K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [advokat A] på vegne af [klager 1] og [klager 2] klaget over advokat Sten Corfix, Haslev.
Klagens tema:
[Advokat A] har på vegne af [klager 1] og [klager 2] klaget over, at advokat Sten Corfix, der repræsenterede dem i en sag mod deres bank, har tilsidesat god advokatskik ved ikke at give tilstrækkelig prisoplysning, ved manglende orientering om sagens omkostninger, trækket på retshjælpsforsikringen og egenbetaling samt ved at begå fejl i forbindelse med retssagen, herunder ved ikke at indkalde vidner og ved at angive en forkert dato i et processkrift.
[Advokat A] har endvidere på vegne af [klager 1] og [klager 2] klaget over advokat Sten Corfix’ salær på 312.500 kr. inkl. moms.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 12. februar 2025.
Sagsfremstilling:
Kendelsen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, men Advokatnævnet har gengivet centrale dele af denne.
[Klager 1] og [klager 2] indgik i foråret 2019 en byggekontrakt med en entreprenør vedrørende opførelse af en bolig. I 2020 i forbindelse med betaling opstod der en tvist mellem på den ene side [bank A], der havde entreprisesummen deponeret, og på den anden side [klager 1] og [klager 2]. Tvisten angik frigivelse af hovedparten af det deponerede beløb. Der henvises i øvrigt til afsnittet ”Oplysninger i sagen” i dom af 1. maj 2024.
Der blev indgivet klage over [bank A] til [ankenævn], som traf afgørelse den 30. marts 2023. [Klager 1] og [klager 2] fik ikke medhold i klagen, da [ankenævn] overordnet fandt, at det var berettiget, at [bank A] havde frigivet hovedparten af det deponerede beløb.
[Klager 1] og [klager 2] kontaktede herefter advokat Sten Corfix, og ved e-mail af 4. april 2023 fremsendte de sagsakterne fra [ankenævn]. [Advokat A] har oplyst, at der iblandt akterne var dokumentation for, at entreprenøren havde skrevet, at der tidligst kunne ske aflevering i 2021, hvilket var en central oplysning.
Den 24. maj 2023 blev der indgivet stævning mod [bank A] med påstand om, at banken skulle tilpligtes at tilbageføre 2.893.723,80 kr. til deponeringskontoen.
Ved ordrebekræftelse af 27. juni 2023 informerede advokat Sten Corfix bl.a. om følgende:
”Da sagens omfang ikke umiddelbart kan forudses, er det mig ikke muligt at give dig et prisoverslag for min bistand, men jeg kan oplyse, at sagen som udgangspunkt vil blive afregnet efter medgået tid, og at min timesats er på kr. 2.875,00 inkl. moms. Afregningen sker tillige under hensyntagen til det i sagen opnåede resultat, sagens kompleksitet, sagens betydning for dig samt det med sagen forbundne ansvar.
Vi har søgt og opnået retshjælpstilsagn til sagen. Jeg henviser til dine forsikringsvilkår omkring selvrisiko, og dækningsmaksimum på forsikringen.”
Ved e-mail af 19. marts 2024 skrev advokat Sten Corfix bl.a. følgende til [klager 1]:
”Jeg vurderer umiddelbart ikke, at det er nødvendigt at bede, hverken [skadekonsulenten] eller [byggerådgiveren] om at køre til [...] og afgive vidneforklaring, da [bank A] ikke ses at have bestridt at have modtaget [skadekonsulentens] håndskrevne tilføjelse på transporterklæringen eller have bestridt at [byggerådgiveren] ikke har kvitteret for arbejdets stade. [Bank A] mener sig ikke forpligtet heraf, men bestrider ikke indhold, kendskab eller manglende kvittering, hvorfor det kan være irrelevant bevisførelse.
Jeg ville dog fortsat gerne med en kollega til [klager 2] dokumentere, at hun var på arbejde, det burde sammen med Jeres forklaringer være tilstrækkeligt, da modparten ikke har indkaldt [entreprenørens medarbejder] til at forklare hvad der foregik ved nøgleudleveringen. Jeg skal bede om kontaktoplysninger på den kollega I vurderer det vil være mest relevant at invitere.”
