ikke trækker pengene, da vi aldrig fik fremsendt en kreditnota.
Derfor er de bange for at de kommer til at dobbelt betale.
Kan jeg bede dig/jer om at lave et lille skriv til [virksomhed H] om at beløbet ikke vil blive trukket hos jer.”
Den 10. april 2024 modtog [advokat B] en korrespondance, der havde været mellem [klager] og [virksomhed H] i perioden fra den 26. februar 2024, hvor den omtalte faktura blev fremsendt, til den 28. februar 2024, hvor [klager] oplyste, at der ville blive udstedt en kreditnota. Af korrespondancen fremgik bl.a., at kunden ikke ville betale fakturaen, fordi [klager] ikke var momsregistreret.
Samme dag, den 10. april 2024, modtog [advokat B] fra [X] en e-mailkorrespondance, han havde haft med bygherre og [virksomhed H] den 19. og 20. marts 2024 vedrørende et igangværende arbejde. Af den fremsendte korrespondance fremgik bl.a., at bygherre i en e-mail til [X] havde ophævet aftalen. [X] anførte ved fremsendelse af e-mailen til [advokat B] bl.a.:
”Hermed korrespondance kort tid efter. Har godt snakket med dem og der nogle aftaler jeg har lavet så vi kan fortsætte samarbejdet i [virksomhed C]. Vi har ikke kunne sende bemanding derude i sin tid fordi vi fandt ud af vi ikke var momsregistreret så vores produktion gik helt i stå. Men de er villige til at fortsætte i samarbejde og hjælpe og betale fakturaen, hvis vi gør det færdigt i [virksomhed C].”
Nicolai Christen Dyhr fremsendte den 10. april 2024 en oversigt over boets aktiver og passiver til skifteretten og kreditorerne i medfør af konkurslovens § 125, stk. 1. Det fremgik bl.a.:
”4. Driftsmidler og -inventar:
Konkursboet ejer driftsmidler og driftsinventar bestående af sømpistoler, skruemaskiner, håndrundsav, håndværktøj og håndmixer, der søges overdraget sammen med konkursboets biler.
Medtages til erindringsværdi. kr. 1
Biler:
[…]
b) Konkursboet ejer to biler, der søges overdraget sammen med konkursboets driftsmidler og -inventar.
Medtages til erindringsværdi. kr. 1”
Ved e-mail af 15. april 2024 henvendte advokatfuldmægtigen sig til [Æ], der udøvede tilbageholdsret i en Mercedes-Benz Vito til sikkerhed for udført reparationsarbejde på køretøjet. Han anmodede om, at bilen blev udleveret.
Den 16. april 2024 indgik [klager] ved Nicolai Christen Dyhr en virksomhedsoverdragelsesaftale med [virksomhed C]. Aftalen blev underskrevet af [X] og [Z], der på overdragelsestidspunktet, den 20. marts 2024, var direktører i [virksomhed C]. Af virksomhedsoverdragelsesaftalen fremgik bl.a.:
”3. DE OVERDRAGNE AKTIVER
[…]
3.2 Aktiverne omfatter de nedenfor anførte aktiver, tilhørende Sælgers Virksomhed (bortset fra, hvad der er ekskluderet i henhold til Aftalen). Det overdragne er oplistet i punkt 3.3, og således med undtagelse af det i punkt 3.4 anførte, der ekskluderer visse aktiver fra Aftalen.
3.3 Med virkning fra Overtagelsestidspunktet erhverver Køber således følgende aktiver fra Sælgerne:
(a) Driftsmidler og driftsinventar, jf. punkt 4,
(b) Køretøjer, jf. punkt 5,
3.4 Aftalen omfatter ikke, jf. punkt 7
(a) Kontante indeståender på bankkonti, i kassen eller vekselautomater, ristorno eller lignende, ligesom forsikringssummer hidrørende fra eksisterende forsikringssager ikke omfattes.
(b) Sælgers eventuelle mellemregningstilgodehavender og øvrige tilgodehavender, herunder bogførte entreprenørgarantier samt krav som følge af ophævede/ophørte entrepriseaftaler.
(c) Debitorer, dvs. udestående fakturatilgodehavender pr. konkursdagen.
(d) Igangværende arbejder.
(e) Eventuelt indbetalt depositum til leasinggivere.
(f) Eventuelle øvrige aktiver eller krav, kurator ikke er oplyst om på tidspunktet for indgåelsen af aftalen.
[…]
4. DRIFTSMIDLER OG DRIFTSINVENTAR
4.1 Køber overtager samtlige driftsmidler, driftsmateriel og driftsinventar frie for panter og hæftelser. Sælgers driftsmidler, driftsmateriel og driftsinventar består efter oplysninger modtaget fra Sælgers tidligere direktør af en sømpistol, 2 skruemaskiner, håndrundsav, håndværkstøj og håndmikser.”
5. KØRETØJER
5.1 Køber overtager følgende køretøjer fra Sælger:
5.1.1 MERCEDES-BENZ VITO, […] årgang 2013. Sælgers tidligere direktør har oplyst, at bilen har kørt ca. 221.396 km.
5.1.2 MERCEDES-BENZ VITO, reg.nr.: […] […] årgang 2012. Sælgers tidligere direktør har oplyst, at bilen har kørt ca. 286.000 km samt at bilen befinder sig hos [Æ] i [by 5]. Køber bærer risikoen for, om bilen kan udleveres fra [Æ] og om [Æ] har ret til at sælge bilen til tredjemand som følge af en eventuel tilbageholdsret eller lignende. Sælger indestår derfor ikke for, at Køber kan få bilen udleveret fra [Æ] og dermed få rådighed over bilen.
[…]
8. FORRETNINGSINFORMATION, KONTRAKTER MV.
8.1 Med virkning fra Overtagelsestidspunktet og på de betingelser og vilkår, der fremgår af Aftalen, er køber berettiget, men ikke forpligtet til at overtage følgende fra Sælger relateret til Virksomheden med de modifikationer, der i øvrigt fremgår af Aftalen:
a) Kundekontrakterm leverandørkontrakter, agentaftaler, serviceaftaler, certifikater, tilladelser, abonnementer samt løbende kontakter og aftaler af enhver art;
b) Al forretningsinformation i såvel fysisk som digital form, herunder regninger, manualer, salgs- og promotion-materiale, strategiplaner, prislister, servicebøger, dokumenter, e-mails, login- og passwordoplysninger og enhver form for produktinformation- og beskrivelse;
c) Tilladelser, certificeringer, akkrediteringer, licenser – offentlig som private;
d) Arkiveret materiale af enhver art; og
e) Køber opbevarer bogførings- og regnskabsmateriale i overensstemmelse med bogføringslovens kapitel 5 om opbevaring af bogføringsmateriale, men Køber er dog forpligtet til at stille bogførings- og regnskabsmateriale til rådighed for Sælger til brug for konkursbehandlingen.
[…]
10. KØBESUMMEN
10.1 Købesummen for Virksomheden er aftalt til i alt DKK 120.000, hvoraf 80.000 kr. indbetales kontant samt 40.000 kr. berigtiges ved, at Sælger er berettiget til at beholde sikkerhedsstillelsen for konkursbehandlingen efter konkurslovens § 27, som køber forpligter sig at betale til Sælger. Købesummen er fastsat under hensyntagen til at Sælger er et konkursbo.
10.2 Købesummen berigtiges ved indbetaling af DKK 120.0000 til Sælgers klientkonto i […] ved Aftalens underskrift.
10.3 Ved forsinket betaling kan Sælger enten vælge at hæve Aftalen, eller fastholde Aftalen og kræve procesrente fra forfaldsdagen og til betaling sker.
10.4 Købesummen er endelig, og der udarbejdes ikke refusionsopgørelse, idet driften af Virksomheden og Aktiverne henligger for Købers regning og risiko fra Dekretdagen. Sælger holder Aktiverne forsikret indtil Overtagelsestidspunktet.
[…]
11.1 Sælger bevarer den fulde ejendomsret til samtlige Aktiver indtil de i punkt 21 anførte betingelser er opfyldt og Købesummen korrekt betalt og berigtiget.”
[…]
12 OVERTAGELSESTIDSPUNKT
12.1. Overtagelsestidspunktet er aftalt til 20. marts 2024
[…]
20.2 Ingen indskrænkning i Sælgers retsstilling
20.2.1 Aftalen er ikke til hindrer for, og skal ikke anses for at medføre nogen indskrænkning eller begrænsning i, Sælgers adgang til at anlægge omstødelsessag, sag om tilbagesøgning, erstatning eller ethvert andet økonomisk krav mod ledelsen, koncernforbundne selskaber, rådgivere, finansielle samarbejdspartnere og kreditgivere, eller andre. Det samme gælder for en sag om konkurskarantæne.”
Ved e-mail af 19. april 2024 til [X] og [Z] anmodede advokatfuldmægtigen om at modtage kopi af kreditnotaen til [virksomhed H]. Advokatfuldmægtigen spurgte også ind til en række andre entrepriser.
Den 23. april 2024 oplyste en advokat på vegne af [Æ], at køretøjet først kunne udleveres til konkursboet/køber af køretøjet, når [Æ]s tilgodehavende, i alt kr. 57.050,31 inkl. moms, for udført reparationsarbejde på køretøjet var blevet betalt.
[X] fremsendte den 23. april 2024 kreditnota og korrespondance med [virksomhed H] til advokatfuldmægtigen. Det fremgik, at kreditnotaen var på 63.210 kr. ekskl. moms, og at den var dateret og fremsendt til [virksomhed H] den 30. februar 2024.
Dagen efter, den 24. april 2024, spurgte advokatfuldmægtigen, hvorfor kreditnotaen ikke var bogført i E-conomic, hvortil [X] svarede bl.a.:
”Vi bruger ikke economic. [virksomhed H] har ikke kunne finde den i deres system fordi jeg sendte det til byggelederen i stedet for deres bogholderi. Kreditnotaen er opdateret i deres system, tænker jeg.”
Af en intern korrespondance mellem advokatfuldmægtigen og [advokat B] fra den 25. april 2024 vedrørende kreditnotaen til [virksomhed H] fremgik bl.a.:
”Vil du lige læse igennem inden jeg sender? Tænker jeg lige ringer og informerer dem om mailen inden.
”Hej [Z] og [X]
Som netop drøftet over telefon med [Z], kan konkursboet ikke godkende kreditnotaen til [virksomhed H]. Da vi ikke kan finde kreditnotaen i [klager]s bogholderisystem, E-conomic og da kreditnotaen ifølge [Z] er udstedt gennem bogholderisystemet i [virksomhed C], kan konkursboet ikke godkende ikke at ville rette et krav mod [virksomhed H] i henhold til fakturaen, hvis konkursboet ikke kan godkende indsigelserne.
[…]
Endelig afventer vi fortsat indbetaling af sikkerhedsstillelsen på 40.000 kr. til vores klientkonto i […]. I bedes indbetal sikkerhedsstillelsen hurtigst muligt.”
Ved e-mail af 26. april 2024 til advokatfuldmægtigen anførte [virksomhed H] bl.a.:
”Vi har modtaget kreditnota, så der er intet udestående med [klager].