[Byretten] afsagde dom i sagen den 1. maj 2024. Følgende fremgik af rettens begrundelse og resultat:
”Den 3. august 2020 frigav [bank A] 2.802.340 kr. af samlet indestående på i alt 3.072.338 kr. på deponeringskonto […] efter anmodning fra en medarbejder i [entreprenør-]koncernen, således at der herefter frem til den 3. november 2020 henstod 650.000 kr. på deponeringskontoen, hvor der efter anmodning blev frigivet yderligere 91.383,80 kr.
[Entreprenøren] havde forinden ved brev af 17. juni 2020 underrettet [klager 2] og [klager 1] om, at deponeringskontoen i [bank A] ville blive frigivet til [entreprenøren], når de havde underskrevet afleveringsprotokollen, som ville ske samtidig med, at de ville modtage nøglerne fra [entreprenøren], hvilket er samstemmende med byggekontraktens pkt. 8. og 5., hvoraf fremgår, at der skulle afholdes afleveringsforretning, og at der skulle ske betaling ved byggeriets aflevering.
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at [klager 1] og [byggerådgiveren] var til stede på ejendommen den 30. juli 2020, mens dette ikke gjorde sig gældende for [klager 2].
Frigivelsen den 3. august 2020 er sket i overensstemmelse med ordlyden i dokument underskrevet af [entreprenøren] ved […] og [klager 1] og hvoraf fremgår, at beløb på deponeringskonto ville blive frigivet ved underskrift, og at det var aftalt, at der skulle tilbageholdes 650.000 kr. på deponeringskontoen, indtil alle fejl og mangler var udbedret. Efter indholdet i dokumentet må det lægges til grund, at der ikke var væsentlige mangler i forhold til ibrugtagning af ejendommen. Endvidere fremgår, at nøglerne til boligen var afleveret ved underskrift, som retten lægger til grund fandt sted den 30. juli 2020. Efter de af [klager 2] og [klager 1] afgivne forklaring må det endvidere lægges til grund, at de flyttede ind i boligen kort efter den 30. juli 2020. Retten bemærker endvidere i denne sammenhæng, at [klager 1] ved mail af 28. juli 2020 meddelte [bank A], at de havde mulighed for at overtage deres hus den efterfølgende fredag, og ved mail af 31. juli 2020 blandt andet oplyste over for [bank A], at de havde fået nøglerne til huset.
Under disse omstændigheder, og hvor det i øvrigt kan lægges til grund, at alene [klager 1] – og ikke tillige [klager 2] – har underskrevet flere dokumenter i relation til byggeriet, ligesom [klager 1] ved flere mails har kommunikeret med banken vedrørende byggeriet og deponeringskontoen, uden at disse har været sendt til orientering til [klager 2], finder retten, at [bank A] med rette har anset betingelserne for frigivelse af beløbet den 3. august 2020 for opfyldt, ligesom de efter indholdet i mailkorrespondance mellem [entreprenøren] og [klager 1] den 3. november 2020 findes berettiget til at frigive beløb lydende på 91.383,80 kr. den 3. november 2020. Påtegningen på transporterklæringen kan under de angivne omstændigheder ikke føre til en anden vurdering, idet retten efter påtegningens ordlyd finder, at denne alene finder anvendelse i forholdet mellem [forsikringsselskabet] og [entreprenøren].
Den af [bank A] nedlagte påstand om frifindelse vil herefter være at tage til følge.
[Klager 1] og [klager 2] skal efter sagens resultat betale sagsomkostninger til [bank A], som efter det oplyste er momsregistreret.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 180.000 kr.”
Ved e-mail af 2. maj 2024 afgav advokat Sten Corfix sin salærindstilling over for retshjælpsforsikringen, hvorved han udbad sig et salær på 225.000 kr. inkl. moms.