Der er lavet aftale med [virksomhed C].”
Samme dag skrev advokatfuldmægtigen følgende til [X] og [Z]:
”Vi bekræfter hermed at ovenstående faktura til [virksomhed H] er krediteret, hvorfor der ikke er et udestående mellem konkursboet og [virksomhed H].
Som netop aftalt med [Z], noterer vi samtidig, at sikkerhedsstillelsen indbetales senest på mandag”
Af udskrift af [advokatfirma A]s klientkonto pr. 27. juni 2024 fremgår det, at 40.000 kr. blev indbetalt den 26. april 2024 med teksten ”Indgået - [virksomhed D]”.
Ifølge retsbog fra den 4. juni 2024 udpegede skifteretten [advokat A] som ny kurator i konkursboet efter [klager]. Baggrunden herfor var Nicolai Christen Dyhrs involvering i TV2-programmet ”Den sorte svane”, og at han havde meddelt skifteretten, at han som følge heraf ønskede at fratræde som kurator i samtlige verserende konkursboer.
[Advokat A] har oplyst, at han anmodede [advokatfirma A] om at udlevere alt materiale vedrørende konkursboet.
Af et notat om håndtering af aktiver dateret den 14. juni 2024, udarbejdet af en medarbejder fra [advokatfirma A], fremgik bl.a.:
”Konkursboet indhentede til brug for afhændelsen et overslag på en vurderings- og registreringsrapport.
På tidspunktet for modtagelsen af overslaget, vurderede kurator, at omkostningerne ved udarbejdelsen af vurderings- og registreringsrapport ikke stod på mål med den formodede salgsværdi. Kurator fik derfor ikke udarbejdet vurderings- og registreringsrapport.”
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
[Advokat A] har som kurator i [klager] påstået, at Nicolai Christen Dyhr har tilsidesat god advokatskik ved at have afgivet vildledende og urigtige oplysninger til skifteretten om sikkerhedsstillelsens indbetaling på hans klientkonto, jf. konkurslovens § 27, og ved at have varetaget uvedkommende interesser i forbindelse med sin konkursbehandling, hvor han skulle varetage konkursboets interesser, jf. konkurslovens § 110.
Sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen
[Advokat A] har særligt gjort gældende, at det følger af konkurslovens § 27, at afsigelse af konkursdekret er betinget af, at den, der har begæret konkursen, stiller sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling.
I forbindelse med konkursdekretets afsigelse oplyste Nicolai Christen Dyhr skifteretten om, at han indestod for sikkerhedsstillelsen, ligesom det fremgår af retsbogen, at han havde oplyst skifteretten om, at sikkerheden var indbetalt til hans klientkonto.
Disse oplysninger var både urigtige og vildledende, idet sikkerhedsstillelsen ikke var indbetalt til Nicolai Christen Dyhrs klientkonto den 20. marts 2024 som oplyst til skifteretten.
Det fremgår af overdragelsesaftalen samt den forudgående korrespondance, at foruden købesummen på 80.000 kr. skulle køber overføre 40.000 kr. til Nicolai Christen Dyhr, idet de 40.000 kr. skulle anvendes som sikkerhed for konkursbehandlingen efter konkurslovens § 27. De 40.000 kr. blev først betalt den 26. april 2024, hvorfor sikkerhedsstillelsen dermed ikke var blevet indbetalt til Nicolai Christen Dyhrs klientkonto på tidspunktet for dekretets afsigelse, ligesom det i øvrigt følger af konkurslovens § 27, at sikkerheden skal stilles af den, der begærer konkursen.
Nicolai Christen Dyhr har anført, at han indleverede egenbegæringen om konkurs i en vildfarelse om, at sikkerhedsstillelsen var indbetalt til [advokatfirma A]s klientkonto, idet ledelsen i det nu konkursramte selskab angiveligt havde bekræftet, at indbetaling var sket, ligesom Nicolai Christen Dyhr angiveligt også havde anmodet ledelsen om at indbetale. Det er dog udokumenteret, at Nicolai Christen Dyhr havde bedt om indbetaling af sikkerhedsstillelsen, ligesom det er udokumenteret, at ledelsen havde bekræftet indbetalingen.
Det er efter [advokat A]s opfattelse i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, at Nicolai Christen Dyhr afgav urigtige og vildledende oplysninger til skifteretten.
Afgivelsen af de urigtige og vildledende oplysninger medførte, at skifteretten afsagde konkursdekret, selvom betingelserne herfor reelt ikke var opfyldt, jf. konkurslovens § 27.
[…]
Varetagelse af uvedkommende interesser
Det er [advokat A]s opfattelse, at forholdene vedrørende den indgåede virksomhedsoverdragelsesaftale indikerer, at der reelt allerede var indgået en overdragelsesaftale, enten forud for eller i forbindelse med konkursdekretets afsigelse, om at sælge konkursboet til [virksomhed C], som havde samme ledelse som det konkursramte selskab. Dette kommer til udtryk ved, at Nicolai Christen Dyhr allerede den 22. marts 2024 - to dage efter konkursdekret - skrev til den tidligere direktør, at [virksomhed C] bød 80.000 kr. for aktiverne. Herudover kommer det til udtryk ved, at købesummen blev betalt allerede den 2. april 2024, selvom overdragelsesaftalen først blev underskrevet af alle parter den 16. april 2024.