Den 12. maj 2024 sendte advokat Sten Corfix tilrettet ankestævning til [klager 1] og [klager 2]. Han oplyste samtidig følgende:
”Som drøftet telefonisk, er der en betydelig procesøkonomisk risiko i denne sag, grundet den store sagsgenstand. Hertil kommer at udgifterne til sagens behandling i byretten, til modpartens advokat og til mig, langt overstiger Jeres forsikrings dækningsmaksimum, og dermed skal betales direkte af Jer.
I det tilfælde at Landsretten ikke kommer til et andet resultat i sagen, må i forvente sagsomkostninger i samme kaliber som dem der blev udmålt i Byretten, der alle vil skulle afholdes af Jer, da dækningsmaksimum på forsikringen er overskredet.
Nå sagen indbringes inden udløb af 14 dages fristen, har det opsættende virkning på sagsomkostningerne, der dog forrentes fra domstidspunktet, såfremt Landsretten måtte komme til samme resultat som Byretten.
Jeg ansøger naturligvis Jeres retshjælpsforsikring om dækning af ankesagen, det kan dog forventes, at forsikringens svar vil være, at der ikke er dækning, af ankesagen, men at vi vil være velkomne til at komme tilbage med en fornyet ansøgning, såfremt vi får dommen omstødt i Landsretten.”
Retshjælpsforsikringen godkendte ved e-mail af 16. maj 2024 advokat Sten Corfix’ salærindstilling vedrørende byretssagen og bemærkede, at da sagens omkostninger væsentlig oversteg dækningsmaksimum på 225.000 kr., havde forsikringsselskabet udbetalt 171.000 kr. Advokat Sten Corfix’ sekretær videresendte den 23. maj 2024 e-mailen fra retshjælpsforsikringen og opkrævede restbeløbet på 54.000 kr. inkl. moms hos [klager 1], som oplyste, at han ville sætte beløbet til overførsel.
Advokat Sten Corfix’ sekretær efterspurgte ved e-mail af 11. juni 2024, at [klager 1] overførte berammelsesafgiften på 1.500 kr., hvorefter sagen ville ”gå i 0”.
[Klager 1] orienterede den 25. oktober 2024 advokat Sten Corfix om, at gennemgang og nøgleoverdragelse havde fundet sted den 30. juli 2020 og ikke den 31. juli 2020, som advokat Sten Corfix have anført i et udkast til processkrift. [Klager 1] påmindede den 30. oktober 2024 advokat Sten Corfix om den korrekte dato, men advokat Sten Corfix korrigerede ikke datoen.
Ved faktura af 19. november 2024 opkrævede advokat Sten Corfix 89.500 kr. inkl. moms, hvoraf 2.000 udgjorde ”afgift” og 87.500 kr. inkl. moms udgjorde salær godkendt af retshjælpsforsikringen.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Adfærdsklagen
[Advokat A] har på vegne af [klager 1] og [klager 2] påstået, at advokat Sten Corfix har tilsidesat god advokatskik ved ikke at give tilstrækkelig prisoplysning, ved manglende orientering om sagens omkostninger, trækket på retshjælpsforsikringen og egenbetaling, samt ved at begå fejl i forbindelse med retssagen, herunder ved ikke at indkalde vidner og ved at angive en forkert dato i et processkrift.
Ad prisoplysning og sagens omkostninger
[Advokat A] har anført, at [klager 1] og [klager 2] ikke blev orienteret om, at omkostningerne kunne overstige dækningsmaksimum, hvilket for advokat Sten Corfix bør medføre, at salæret fortabes. Den manglende økonomiske oplysning fratog [klager 1] og [klager 2] muligheden for at træffe informerede valg.
Under landsretssagen blev det klart for advokat Sten Corfix, at han skal oplyse sit forventede salær, før han påbegynder en sag. Denne information manglede under byretssagen, hvilket efterlod [klager 1] og [klager 2] uden reelle valgmuligheder, så de var tvunget til at fortsætte. Det er tydeligt, at advokat Sten Corfix har indset behovet for at forbedre sin kommunikation og præcision, hvilket kan skyldes, at han har erfaret, at manglende klarhed og nøjagtighed kan have negative konsekvenser i Advokatnævnssager.
Orienteringen om overskridelse af retshjælpsdækningen blev først givet i forbindelse med ordrebekræftelsen for ankesagen. På dette tidspunkt var en stor del af sagens omkostninger allerede påløbet, og [klager 1] og [klager 2] havde dermed mistet muligheden for at vurdere den økonomiske risiko ved fortsat førelse af sagen. Denne sene orientering er utilstrækkelig og udtryk for en grov forsømmelse af advokatens pligt til løbende at informere klienterne om væsentlige økonomiske forhold.
[Advokat A] har endvidere anført, at fakturaen på 89.500 kr. inkl. moms ikke virker rigtig set i lyset af, at der ikke blev kommunikeret mere, end der gjorde efter byretssagen, ligesom der var fejl i processkriftet, der blev uploadet. Advokat Sten Corfix har tilsyneladende slet ikke sat sig ind i sagen, hvilket illustreres af dommens begrundelse.
Det er advokat Sten Corfix’ synspunkt, at han ikke behøvede at informere [klager 1] og [klager 2] om sit salær, og at det var tilstrækkeligt, at retshjælpsforsikringen blot godkendte. Det kan naturligvis ikke være korrekt. Det er afgørende, at advokat Sten Corfix som minimum orienterer sine klienter om de forskellige omkostninger, herunder også advokatomkostningerne. Det kan ikke være tilstrækkeligt blot at informere om, at summen er opbrugt. De forventede omkostninger skal oplyses.
Ad manglende indkaldelse af vidner
Det er gjort gældende, at det var ansvarspådragende, at advokat Sten Corfix ikke indkaldte skadekonsulenten og byggerådgiveren, så de kunne afgive forklaring om tolkningen af transporterklæringen, da de ville have afklaret den åbenlyse tvivl om tolkning af denne.
[Advokat A] har videre anført, at en projektleder ansat ved entreprenøren burde have været indkaldt som vidne. Advokat Sten Corfix var bekendt med, at der var dokumentation for, at projektlederen havde skrevet, at der tidligst kunne ske aflevering i 2021, hvorfor der naturligvis ikke var tale om en afleveringsforretning den 30. juli 2020 som hævdet af [bank A]. Det var ansvarspådragende, at advokat Sten Corfix ikke over for retten gjorde gældende, at selv ikke entreprenøren mente, at der havde været tale om en afleveringsforretning.
I relation til det, som advokat Sten Corfix har anført om strategi, har [advokat A] gjort gældende, at det aldrig var en del af strategien, at [klager 1] skulle være alene på ejendommen. Byggerådgiveren var involveret, men befandt sig et andet sted på ejendommen. For så vidt angik [klager 2], blev der fremlagt beviser, der understøttede, at hun ikke var hjemme under nøgleoverdragelsen, herunder vidneerklæring fra hendes kollega, der kunne huske, at hun var på arbejde den 30. juli 2020 og ikke den 31. juli 2020.
Ad forkert dato
Advokat Sten Corfix henviste i et processkrift til en forkert dato, da han anførte den 31. juli 2020 i stedet for den 30. juli 2020. [Klager 1] opdagede, at datoen var forkert, men advokat Sten Corfix rettede ikke fejlen. Fejlen er ikke efterfølgende blevet berigtiget, og det var derfor nødvendigt for [klager 1] og [klager 2]s nye advokat at sørge for dette og adspørge [bank A] om, hvorvidt banken ville diskutere forholdet eller anerkende den korrekte dato. Det var meget vigtigt for [bank A] at pointere, at afleveringsforretningen var sket den 31. juli 2020 og ikke den 30. juli 2020. Det støtter ikke ligefrem [klager 1] og [klager 2]s sag, at de nu ved landsretten selv har henvist til den 31. juli 2020.
Havde advokat Sten Corfix sat sig ordentligt ind i sagen, ville han have bemærket, at datoen var et centralt diskussionsemne under [ankenævn]. Det var afgørende, at advokat Sten Corfix havde styr på datoer, især eftersom det blev påpeget under landsretssagen, at datoerne var forkerte. Manglende opmærksomhed på sådanne detaljer kunne alvorligt skade sagen, især da der var et vidne, der havde erklæret, at [klager 2] var på arbejde i [by] den 30. juli 2020.