Det ses, at Nicolai Christen Dyhr solgte konkursboets aktiver uden foretagelse af besigtigelse, registrering eller sikring af aktiverne i forbindelse med dekretets afsigelse eller efterfølgende, jf. konkurslovens § 110, idet det først var knap to uger efter dekretets afsigelse (og efter købesummens betaling), at en ansat hos [advokatfirma A] kontaktede et vurderingsselskab, som desuden blev orienteret om, at aktiverne skulle besigtiges på selskabets adresse. Der fremgik desuden intet af selskabets seneste årsrapport for 2022 om, at det havde aktiver i form af driftsaktiver eller inventar, igangværende arbejder eller goodwill, ligesom der i selskabets bogføring alene var bogført en entreprenørgaranti, tilgodehavender og bankindestående i kassekladder i E-conomic, som i øvrigt ikke var ajourført. Nicolai Christen Dyhr kunne derfor ikke lægge værdien i bogføringen til grund med henblik på at anslå værdien af aktiverne.
Herudover er det [advokat A]s opfattelse, at Nicolai Christen Dyhr ikke forsøgte at konkurrenceudsætte prisen forud for overdragelsen, som skete til en køber, der havde samme ledelse som det konkursramte selskab. Det bemærkes desuden, at den tidligere ledelse i det konkursramte selskab ejede mere end 50 % af kapitalandelen i køberselskabet frem til den 1. marts 2024, ligesom den tidligere ledelse ejede 100 % af kapitalandelene i køberselskabet fra den 22. november 2024.
Det er [advokat A]s opfattelse, at Nicolai Christen Dyhr burde have en indhentet en vurdering af de overdragne aktiver i en situation som den foreliggende, hvor salg skete til den tidligere ledelse, og hvor han ikke havde overblik over aktiverne, ligesom bogføringen ikke var retvisende, samt prisen ikke blev konkurrenceudsat.
Efter [advokat A]s opfattelse er det kommet kreditorerne til skade, at aktiverne blev solgt uden indhentelse af en vurderingsrapport og uden konkurrenceudsættelse af prisen, idet Nicolai Christen Dyhr ikke undersøgte, om aktiverne kunne være solgt til andre end den tidligere ledelse. Det er særligt kritisabelt, at Nicolai Christen Dyhr ikke indhentede en vurdering og afsøgte markedet for andre mulige købere, når aktiverne blev solgt til et selskab, som havde samme ledelse som det konkursramte selskab. Det skal også her bemærkes, at forløbet synes at understøtte en antagelse om, at overdragelsen til køberselskabet var aftalt og delvist gennemført forud for konkursdekretets afsigelse med bistand af Nicolai Christen Dyhr, hvilket der ikke på noget tidspunkt er givet oplysninger til skifteretten eller kreditorerne om.
[Advokat A] har oplyst, at der på tidspunktet for dekretets afsigelse var tre igangværende entrepriser, som i vidt omfang lader til at være blevet overdraget til køber, selvom det fremgik af overdragelsesaftalens pkt. 3.4, at igangværende arbejder ikke var omfattet af aftalen. Det fremgår således, at [virksomhed C] havde budt på igangværende arbejder, ligesom advokatfuldmægtigen hos [advokatfirma A] i forbindelse med sin henvendelse til vurderingsselskabet oplyste, at selskabets aktiver bl.a. bestod af igangværende arbejder, og at selskabets aktiver skulle overdrages.
Derudover er det [advokat A]s opfattelse, at Nicolai Christen Dyhr vederlagsfrit overdrog en igangværende entreprise til køber, idet igangværende entrepriser ikke var omfattet af overdragelsesaftalen. Dette er også kommet kreditorerne til skade og har påført dem et tab.
På baggrund af det foreliggende materiale kan [advokat A] ikke fastlægge årsagen til, at Nicolai Christen Dyhr bekræftede, at der ikke var et mellemværende mellem det konkursramte selskab og [virksomhed H], herunder henset til den interne korrespondance, hvor man ikke på baggrund af det fremsendte materiale ville anerkende dette.
Det bemærkes hertil, at selskabets tidligere direktør den 9. april 2024 oplyste over for Nicolai Christen Dyhr, at selskabet ikke havde fået udstedt en kreditnota til [virksomhed H]. Efterfølgende fremsendte den tidligere direktør alligevel en kopi af en kreditnota dateret 30. februar 2024, og den 26. april 2024 oplyste [virksomhed H] til Nicolai Christen Dyhr at have modtaget kreditnotaen. Henset til forløbet og idet der aldrig er 30 dage i februar (heller ikke i skudår), kan det ikke udelukkes, at kreditnotaen er udstedt efter dekretets afsigelse og dermed tilbagedateret, således at [virksomhed C] kunne overtage entreprisen og udstede fakturaen i dette selskab. Tidligere kurator ses at have accepteret, at [virksomhed C] genoptog arbejdet for [virksomhed H], hvilket de facto må betragtes som en vederlagsfri overdragelse af en igangværende entreprise.
Det følger af konkurslovens § 110, at kurator skal varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de nødvendige skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende. Det følger videre af § 110, stk. 2, at kurator antager en eller flere sagkyndige personer, der snarest skal foretage registrering og eventuelt vurdering af boets aktiver. En kurator er ikke altid forpligtet til få aktiverne vurderet, men en kurator er derimod altid forpligtet til at forsøge at opnå den højest mulige pris, f.eks. ved at indhente flere tilbud. Det er [advokat A]s opfattelse, at Nicolai Christen Dyhr ikke forsøgte at opnå den højest mulige pris i forbindelse overdragelsen af aktiverne, og han burde i en situation som den forliggende have sikret, registreret og vurderet aktiverne. Når aktiverne som her havde en betydelig værdi, og når der i øvrigt sælges til den tidligere ledelse, skærpes kravene desuden til dokumentation af værdiansættelsen.
Det følger af artikel 39 i de advokatetiske regler, at en advokat skal være uafhængig under udøvelsen af sin virksomhed. Det betyder, at kurator skal være uafhængig af uvedkommende interesser, da klienten (kreditorerne) ellers ikke kan have tillid til kurators arbejde. Kurator må derfor skulle være uafhængig af både ledelsen/ejerkredsen samt af køber.
Det er [advokat A]s opfattelse, at Nicolai Christen Dyhrs vederlagsfrie overdragelse af en igangværende entreprise samt i øvrigt hans foretagelse af en forud for konkursen planlagt virksomhedsoverdragelse uden forudgående indhentelse af en vurdering af aktivernes værdi og uden forsøg på salg til andre end den tidligere ledelse illustrerer, at han ikke efter de konkrete omstændigheder varetog boets interesser, jf. konkurslovens § 110, hvorfor han efter kurators opfattelse handlede i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126.
Bevisførelse og afvisningspåstanden
For så vidt angår bevisførelsen bemærkes det, at Nicolai Christen Dyhr ønsker at afhøre [advokat C] og [advokat B], som begge er tidligere kollegaer med Nicolai Christen Dyhr. Det fremstår som værende uklart, hvad det er for nogle konkrete forhold, som de pågældende skal belyse, og som ikke allerede er tilstrækkeligt oplyst på baggrund af dokumenterne i sagen. I den forbindelse bemærkes det supplerende, at Nicolai Christen Dyhr var personligt udpeget som kurator i [klager], hvorfor han var ansvarlig for konkursboets behandling, herunder ansattes dispositioner.
Endvidere bemærkes det, at det følger af § 17 i bekendtgørelse om Advokatnævnets virksomhed, at vedkommende formand kan bestemme, at vidner skal afhøres ved byretten på det sted, hvor de bor. Selv hvis Advokatnævnet måtte finde, at det er relevant at føre de pågældende vidner, kan det således ske inden for rammerne af den bevisførelse, som kan ske for Advokatnævnet, hvorfor der ikke er grundlag for at afvise klagen på grund af dens beskaffenhed.
Hvad angår udtalelserne fra Advokatrådets formand bemærkes det, at Advokatnævnet er et uafhængigt klagenævn, hvorfor det ikke er relevant, hvorvidt formanden for Advokatrådet måtte anse forhold nævnt i en dokumentar – i det omfang disse forhold overhovedet er overlappende med forholdene i klagen i denne sag – som værende i strid med god advokatskik. Det er hertil et separat spørgsmål, om tilføjelserne til de advokatetiske regler altid har været i strid med de advokatetiske regler. Det er Advokatrådets opfattelse, at dette er tilfældet, og at det følger af Advokatnævnets praksis. Under alle omstændigheder trådte de ændrede regler først i kraft den 1. juli 2025, hvorfor de – i det omfang de ellers måtte ændre noget og er relevante for denne klage – ikke finder anvendelse på de forhold, som kurator har klaget over. Der er således heller ikke af disse grunde grundlag for at afvise klagesagen på baggrund af dens beskaffenhed eller som følge af uskyldsformodningen i EMRK art. 6, stk. 2, og Advokatnævnet må anses for kompetent til at behandle klagesagen.
Indklagede:
[Advokat D] har på vegne af Nicolai Christen Dyhr påstået afvisning, subsidiært frifindelse.
Afvisningspåstanden
Advokatnævnet kan afvise klager, der efter klagens beskaffenhed ikke kan påkendes af nævnet, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1, 2. pkt.
[Advokat D] har gjort gældende, at nærværende sag ikke kan afgøres inden for rammerne af den bevisførelse, der kan ske for Advokatnævnet. Bevisførelsen i klagesagen vil forudsætte parts- og vidneforklaringer, der bør finde sted for domstolene.
Der verserer for nævnet på nuværende tidspunkt flere sager med afsæt i tv-udsendelsen ”Den sorte svane” mod Nicolai Christen Dyhr, herunder spørgsmål, der har relation til sagsbehandlingen og er underlagt Sø- og Handelsrettens kompetence […], der ultimativt henhører under domstolene.
Advokatrådet er indtrådt i nogle af sagerne og har nedlagt frakendelsespåstand.
Der verserer ved domstolene sag om udlevering af råbåndsmateriale fra TV2, og dette materiale kan være af betydning i visse relationer.
En del af de handlinger, der indgår i klagerne, involverer en række partnere og medarbejdere hos [advokatfirma A], der skal bidrage til sagernes oplysning.
Nicolai Christen Dyhr har efter princippet i retsplejelovens § 705, stk. 1, krav på at få sine sager behandlet under én sag og må gives mulighed for at føre vidner til støtte for hans sag, og der bør gives mulighed for en samlet bedømmelse.
Nærværende sagskompleks kompliceres desuden ved, at Advokatsamfundet ved nyhed af 8. maj 2025 oplyste, at Advokatrådet på baggrund af tv-udsendelsen, ”Den sorte svane”, havde besluttet af udvide de advokatetiske regler. Advokatrådets formand, Martin Lavesen, udtalte i den forbindelse:
”Flere af de forhold, som man så i TV2-dokumentaren Den sorte svane er ikke direkte beskrevet i de advokatetiske regler – muligvis fordi det er evident, at de er i strid med god advokatskik. Det gælder bl.a. det at begå eller medvirke til kriminalitet. Men det vil vi gerne gøre klart for enhver og understrege alvoren i disse situationer, og derfor har vi valgt at tilføje en række bestemmelser til de advokatetiske regler, der indskærper disse forhold” [[advokat D]s understregning]
Udtalelserne blev tillige gentaget over for en bredere kreds ved medlemsmøde i Københavns Advokatforening den 21. maj 2025, hvor Martin Lavesen, holdt oplæg. Her omtalte Martin Lavesen regelændringerne som ”Den sorte svane-pakke”.