Salærklagen
[Advokat A] har på vegne af [klager 1] og [klager 2] påstået, at advokat Sten Corfixs salær skal nedsættes, idet der til støtte herfor er henvist til det anførte under adfærdsklagen.
Indklagede:
Adfærdsklagen
Advokat Sten Corfix har påstået frifindelse.
Ad prisoplysning og sagens omkostninger
Advokat Sten Corfix har med henvisning til forløbet i en anden relateret sag, han bistod [klager 1] og [klager 2] i, gjort gældende, at de var rådgivet om og bekendt med forventede omkostninger, herunder sagsomkostninger og retsafgifter samt dækningsmaksimum på 225.000 kr., og at sagens omkostninger forventedes at overstige dækningsmaksimum med egenbetaling til følge.
Vejledende proceduretakster og beregning af retsafgift har været drøftet med [klager 1] og [klager 2]. Det beskrives i ordrebekræftelsen hvilken bistand, der ville blive ydet, og der henvises til de individuelle vilkår på retshjælpsforsikringen, herunder selvrisiko og dækningsmaksimum. Det var advokat Sten Corfix’ opfattelse, at det ikke var påkrævet at præcisere de vejledende proceduretakster skriftligt.
Advokat Sten Corfix har ikke stillet [klager 1] og [klager 2] i udsigt, at retshjælpsforsikringen dækkede alt. Derimod blev det fremhævet, at dækningsmaksimum måtte forventes overskredet med egenbetaling til følge.
Efter modtagelse af byrettens dom ønskede [klager 1] og [klager 2] at anke sagen. De modtog ny ordrebekræftelse, orientering omkring advokat Sten Corfix’ salærindstilling og overskridelse af dækningsmaksimum. Det fremgik tydeligt, dels hvilke procesomkostninger der kunne forventes, dels at sagen var dækket af retshjælp, men at dækningsmaksimum var overskredet, hvorfor alle udgifter skulle afholdes af [klager 1] og [klager 2] selv. Endelig fremgik det, at [klager 1] og [klager 2] accepterede, at betale det beløb der lå ud over dækningsmaksimum.
Da advokat Sten Corfix udtrådte, afregnede han principalt over for retshjælpsforsikringen med henvisning til de vejledende proceduretakster og sagens stade. Når en sag er antaget med retshjælpsdækning, skal forsikringsselskabet godkende salær, uanset om dækningsmaksimum måtte være overskredet. Retshjælpsforsikringen godkendte det indstillede salær, men henviste til inddrivelse hos forsikringstager, da dækningsmaksimum var overskredet.
Ad manglende indkaldelse af vidner
Advokat Sten Corfix har anført, at der blev udvekslet en lang række processkrifter, hvori der var drøftelser om, hvem der skulle afgive vidneforklaring. I øvrigt blev vidneførsel drøftet og accepteret af [klager 1] og [klager 2] den 19. marts 2024. Det stod således klart for [klager 1] og [klager 2], hvilken strategi der var lagt, og hvem der var forberedt afhøring af. Den aftalte strategi var indledningsvis at fokusere på, at [klager 1] ved afleveringen var alene på ejendommen, og at hverken [klager 2] eller byggerådgiveren havde deltaget, med henblik på at fastslå, at [klager 1] ikke alene kunne kvittere for frigivelse af deponering. Et andet af sagens tvistepunkter var forståelsen af en transporterklæring. På denne var tilføjet med håndskrift, at det transporterede beløb kunne udbetales, efterhånden som byggerådgiveren godkendte fakturaer. [Klager 1] forklarede bl.a. i retten, at han antog, at han først ville være bundet ved sin underskrift, når byggerådgiveren også havde underskrevet, og at byggerådgiveren var et andet sted på ejendommen, da han selv underskrev protokollen.
Mere subsidiært blev det gjort gældende, at der ikke var sket en egentlig aflevering. Det reelle juridiske tvistepunkt var, om der var sket en aflevering af huset, og om [klager 1] og [klager 2] var bekendt med, at der på den omtvistede deponeringskonto var hævet et beløb i overensstemmelse med aftalen indgået ved afleveringen.