Ændringen af reglerne og udtalelsen fra rådets formand er fremkommet inden, at der er truffet afgørelse i de disciplinære sager. Der er tale om udtalelser, der foregriber en disciplinærsanktion i strid med uskyldsformodningen, jf. princippet i EMRK art. 6, stk. 2.
Det anførte understøtter, at sagen ikke kan behandles i Advokatnævnet.
Sikkerhedsstillelsen
[Advokat D] har bestridt, at Nicolai Christen Dyhr har handlet i strid med god advokatskik i forbindelse med sikkerhedsstillelsen, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Ifølge retsbogen fra Skifteretten i [by 1] blev der stillet krav om betaling af 30.000 kr. i sikkerhed ved konkursdekretets afsigelse.
Forud for konkursbegæringens indlevering havde Nicolai Christen Dyhr fremsat udtrykkelig anmodning til ledelsen om at indbetale den lovpligtige sikkerhed. Ledelsen havde bekræftet overførslen af sikkerhedsstillelsen, hvorfor egenbegæringen blev indleveret i en vildfarelse hos Nicolai Christen Dyhrs kollega, den 19. marts 2024, da sikkerhedsstillelsen ikke var modtaget på [advokatfirma A]s klientkonto i modsætning til ledelsens bekræftelse.
Sikkerhedsstillelsen er krævet til dækning af de omkostninger, der omfattes af konkurslovens § 93, nr. 2, de egentlige administrationsudgifter, jf. tillige U.2015.3800Ø. Nicolai Christen Dyhr indestod hermed over for Skifteretten i [by 1] for sikkerhedsstillelsen på 30.000 kr., idet sikkerheden dækker omkostningerne ved konkursboets behandling og dermed Nicolai Christen Dyhrs kuratorsalær.
Nicolai Christen Dyhr havde forud for egenbegæringens indlevering modtaget information om, at sikkerhedsstillelsen var indbetalt og handlede i en vildfarelse, da egenbegæringen blev indleveret med den følge, at han blev pådraget en personlig hæftelse for bobehandlingsomkostninger mod sin vilje. Hverken kreditorer eller skifteretten led tab herved.
Supplerende gøres det gældende, at det i praksis ikke er usædvanligt, at der afsiges konkursdekret uden sikkerhedsstillelse, idet udmålingen af sikkerhedens størrelse beror på skifterettens skøn. Skifteretten kan undtagelsesvist kræve en advokatindeståelse i stedet for en kontant sikkerhedsstillelse.
Det følger af underbilag til konkursbegæringen, Oversigt over Aktiver og Passiver, at aktiverne kunne opgøres til en værdi, der overstiger 70.000 kr. i selskabet pr. konkurstidspunktet. Som følge heraf var der utvivlsomt sikkerhed for omkostningerne ved bobehandlingen på tidspunktet for konkursens indtræden. Det skal sammenholdes med, at det lykkedes Nicolai Christen Dyhr at afhænde nogle af boets aktiver for 120.000 kr. den 26. april 2024.
Sikkerhedsstillelsen aktualiseres kun, når boet er uden midler til at dække bobehandlingsomkostningerne, idet rekvirenten i medfør af konkurslovens § 27, stk. 5, ikke hæfter for omkostningerne ved boets behandling ud over en eventuelt stillet sikkerhed.
Varetagelse af boets interesser
[Advokat D] har gjort gældende, at Nicolai Christen Dyhr varetog konkursboets interesser.
[Advokat D] har anført bl.a., at overdragelsesaftalen blev underskrevet den 16. april 2024, men at det først var, da de 120.000 kr. blev betalt i sin helhed, den 26. april 2024, at overdragelsen var endelig. Der var ikke tale om nogen forud planlagt virksomhedsoverdragelse, hvilket understøttes af sagens faktuelle oplysninger og forløb.
[Advokat D] har gjort gældende, at Nicolai Christen Dyhr og dennes kolleger tilstræbte at afhænde aktiverne bedst muligt. Aktivsalget skal sammenholdes med værdien af aktiverne, der omfattede brugte håndværktøjer i form af en sømpistol, to skruemaskiner, håndrundsav, håndværktøj og håndmixer, der er vanskelige at værdiansætte.
Værktøjerne blev solgt som beset med fuld ansvarsfraskrivelse. Arbejdstilsynet har krav til test og vedligeholdelse af værktøj mv., som konkursboet ikke kunne dokumentere eller redegøre nærmere for, hvilket vanskeliggjorde salgsbestræbelserne. Værdien af værktøjerne skal sammenholdes med, hvad det ville koste henholdsvis at indhente en vurderingsrapport, henholdsvis at konkursboet arbejdede på at sælge dette efter medgået tid, da den reelle værdi af disse aktiver ret beset var beskeden.
Der er udokumenteret, at de timer, som Nicolai Christen Dyhrs medarbejdere skulle bruge for at afhænde dette løsøre, ville tilføre konkursboet værdi. Tværtimod ville en salgsproces af sådanne værktøjer forudsætte, at der blev indhentet fotodokumentation, udarbejdet en præsentation samt betalt for transport og opbevaring af værktøjerne, samt afholdt omkostninger til annoncering eller auktionssalg i en salgsproces. Hertil kommer fremvisninger og forhandling om pris, forudsat der ville være henvendelser fra mulige køberemner.
For så vidt angår en brugt Mercedes Vito (reg.nr. […]), er det anført, at denne henstod hos [Æ], der udøvede tilbageholdsret i køretøjet til sikkerhed for udført reparationsarbejde på køretøjet, opgjort til i alt 57.050,31 kr. inkl. moms. Køretøjet, indregistreret pr. 5. januar 2012, havde ved seneste bilsyn i januar 2022 kørt 275.000 km. Bilen blev afmeldt fra registrering den 11. juni 2024. Den anden Mercedes Vito (reg.nr. […]), havde kørt 221.396 km. Køretøjet er afmeldt fra registrering i marts 2025.
Nicolai Christen Dyhr undersøgte prisen på tilsvarende varevogne på [hjemmeside 1] og [hjemmeside 2], kontaktede en større bilforhandler og skønnede salgsværdien af sådanne brugte varevogne til ikke over ca. 50.000 kr. i bedste tilfælde for et konkursbo i fri handel.
På denne baggrund skønnede Nicolai Christen Dyhr, at konkursboet gjorde en god handel ved at afhænde værktøjerne og de to varevogne til 120.000 kr. som sket, henset til, at konkursboet reelt ikke rådede over den ene af varevognene på grund af den udøvede retentionsret fra [Æ], og at det var vanskeligt at afhændede den anden varevogn til en fornuftig pris, uden at der samtidig skulle indregnes transport-, opbevarings- og realisationsomkostninger ved auktionssalg eller lign.
Nicolai Christen Dyhr gør gældende, at han har varetaget konkursboets interesser forsvarligt ved de foretagne dispositioner, og at han ikke har handlet i strid med god advokatskik.
[Advokat D] har gjort gældende, at der ikke blev overdraget igangværende arbejder, og der skete de facto ingen overdragelse af en igangværende entreprise.
For så vidt angår kunden [virksomhed H] er det anført, at det - uanset kreditnotaens karakter – blev vurderet, at konkursboet ud fra de dokumenterede indsigelser, ikke ville få medhold i at forfølge fakturakravet over for [virksomhed H]. Dette var baggrunden for advokatfuldmægtigens meddelelse i e-mail af 26. april 2024. Det var afgørende, at dette imidlertid ikke forhindrede konkursboet i at forfølge kravet mod [virksomhed C] eller personerne omkring selskabet ([Z] eller [X]), såfremt konkursboet skønnede, at der var grundlag for at forfølge dette, jf. punkt 20.2 i overdragelsesaftalen.
Det er gjort gældende, at Nicolai Christen Dyhr ikke har varetaget andet end konkursboets interesser ved de foretagne dispositioner, idet han samtidig med at han sikrede sig bomateriale og dokumentation, muliggjorde yderligere undersøgelser og videre forfølgelse af mulige krav over for bl.a. ledelsen og personkredsen omkring [virksomhed C].
Bevisførelse
[Advokat D] har anført, at der ønskes afhøring af Nicolai Christen Dyhr, [advokat C] og [advokat B], der forestod behandlingen af konkursboet.
Vidnerne ønskes indkaldt til at belyse de forhold, som [advokat A]s har anført, herunder navnlig, at der var aktiver i boet, og at der ikke var tale om en planlagt virksomhedsoverdragelse.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Anmodning om vidneforklaringer
[Advokat D] har på vegne af Nicolai Christen Dyhr anmodet om at føre [advokat C] og [advokat B] som vidner.
Om anmodningen bemærkes, at det er Advokatnævnets almindelige praksis ikke at imødekomme anmodninger om vidneforklaring for nævnet.
Advokatnævnet finder, at der ikke er anledning til at fravige denne almindelige praksis i den foreliggende sag. Anmodningen om vidneforklaringer imødekommes derfor ikke. Dette indebærer, at nævnet i det følgende skal tage stilling til, om det på grundlag af de oplysninger, der indgår i sagen, er godtgjort, at Nicolai Christen Dyhr har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Sagens parter har givet møde for Advokatnævnet og har herved haft mulighed for at afgive forklaring i medfør bekendtgørelse § 20, stk. 2.
Afvisningspåstanden
Advokatnævnet finder, at der ikke er grundlag for at afvise sagen i sin helhed, som påstået af [advokat D].
Advokatnævnet finder, at nævnet har kompetence til at behandle klagen. Det bemærkes hertil, at nævnet ikke tager stilling til spørgsmål, der henhører under skifterettens kompetence eller domstolene i øvrigt. Der er herved lagt vægt på, at Nicolai Christen Dyhr er fratrådt som kurator i konkursboet, og at klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt han har tilsidesat god advokatskik, hvilke spørgsmål rækker videre end skifterettens kompetence.
Den omstændighed, at der verserer andre sager mod Nicolai Christen Dyhr, herunder bl.a. en frakendelsessag og sager med afsæt i TV-udsendelsen ”Den sorte svane”, kan efter Advokatnævnets opfattelse ikke begrunde, at nærværende sag skal afvises. Nævnet har herved lagt vægt på, at nærværende sag ikke har nogen sammenhæng med andre sager, og at det ikke er nærmere underbygget, hvordan de øvrige sager måtte have relevans for bedømmelse af denne sag.
Nævnet finder endvidere, at der ikke er grundlag for i øvrigt at afvise sagen af andre grunde, herunder Advokatrådets udtalelser i pressen.
Adfærden
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Vildledende og urigtige oplysninger til skifteretten
Uanset at det af retsbog fra den 20. marts 2024 fremgik, at Nicolai Christen Dyhr havde oplyst skifteretten om, at han indestod for en sikkerhedsstillelse på 30.000 kr., idet beløbet var oplyst indbetalt til hans klientkonto, finder nævnet, som sagen er forelagt, at det ikke er godtgjort, at Nicolai Christen Dyhr havde oplyst dette til skifteretten.