Fejl i dato
Advokat Sten Corfix har anført, at der undervejs i sagen har været henvist til den 30. og 31. juli 2020. Der har under hele sagen været enighed om, at der alene var én forretning på ejendommen. Om denne blev afholdt den 30. eller 31. juli 2020, var uden betydning for sagens resultat.
Salærklagen
Advokat Sten Corfix har påstået godkendelse af salæret, idet der til støtte herfor er henvist til det anførte under adfærdsklagen.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Adfærdsklagen
Fristen for at indgive klager over advokaters adfærd findes i retsplejelovens § 147 b, stk. 2, og i § 11 i bekendtgørelse nr. 1630 af 19. december 2024 om Advokatnævnets virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v., hvoraf det fremgår, at klager skal indgives inden 1 år efter, at klageren er blevet bekendt med det forhold, som klagen vedrører. Advokatnævnet kan dog behandle en klage, der er indgivet for sent, når fristoverskridelsen er rimeligt begrundet.
Advokatnævnet finder, at den del af klagen, der vedrører utilstrækkelig prisoplysning i forbindelse med ordrebekræftelse af 27. juni 2023 med relation til byretssagen, er indgivet for sent, og at fristoverskridelsen ikke er rimeligt begrundet. Nævnet har herved lagt vægt på, at [klager 1] og [klager 2] i mere end 1 år forud for klagens indgivelse den 12. februar 2025 har været bekendt med oplysningerne indeholdt i ordrebekræftelsen. Advokatnævnet afviser derfor denne del af adfærdsklagen.
Advokatnævnet realitetsbehandler herefter den øvrige del af adfærdsklagen.
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Ad påståede begåede fejl
En advokat, der påtager sig at bistå en klient, skal varetage klientens interesser grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klientens tarv kræver.
Advokatnævnet finder efter en samlet vurdering, at det ikke er godtgjort, at advokat Sten Corfix har tilsidesat god advokatskik i relation til den påklagede adfærd, der angår manglende indkaldelse af vidner og angivelse af forkert dato. Nævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at der må indrømmes en advokat vide rammer i vurderingen af, hvordan en sag føres og tilrettelægges mest hensigtsmæssigt i klientens interesser. Der ses ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at advokat Sten Corfix i den forbindelse har begået faglige fejl i strid med god advokatskik. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke er nærmere underbygget, at der ved den påklagede adfærd var risiko for, at [klager 1] og [klager 2] ville lide retstab, ligesom det heller ikke ses at være tillagt afgørende vægt i den afsagte dom af 1. maj 2024.
Advokatnævnet frifinder derfor advokat Sten Corfix i relation til denne del af klagen.
Ad sagens omkostninger
Advokatnævnet bemærker, at [klager 1] og [klager 2] modtog en ordrebekræftelse den 27. juni 2023 vedrørende byretssagen, hvor advokat Sten Corfix henviste til forsikringsvilkårene omkring selvrisiko og dækningsmaksimum.
Skal en advokats vederlag udredes foreløbigt eller endeligt af et forsikringsselskab, skal advokaten, når denne påtager sig opgaven, på en klar og entydig måde orientere sin klient om principperne for fastsættelsen af vederlaget og om konsekvenserne for klienten, herunder om dækningsmaksimum, selvrisikobeløb samt risikoen for egenbetaling. Såfremt det under arbejdet med en sag konstateres, at dækningsmaksimum er ved at være nået, og at risikoen for egenbetaling dermed aktualiseres, påhviler det tillige advokaten at varsle klienten herom.
Advokatnævnet finder, at advokat Sten Corfix har handlet i strid med god advokatskik ved ikke på en klar og entydig måde at orientere [klager 1] og [klager 2] om vilkårene for retshjælpsdækningen, herunder at sagens omkostninger ville overstige dækningsmaksimum. Nævnet har herved lagt vægt på, at advokat Sten Corfix alene henviste til forsikringsvilkårene omkring selvrisiko og dækningsmaksimum, samt at han – da underdækningen opstod – ikke orienterede [klager 1] og [klager 2] om, at bistanden ville være forbundet med egenbetaling.
Det af advokat Sten Corfix anførte om, at [klager 1] og [klager 2] tidligere i forbindelse med advokat Sten Corfix’ bistand i en anden sag skulle have modtaget tilstrækkelig oplysning herom, ændrer ikke ved vurderingen.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at advokat Sten Corfix har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Konklusion
Sammenfattende finder Advokatnævnet, at advokat Sten Corfix i det ovenfor anførte omfang har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Advokat Sten Corfix blev ved kendelse af 28. juni 2024 pålagt en bøde på 10.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik.
Da der således er tale om et forhold, der udgør en andengangsovertrædelse, pålægger Advokatnævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat Sten Corfix en bøde på 20.000 kr.
Advokat Sten Corfix kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Salærklagen
Advokat Sten Corfix har for sit arbejde med sagen opkrævet et samlet salær på i alt 312.500 kr. inkl. moms, herunder 225.000 kr. inkl. moms for bistanden ved byretten, og 87.500 kr. inkl. moms for bistanden i forbindelse med ankesagen.
Efter retsplejelovens § 126, stk. 2, må en advokat ikke kræve højere salær for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt.
Det opkrævede salær skal ses i forhold til bl.a. sagens betydning og værdi for klienten, sagens udfald, arten og omfanget af det arbejde, advokaten har udført, og det med sagen forbundne ansvar.
Skal en advokats vederlag udredes foreløbigt eller endeligt af et forsikringsselskab, skal advokaten, når denne påtager sig opgaven, på en klar og entydig måde orientere sin klient om principperne for fastsættelse af vederlaget og om konsekvenserne for klienten, herunder om dækningsmaksimum, selvrisikobeløb samt risikoen for egenbetaling.
Advokat Sten Corfix ses ikke i forbindelse med bistanden under byretssagen at have givet tilstrækkelig prisoplysning, da han hverken ved sagens påtagelse eller ved modtagelsen af dækningstilsagnet ses at have redegjort udtrykkeligt for principperne for fastsættelsen af salæret, dækningsmaksimum og risikoen for egenbetaling. Endvidere ses advokat Sten Corfix ikke i forbindelse med bistanden vedrørende ankesagen at have give tilstrækkelig prisoplysning, da det alene fremgik, at salæret skulle afholdes af [klager 1] og [klager 2], men ikke hvordan salæret ville blive fastsat. Det påhviler derfor advokat Sten Corfix at godtgøre, at der er udført arbejde, som er aftalt med klienten, og at salæret er rimeligt i forhold til det aftalte, udførte arbejde og klientens berettigede forventninger.
Advokatnævnet finder, at det ikke er godtgjort, at advokat Sten Corfix’ bistand havde en værdi og et omfang, der kunne begrunde et salær i den størrelsesorden, som er faktureret.
Det opkrævede salær kan på denne baggrund ikke anses for rimeligt, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2, og Advokatnævnet nedsætter derfor i medfør af retsplejelovens § 146, stk. 1, skønsmæssigt det samlede salær til 200.000 kr. inkl. moms.
Advokatnævnet pålægger advokat Sten Corfix at betale det eventuelt for meget modtagne salær tilbage til [advokat A] inden 4 uger. Ud over salæret skal advokat Sten Corfix betale renter af beløbet. Renten er sædvanlig procesrente; det vil sige Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 8 %. Udlånsrenten kan oplyses af pengeinstitutterne. Beløbet skal forrentes fra det tidspunkt, hvor advokat Sten Corfix modtog beløbet som betaling, til det tidspunkt, hvor advokat Sten Corfix betaler beløbet tilbage.
Herefter bestemmes:
Advokat Sten Corfix pålægges en bøde til statskassen på 20.000 kr.
Advokat Sten Corfix’ salær på 312.500 kr. inkl. moms nedsættes til 200.000 kr. inkl. moms.
På nævnets vegne
Ole Hasselgaard