Nævnet finder derfor, at det ikke er tilstrækkelig godtgjort, at Nicolai Christen Dyhr gav urigtige oplysninger til skifteretten om sikkerhedsstillelsen, hvorfor han frifindes for dette forhold.
Salg af konkursboets aktiver
6 medlemmer udtaler:
Ifølge konkurslovens § 110, stk. 1, skal kurator ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende. Det følger af stk. 2, at kurator antager en eller flere sagkyndige personer, der snarest skal foretage registrering og eventuelt vurdering af boets aktiver.
Disse medlemmer af Advokatnævnet lægger til grund, at beløbet på 80.000 kr., der den 2. april 2024 blev indsat på Nicolai Christen Dyhrs klientbankkonto, udgjorde købesummen i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen, og at det således må lægges til grund, at der på dette tidspunkt var indgået en aftale med [virksomhed C] om at overdrage dele af konkursboets aktiver.
Dette understøttes bl.a. af e-mailkorrespondancen den 3. april 2024 mellem [X], [Z] og advokatfuldmægtigen, hvor der blev fremsendt udkast til overdragelsesaftale og bekræftet kontant indbetaling af 80.000 kr. Særligt bemærkes [Z]s tilkendegivelse i e-mailen til advokatfuldmægtigen, hvor han anførte: ”vi har betalt for overdragelse” og ”de 40.000 der mangler kommer fredag eller næste uge.”
På denne baggrund tilsidesætter disse medlemmer Nicolai Christen Dyhrs forklaring om, at han ikke kendte formålet med indbetalingen på 80.000 kr., og at 30.000 kr. heraf skulle udgøre sikkerhedsstillelsen.
Herefter finder disse medlemmer, at Nicolai Christen Dyhr solgte konkursboets aktiver til [virksomhed C] på et ufuldstændigt og mangelfuldt grundlag, idet der på tidspunktet for indbetalingen af købesummen den 2. april 2024 ikke forelå oplysninger om boets aktiver og deres værdi. Der er herved lagt på, at [X] og [Z] henholdsvis den 22. og 25. marts 2024 blev anmodet om at fremlægge information om selskabets biler, værktøjer, varelager og øvrige driftsmidler, hvilket ikke blev imødekommet. Der er endvidere lagt vægt på, at der først den 2. april 2024 – samme dag som købesummen blev modtaget – blev anmodet om en vurderings- og registreringsrapport af aktiverne i selskabet.
Nicolai Christen Dyhrs opmærksomhed burde være særlig skærpet, da der var sammenfald mellem ledelsen i det konkursramte selskab og køberselskabet, hvorved der kunne være en risiko for, at boets aktiver blev afhændet til underpris og dermed i strid med konkursboets interesser, jf. konkurslovens § 110. Det bemærkes, at der ikke herved er taget stilling til, hvorvidt boets aktiver reelt blev solgt for billigt.
Disse medlemmer finder, at Nicolai Christen Dyhr herved groft har tilsidesat god advokatskik.
1 medlem udtaler:
En stillingtagen til klagen findes at kræve en bevisførelse, der ikke er egnet til at finde sted for Advokatnævnet, hvorfor dette medlem finder, at denne del af klagen skal afvises, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1630 af 19. december 2024 om Advokatnævnets virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, således at Nicolai Christen Dyhr anses for groft at have tilsidesat god advokatskik.
Kravet mod [virksomhed H] og overdragelse af igangværende entreprise
5 medlemmer udtaler:
En stillingtagen til klagen findes at kræve en bevisførelse, der ikke er egnet til at finde sted for Advokatnævnet, hvorfor disse medlemmer finder, at denne del af klagen skal afvises, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1630 af 19. december 2024 om Advokatnævnets virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.
2 medlemmer udtaler:
Disse medlemmer finder, at Nicolai Christen Dyhr opgav kravet mod [virksomhed H] på et ufuldstændigt grundlag, hvorved konkursboets interesser ikke blev varetaget, og at Nicolai Christen Dyhr herved har tilsidesat god advokatskik.
Det kan således lægges til grund, at konkursboet havde et krav mod [virksomhed H] på 63.210 kr. ekskl. moms for udført arbejde. Det er ikke nærmere underbygget, at konkursboet ikke ville få medhold i at forfølge fakturakravet over for [virksomhed H], som alene havde afvist at betale fakturaen, fordi [klager] ved udstedelsen ikke var momsregistreret. Det bemærkes, at advokatfuldmægtigen - dagen forinden at kravet blev opgivet - havde oplyst, at konkursboet ikke kunne godkende ikke at ville rette et krav mod [virksomhed H].
Disse medlemmer har ikke herved taget stilling til, hvorvidt kreditnotaen til [virksomhed H] måtte være tilbagedateret, eller hvorvidt der i øvrigt måtte være sket vederlagsfri overdragelse af igangværende entreprise til [virksomhed C], idet dette ikke kan afgøres på det foreliggende grundlag, hvor der foreligger modstridende oplysninger herom. En stillingtagen hertil kræver således en bevisførelse, der ikke er egnet til at finde sted for Advokatnævnet, hvorfor denne del af klagen afvises, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1630 af 19. december 2024 om Advokatnævnets virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, således at klagen afvises.
Konklusion
Advokatnævnet finder på den baggrund, at Nicolai Christen Dyhr groft har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og Advokatnævnet pålægger derfor i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, Nicolai Christen Dyhr en bøde på 20.000 kr.
Nicolai Christen Dyhr kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
Nicolai Christen Dyhr pålægges en bøde til statskassen på 20.000 kr.
På nævnets vegne
Steen Mejer